Læsetid: 4 min.

De trøstesløses jagt efter trøst

Sexturisme er verdens fremtid, og et missil vil kunne ramme Mekka præcist! Houllebecq i samtale med dramatikeren Arrabal
4. januar 2002

(2. sektion)

Interview
I slutningen af august sendte den meget omdebatterede franske forfatter Michel Houllebecq nye chokbølger gennem Frankrig med romanen Plateforme. Han er blevet anklaget for at være alt fra racist til pædofil, fordi omverdenen tilsyneladende sætter lighedstegn mellem forfatteren og personerne i hans bøger.
Houllebecq har derfor sagt nej til interviews, men han har dog gjort en undtagelse med den i Paris bosatte spanske forfatter, Fernando Arrabal – ligeledes kendt for at være en kontroversiel provokatør – der ser litteraturen som et spejlbillede af samtiden og betragter Plateforme som en »moralsk afhandling og et lyrisk digt i vor tid.«
Det, der især har provokeret, er hovedpersonen Michels udtalelser om islam. Det har fået adskillige repræsentanter for muslimske organisationer til at udtrykke deres protest mod romanen.
Houllebecq har åbent erklæret, at han kan lide at provokere, og som han selv har sagt »kun tavsheden er forbryderisk, racistisk og obskøn.«
Da Michels elskede, Valérie, sammen med 117 andre turister er blevet dræbt af en gruppe fundamentalistiske terrorister, vil han have hævn og udtaler de ord, der har givet anledning til så megen skandale: »Jeg føler et gys af begejstring, når jeg hører at man har dræbt en terrorist... Jeg hader islam... den har ødelagt mit liv.«
Michel Houllebecq: »Jeg deler ikke Michels hævntørst, selvom jeg godt forstår den.«
Fernando Arrabal: »For et moderne menneske er det barnligt at gå rundt med hævntanker!«
Michel Houllebecq: »Jeg tror, at et præcist missil for altid kunne ødelægge den sorte sten i Mekka.«
Fernando Arrabal: »Det er en provokation!«
»Du er blevet kaldt reaktionær på grund af denne roman, men avisen Le Monde forsvarer dig. Du er også blevet forkastet som racist, selvom du indleder bogen med et forførende portræt af Aicha?«
Michel Houllebecq: »Jeg har aldrig forvekslet arabere med islamister...«
»De mest uanstændige ateister nægter mine romanpersoner retten til at nære antireligiøse følelser.«
Fernando Arrabal: »Men hvor mange af os ville ikke være troende, hvis vi var fri for fundamentalisternes forbandet inkvisitoriske integrationstrang?«
Michel Houllebecq: »En religion, der er forenelig med videnskab og kvantemekanikkens ubestemmelighed kunne måske være et charmerende alternativ til det guddommelige.«
Fernando Arrabal: »Du har offentligt erklæret, at ’den mest tåbelige religion er islam’.«
Michel Houllebecq: »I virkeligheden kunne mit eller dit eller mange andre videnskabs- og troshungrende menneskers valgsprog være: »Lad os ikke påkalde hans Hellige Navn forgæves«.

Den glemte kærlighed
I lighed med romanen Elementarpartikler spiller sex en vigtig rolle i Plateform, der efter sigende overtog første pladsen på bestsellerlisten efter den 53-årige kulturjournalist Catherine Millets bog Cahterine M’s sexualliv – en beretning om forfatterindens seksuelle oplevelser gennem mange år.
Houllebecq fokuserer i sin bog på vor tids sex-turisme i Thailand og hermed på tidens dekadence. Ifølge ham hænger den ligegyldighed og undertiden grusomhed det moderne menneske ofte viser i parforholdet sammen med en desillusion, der kom i kølvandet på 60’ernes påtvungne løsagtighed. Houllebecq mener, at vor tids menneske har skabt et system, hvor det er umuligt at leve, fordi arbejdsnarkomani får det til at glemme kærligheden. Af ren egoisme har det moderne menneske svært ved at acceptere ægteskabet og kender ikke til kunsten at elske. En fransk kritiker har kaldt Plateforme for en hymne til kærligheden, idet Michel ligefrem bliver regenereret af den rene kærlighed, han møder i forholdet til Valérie.
Fernando Arrabal: »Men før de opdagede, at de blev genfødt i kærligheden, var Michel en middelmådig moderne snylter!«
Michel Houllebecq: »Han var en typisk onanist, ikke-militant racist og ungkarl. Han foretog sin daglige pilgrimsfærd til et peep show. Han havde kedelige drømme, og når han en aften prøvede at score, måtte han styrke sig med en gin tonic og tage en viagra for ikke at døse hen. Han lignede de fleste andre i 40-årsalderen.«

Sex-service
Fernando Arrabal: »Men du tror, at altruismen er en menneskelig dyd, der er i stand til at bekæmpe folks angst. Derfor tragter dine personer efter ømhed, og hvis de ikke finder den, tyer de til sex-turisme?
Michel Houllebecq: »De trøstesløses rejser på jagt efter trøst. Det er verdens fremtid! Kvinder og mænd tyer med en stigende frimodighed til Den Tredje Verdens sex-service.«
Fernando Arrabal: »Tror du, at vi i vores samfund er lige så ulykkelige, som vi er frustrerede i vores kærlighedsliv?«
Michel Houllebecq: »Vi står jo over for tusindvis af individer, der ikke har anden udvej end at sælge deres krop. Det er den ideelle situation for handel!«
Religion som holdepunkt
På trods af bogens mange negative udtalelser om islam er Houllebecq ikke modstander af religionen.
Michel Houllebecq: »Jeg kan ikke forestille mig et levedygtigt samfund uden religionen som forenende holdepunkt.«
Fernando Arrabal: »Drømmer du om en verden baseret på godhed og broderskab?«
Michel Houllebecq: »Et samfund, der er styret af moralske principper ville holde lige så længe som universet selv.«

*Viveca Tallgren er cand. phil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu