Læsetid: 3 min.

VM-optakt i historiens slagskygge

Frygt for, at politik vil overskygge det sportslige, når arvefjenderne Japan og Korea til sommer er værter for fodbold-VM
16. januar 2002

VM 2002
TOKYO – Der er stadig enkelte ubesatte pladser i hæderslogen på Seouls VM-stadion til åbningsmatchen i verdensmesterskaberne i fodbold mellem Frankrig og Senegal 31. maj. Hvem der får dem, har end ikke værten selv, den 77-årige Kim Dae-jung, nogen idé om lige nu. Sidste år var de reserveret til det japanske kejserpar med ledsagere. Men fire års diplomatiske forhandlinger strandede på en kontroversiel sag om japanske historiebøger. Det japanske hof og udenrigsministerium frygtede, at røret i Sydkorea om de japanske skolebøger, der undlader at skildre japanske krigsforbrydelser i blandt andet Korea, ville føre til pinlige demonstrationer under kejserparrets officielle besøg.
Tiden var endnu ikke moden, selv om der var gået 56 år siden den japanske besættelse af Korea-halvøen ophørte.
Gode råd er dyre. Selv galla-glansen, Zidane og de øvrige franske verdensstjerner på grønsværen er ikke nok for Kim, som har måttet se sin popularitet falde som en sten.

Muligt trekejsermøde
VM 2002 har været storpolitik lige siden FIFA i juni 1996 for første gang nogensinde besluttede at lade to nationer dele værtsskabet – i dette tilfælde to nordøstasiatiske nationer, der historisk er arvefjender.
Den japanske storby Yokohama lagde beslag på finalen, mens Sydkorea måtte nøjes med åbningsmatchen, men begge lande kappes om at være bedst uden for fodboldtribunerne.
Hvad Kim vil gøre, er uvist. Efter planen skal han afgå otte måneder efter VM, og hans ry risikerer at fremstå noget ramponeret. Officielt har han intet foretaget sig, men han påstås at vifte Nordkoreas ’kære leder’, Kim Jong-il, om næsen med biletterne.
Han menes også at have spurgt sig for i Beijing hos den ligeledes afgående Jiang Zemin, som skal have takket ja til invitationen.
Et trekejsermøde med andre ord.
Der cirkulerer også et andet vedholdende rygte. Efter at forslag om at lade Nordkorea arrangere nogle af fodboldkamperne er strandet på visum-, transport- og indkvarteringsproblemer, diskuterer man angiveligt muligheden for at lade enkelte nordkoreanske spillere deltage på det sydkoreanske landshold, som i så fald ville blive et symbolsk landshold for hele ’Korea’.
Men endnu svæver alt i det uvisse, og nedtællingen – der er 134 dage tilbage – har forårsaget kaos, nervesammenbrud og bjerge af overarbejdstimer (formodentlig ulønnede) i udenrigsministeriet i Seoul.

Fodbolddiplomati
Fodbold som diplomatisk instrument kræver langt større kræfter, end bordtennisspillets pingpong gjorde i sin tid. Fodboldtilhængernes forventninger og optimisme før landets største sportsfest nogensinde, OL i 1988 inklusive, er skyhøje, og deres begejstring over forslaget om at lade Nordkorea deltage på et fælleskoreansk hold kan ligge på et meget lille sted. Regimet i nord har ikke tilladt sine fodboldspillere at spille internationale kampe i seks-syv år, og ingen har nogen anelse om, hvor deres sportslige standard ligger lige nu. Hvis nordkoreanske spillere kommer med i truppen, går det næppe an at lade dem sidde på udskiftningsbænken alle kampe igennem. Det ville være en disposition, der kunne vække voldsomt mishag hos ’den kære leder’.
Og ingen – og mindst af alle ’de røde djævle’, som de sydkoreanske fodboldfans kalder sig – ønsker at se »fodbold for venskabets skyld«, når deres landshold stiller op mod verdens bedste fodboldhold.
»Vi bliver ikke verdensmestre, men vi må absolut vise, at vi er bedre end japanerne,« siger Lim Yong-shoek, der er sportsjournalist for tv-stationen Asia Tv i Seoul.

Eufori afløst af kynisme
Meget har forandret sig, siden Kim Dae-jung foretog sin historiske rejse til den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, i juni 2000 og skålede i champagne med ’den kære leder’, som pludselig fik status af berømthed og tilgivelse for fortidens terroristhandlinger.
Euforien er blevet erstattet af kynisme. Nordkorea har ikke opfyldt de løfter, som det gav. Kim Jong-il flirtede en sommer og lidt til med den vestlige verdens ledere, men siges atter at have trukket sig tilbage i sin skal. Nordkorea er lige så lukket og hemmelighedsfuldt som nogensinde og er tilsyneladende kun optaget af at jagte udenlandsk bistand uden at være parat til at yde noget til gengæld.
I dag kalder sydkoreanerne Kim Jong-il for en »skattetyv«.
Samme skæbne rammer Kim Dae-jung. Hans solskinspolitik er så godt som død og vil med stor sikkerhed blive lagt i graven af hans efterfølger. Mange ser ligefrem hans opreklamerede rejse til Pyongyang som et egotrip, han satte i scene for at få Nobels fredspris.
På samme måde mener folkeviddet, at det er umuligt at lokke ’den kære leder’ med til VM, da han ikke ønsker at dele verdensoffentlighedens opmærksomhed med fodboldtilskuere.
Tilbage er kun at håbe, at storpolitikken ikke kommer til at overskygge det sportslige.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her