Læsetid: 5 min.

Ægte undergrund får ikke støtte

Er det en god idé med statsstøtte til kulturens vækstlag, eller går det ud over uafhængighed og nyudvikling? Kulturfolk siger nej tak til støtte
6. februar 2002

Kultur
Kulturministeriets Udviklingsfond står foran lukning, og det kulturelle vækstlag – den eksperimenterende, alternative kunstscene – mister sin vigtigste sponsor.
Siden rygterne om fondens lukning begyndte at rumle, har en række kunstgrupper været ude med beklagelser over kunst, der går tabt, når pengekassen lukkes i, f.eks. forlaget Øverste Kirurgiske, der må indstille størstedelen af deres lyrikudgivelser, som konsekvens af det bortfaldne tilskud. Ikke alle kulturfolk mener imidlertid, at kulturens undergrund har godt af statsstøtte.
Hans Henrik Schwab, der er litterær direktør på forlaget Lindhardt og Ringhof, ser en fundamentalt modsigelse mellem at være undergrund og at være understøttet af en stat.
»En undergrund skal være i opposition til staten og har derfor bedre af ikke at være statssubsidieret. Ellers kan den ikke opretholde den
autonomi i forhold til det etablerede, som den må have for at kunne kalde sig undergrund« siger Hans Henrik Schwab.
Selv om han er principiel modstander af statsstøtte til al undergrundskunst, vil han helst nøjes med at tale om litteraturen, da det er det område, han kender bedst – »der kan være særlige forhold på spil inden for visse kunstarter, der nødvendiggør en vis støtte også til undergrunden, f.eks. er det nok væsentligt tungere at lave teater end at udgive en lille digtsamling.«
»Men jeg har den anarkistiske opfattelse, at undergrunden må regulere sig selv, indtil forfatterne kan blive opsuget af de kommercielle forlag. Jeg tror ikke, at der går noget tabt af blivende værdi – de virkelige talenter skal nok komme frem.«
Han understreger, at han ikke taler ud fra en liberalistisk tankegang, men en »gammeldags, anarkistisk kunstopfattelse« og ikke er modstander af kunst- og kulturstøtte i almindelighed.
»Med filosoffen Herbert Marcuses begreb kan man sige, at hvis en undergrund holdes i live af the establishment, så er det udtryk for en repressiv tolerance. Man vælger fra det kulturelle beslutningslags side, at støtte den undergrund, som man finder acceptabel og forståelig. Men det kunne jo være, at der var noget meget mere provokerende og nyskabende, som man ikke støttede, fordi man ikke lige forstod det,« siger han.

Fra sub-pub til stats-sub
»Jeg ser en fare ved, at et forlag som Øverste Kirurgiske næsten monopoliserer undergrundsbegrebet. Hvis det er rigtigt, som de siger, at de står for omkring 20 procent af de danske lyrikudgivelser, så synes jeg, at man kan sætte spørgsmålstegn ved betegnelsen undergrund.«
Han peger på, at tidligere tiders undergrundspublikationer – eller ’sub-pub’, som det blev kaldt – klarede sig glimrende uden at modtage statsstøtte.
»I 70’erne udgav Dan Turèll både alene og sammen med Peter Laugesen en række undergrundspublikationer, som de med den største selvfølge selv finansierede. Eller gamle Sigvaldi fra hippiemiljøet omkring 1970, der gik op og ned ad strøget og uddelte bøger fra sit eget forlag fra en barnevogn. Her debuterede forfattere som f.eks. Sten Kaalø.«
Helt at fjerne støtten til undergrundslitteraturen ønsker han dog ikke og peger på tidsskriftsstøtteordningen, som en »glimrende« foranstaltning, der giver nye lyrikere mulighed for at udkomme i tidsskriftsform, ligesom Forfatterskolen er et sted, hvor undergrunden kan komme til udtryk.
»Og så passer det jo heller ikke, at de etablerede forlag udelukkende skeler til markedshensyn, når de udgiver bøger, sådan som det ofte hævdes – så ville de jo slet ikke udgive lyrik. Lyrikken er på alle forlag fuldstændig frisat markedshensyn, fordi man stort set ikke kan tjene penge på lyrik bortset fra nogle få etablerede forfattere,« siger han og nævner Borgen, Samleren og sit eget forlag, som forlag der også udgiver undergrundslitteratur.
»Der er en vifte af forlag, der udgiver kvalitetslyrik. Hvis kvaliteten er til stede, så skal det nok komme ud det ene eller det andet sted. Der er naturligvis en fase, før det etablerede forlag antager forfatteren, men der har vi tidsskrifterne, og så er det jo ikke forbudt med lidt anarkisme og selvstændigt initiativ, som man havde i gamle dage,« siger han.
»Hvis så gode navne som Peter Laugesen, Dan Turèll og Sten Kaalø kan vokse ud af en selvstændigt finansieret undergrund, så er der altså noget, der tyder på, at tingene ikke går tabt, fordi man selv skal finansiere det,« siger Hans Henrik Schwab.

100 procent undergrund
Den eksperimenterende kunstgruppe Art Club ønsker ikke økonomisk støtte. Med sin eksperimenterende ambition og meget blandede kulturelle og aldersmæssige sammensætning, kunne gruppen ellers nærmest være skræddersyet til en opmærksomhed fra Udviklingsfonden.
»Vi er et 100 procent undergrundsforetagende og lægger vægt på, at der ikke er nogen penge involveret – der er ikke en gang nogen offentlige instanser, der ved, vi eksisterer,« siger Lars Kræmmer, der er medstifter af Art Club.
Han beskriver klubben som »et kunstnerisk laboratorium« – et netværk åbent for alle slags kunstnere, hvor man kan prøve sit arbejde af, udveksle ideer og inspirere hinanden på tværs af genrer og kunstarter. Gruppen har siden starten tre år tilbage truffet et valg om ikke at ville modtage statslige støttekroner.
»Hvis vi ville modtage støtte, var vi nødt til at blive en forening, med alt hvad det indebærer af bureaukrati og magtspil. Der ville gå politik i det og den naturlige kilde til inspiration vil gå fløjten. Desuden gør man sig jo afhængig af noget, som lynhurtigt kan forsvinde igen,« siger han.
»Som det er nu, er vi en meget stærk klub, fordi der ikke er penge involveret. Det er kun hjerte uden det magtspil og hierarki og alt sådan noget, som opstår, lige så snart der kommer penge på bordet.«
Art Club er ikke kun for den smalle kunst, »men ligger langt, langt væk fra underholdningsindustrien og det kommercielle,« siger Lars Kræmmer.
»Det er der masser af i forvejen. København er et overflødighedshorn af underholdningstilbud, man kan købe sig til, som får støtte eller tjener penge. Der findes ikke andre som Art Club, der siger nej tak til penge, og det er det, der holder os nogenlunde sunde.«

*Art Club er åbent for kunstnere hver fredag kl. 21.00 i Bådehavnsgade 55, Kbh. SV. Læs hjemmesiden www.artclub.dk for flere oplysninger.

FAKTA
Udviklingsfonden
*Ifølge ’Lov Om Kulturministeriets Udviklingsfond’ skal fonden »sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte og iværksætte initiativer, der er nyskabende eller tværgående.«
*Budgettet i 2001 var på omkring 25 mio kr., heraf fem mio. kr. fra Finansloven og 20 mio. kr. fra tips- og lottomidlerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her