(2. sektion)
www.dsc.unibo.it/dipartimento/people/eco
*Sidste lørdag fyldte den verdensberømte italienske forfatter og semiotiker (og hvad han nu ellers er) Umberto Eco 70 år. Mest kendt er han vel stadigvæk for middelalderromanen Rosens navn, men her på hans hjemmeside på universitetet i Bologna, kan man se et curriculum vitae, der vil få de fleste til at blegne. Man kan også se, at Rosens navn er oversat til utallige sprog og ikke mindre end tre gange til kinesisk. Men jeg gad da også vide, hvordan man oversætter latin til kinesisk på en sådan måde, at det stadig ser latinsk ud?
www.teamup.de/EcoOnline
nBortset fra det er universitetssiden ret kedelig. Hvis man har lyst til et »første overblik over den italienske semiotikers litterære og filosofiske værk«, er det for eksempel muligt at få det på tyske Dr. Helge Schalks fanside. Her føres man på systematisk og pædagogisk (om end, det foregår på tysk) vis ind i de fire hovedområder Eco har beskæftiget sig med: æstetikken, semiotikken, skønlitteraturen og fortolkningsteorien. Det vil næppe undre mange, at der er en tydelig sammenhæng mellem dem. Ecos romaner er ud over at være historiske fortællinger eksempler på forskellige semiotiske modeller, hvor det onde sædvanligvis repræsenteres af en enten fanatisk eller en legende irrationalitet.
www.themodernword.com/eco/
*Men, men, men. Som sædvanlig er det The Modern Word, som er den ultimative webkilde. Det er her, det afsløres, at filmrettighederne til Foucaults Pendul endelig er på plads, og at produktionen skulle være undervejs. Det er her, man kan læse et langt interview om den nyeste roman Baudolino og interview om adskillige andre ting i øvrigt, ligesom der også er enkelte essays af den evigt skeptiske professor, bl.a. et om oversættelse, der ender med nogle tanker om problemerne med at oversætte til og fra ikke-europæiske sprog: »But if the same dialogue appears at the beginning of a Chinese translation (in an incomprehensible Latin alphabet or worse expressed in Chinese ideograms) what will the reader in Peking understand?« Ja, det var jo det, jeg spurgte om!
www.rilke.de
*For et par uger siden var det 75 år siden den store tyske digter Rainer Maria Rilke døde. Det betyder bl.a., at alt, hvad manden skrev, forlængst er blevet offentlig ejendom, og man kan derfor frit lægge digte, breve og roman ud til fri afbenyttelse på Nettet. Det er der selvfølgelig nogen, der har gjort, og resultatet er dette simple, men smukke website, hvor det også er muligt at søge på enkelte ord i alle digtene. »Rose« giver 26 resultater, »schnee« sølle tre, »liebe« hele 65. »Du skal ikke være retfærdig (over for den kunstner, du beskæftiger dig med), men tænke på ham, som han var i den time, du elskede ham mest.« Med dette citat indledte Rilke sin egen kunstkritik, og set fra den synsvinkel, må man da holde af ham.
www.die-leiden-des-jungen-werther.de
*Manden bag Rilke.de hedder Thilo von Pape, og han har også fået den skægge ide at udsende brevromaner via e-mails. Ved at lade sig registrere kan man hver dag modtage et brev fra den stakkels unge Werther, eller man kan vælge at modtage dem på de rigtige datoer. Hvis man ikke er så stærk i det tyske, kan man vælge en alternativ engelske udgave på www.the-sorrows-of-young-werther.com. Hvis man på den anden side er god til fransk, kan man også modtage breve fra Vicomte Valmont og Markise de Merteuil på www.les-liaisons-dangereuses.com. Det er synd og skam, at Goethe ikke selv kan opleve det.
www.wdr.de/tv/die-manns
*I juledagene havde tysk tv premiere på sin store nye serie om familien Mann. I hovedrollen kunne man se (hvem ellers?) Armin Mueller-Stahl som troldmanden Thomas Mann, forfatter til bl.a. Troldmandsbjerget. Serien følger Tysklands berømteste forfatterfamilie hele vejen op gennem århundredet fra Thomas første store succes, historien om familien Buddenbrook, der selv senere blev en stor tv-serie. I den forbindelse kan man selvfølgelig læse en masse om Thomas, Klaus og Heinrich Mann, deres bøger, liv, breve og dagbøger osv. på dette fine site.
