Læsetid: 3 min.

Åbn dine øjne

Cameron Crowes ’Vanilla Sky’ er noget så sjældent som en intelligent Hollywood-film, der tager vægtige emner under diskussion – men den er ikke ubetinget vellykket
1. februar 2002

(2. sektion)

Ny film
Det er altid en begivenhed, om end en sjælden én af slagsen, når Hollywood producerer en film, som er mere
ambitiøs end gennemsnittet. En sådan film er Cameron Crowes psykologiske thriller Vanilla Sky med Tom Cruise i hovedrollen.
Filmen handler om troskab, forfængelighed, kærlighed, forgængelighed og identitet og blander virkelighed med drømme og mareridt, så man med hovedpersonen taber realiteterne af syne, og forvirrret – men interesseret – lader sig kaste hid og did i et uigennemskueligt plot.
Det skal lige indskydes, at Vanilla Sky er baseret på den spanske instruktør Alejandro Amenábars fascinerende
Open Your Eyes, og at Crowe og Cruise ikke når op på siden af originalen, selvom de gør et behjertet og, ja, ambitiøst forsøg.
Cruise spiller den møgrige og selvcentrerede, men ikke ganske ucharmerende bladmagnat David Aames, som ikke mindst til sin egen overraskelse ser sig villig til at lægge sit vellevned og de mange damer bag sig, da han en dag møder den smukke Sofia (Penélope Cruz). Men efter en romantisk nat med Sofia løber David ind i sin ’bolleveninde’ Julie (Cameron Diaz), der viser sig at være dødeligt forelsket i ham og med ham ved sin side kører ud over en bro og slår sig ihjel.

Vansiret på krop og sjæl
David slipper fra ulykken med en ødelagt arm og et vansiret ansigt, og så begynder den engang så forfængelige playboys liv at falde fra hinanden. Hvad har han tilbage uden sit gode udseende? David støder alle fra sig, gemmer sig i sin lejlighed og skjuler sit ansigt bag en specialfremstillet gummimaske, da kirurgerne endnu ikke evner at rekonstruere hans ansigt.
Vanilla Sky begynder med, at en maskeret David i fængsel anklaget for mord – på hvem? Det ved vi ikke endnu – fortæller sin historie til en psykiater (Kurt Russell), som skal vurdere, om han er sindssyg eller ej.
Efterhånden som David taler og selv erkender, hvad der egentlig er sket, afdækkes et kompliceret plot og psykologiske dybder og realitetsmæssige planer for publikum.
Hvad er drøm, og hvad er virkelighed, spørger filmen og David som med én mund, og det antydes, at det hele kunne være noget så simpelt som et avanceret mareridt eller, meget værre, en konspiration, udtænkt af Davids kolleger og ærkefjender i bladverdenen.
Selvstændigt værk
Store dele af Vanilla Sky synes kalkeret direkte af efter Open Your Eyes, men det er Crowe og Cruises fortjeneste, at deres film alligevel føles som et selvstændigt værk. Cruise er fremragende som den selvglade levemand, der får tæppet trukket væk under sig, både fysisk og mentalt, og desperat prøver at kæmpe sig tilbage til livet.
I Vanilla Sky punkterer han endnu en gang – som i Eyes Wide Shut og i hans og Crowes første film sammen, Jerry Maguire – sit image som pretty boy-skuespiller med kun ét ansigtsudtryk.
I flere scener er Cruises David helt derude, hvor han udstiller sig selv og dermed også skuespilleren bag – det er stærkt og kan ikke have været nemt for Cruise at gennemføre.
Crowe, der er en mester til at sammensætte et soundtrack med pop- og rockmusik, som rammer de rigtige stemninger, formår også visuelt at farve Davids verden, som denne ellers kender så godt og har kontrol over, med et element af gradvis usikkerhed og fremmedgørelse.
Basale og for de fleste mennesker selvfølgelige livsvilkår som forgængelighed og forfængelighed og venskab og kærlighed bliver diskuteret og vendt på hovedet, når David mere og mere forvirret og bitter snubler igennem sit ’nye’ liv. Det er intelligent gjort og modigt forsøgt af Cameron Crowe, der nok laver charmerende og seværdige film, men som indtil nu har befundet sig bedst på eller lige under overfladen.
Det er først mod slutningen af filmen, at det går galt for instruktøren. I sin iver efter at få publikum til at forstå begår han den fejl at forklare for meget, og han punkterer dermed den mystik, som ellers har skærpet ens interesse.
Efter at have set Amenábars film følte man sig stadig på usikker grund, hvilket kun betød, at filmen efterlod sig et større indtryk – efter Vanilla Sky ryster man vantro på hovedet over den lidt for fantastiske forklaring, som gives på alle de underlige ting, som David har oplevet siden sin bilulykke.
Det er ærgerligt, fordi Cameron Crowe og Tom Cruise, der også er producent på filmen, så indlysende har haft ambitioner – og måske en bagtanke – med at omplante den spanske original til amerikansk jord.

*Vanilla Sky. Instruktion og manuskript: Cameron Crowe. Amerikansk. (Mange biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu