Læsetid: 3 min.

Aladdin fra stenbroen

Ingen troede på Kaywan Mohsen, da han fik idéen til en film om sit liv i Århus. Nu er den færdig og spilles i tre store byer
5. februar 2002

Rødder
Han kommer slentrende hen ad fortovet den unge, mørke fyr, indvandreren, nydanskeren – komplet, med omvendt kasket og mobiltelefon for øret.
Han er en af dem, der har fået danskerne til at skifte regering. En af dem, der truer vores kultur: Den lille rod fra stenbroen.
Som netop har lavet en film om sit liv i Århus, Made in Denmark. En film, der er blevet mere end godt modtaget – af en overrumplet offentlighed.
Den viser Danmark fra nye vinkler. Et andet Århus end det, vi kender, en barsk og benhård by, med grimme gader, vold, mordtrusler og nidkære politibetjente. Hverdag for tusinder af unge indvandrere.
Kaywan Mohsen er 19 år. Tror han nok. Han ved det ikke.
»Jeg ved heller ikke, hvor jeg er født. Min far er fra Afghanistan, min mor er fra
Iran. Så det er i et af de to lande. Men vi har aldrig snakket om de ting. Jeg ved heller ikke, hvorfor de flygtede.«
Han har ingen kontakt med forældrene mere. For tre år siden, efter en barndom præget af vold og stramme traditioner, blev han smidt ud hjemmefra.
»Jeg gider ikke være indvandrer«, siger han. »Jeg vil heller ikke være dansker. Jeg vil slet ikke stemples, bare være mig selv – og fri. Fri for danskere, der som min skolelærer fortalte, at »her i landet har vi en anden kultur.« Fri for de tunge traditioner fra Afghanistan og Iran.« Ikke brugbare for en teenager, der har boet i Danmark siden 1986.
Det er sin egen historie, han fortæller i filmen. Med skæve vinkler, hård klipning og sort-hvide billeder fulde af poesi.
Her bliver vi inviteret indenfor i en fremmed verden. Her leves livet med tørre tæsk, euforiserende stoffer og fortryllede stemninger højt oppe på byens tage.
Stive fordomme, vild energi, opgør, oprør og sammenbrud – det hele skildret uden en gnist af selvmedlidenhed. Kaywan Mohsen ser ikke sig selv som et offer.

Syn på verden
Nu sidder han og drikker cola. Let at kende som knægten, der spiller hovedrollen i filmen. Ham, der har fået så mange bank, har slået så meget igen. Og nu er blevet berømt.
Idéen til filmen fik han nytårsaften 2001. Ved årsskiftet 2002 var den færdig.
»Alle sagde, at det var et helt umuligt projekt«, fortæller Kaywan. »Ingen troede på mig. Men jeg tror på mig selv. Så jeg har selv finansieret filmen – for lånte penge. Udstyr fik jeg til rådighed fra en daghøjskole – hvis ikke mere betydningsfulde personer skulle bruge det. Det var lige før, jeg ikke fik lov. »Sådan en lille knægt«, har de tænkt. Eller »Sådan en lille perker.««
Made in Denmark er ikke en film om indvandrerproblemer, fortæller Kaywan.
»Jeg ser ikke mig selv som udlænding, men som et menneske. Det er mit eget syn på verden, jeg vil vise – ikke et indvandrersyn!«

Kaffe med Pia
Kaywan Mohsen er en stolt mand:
»Folk siger medlidende til mig, at nu kommer der nye regler for folk af min slags. Som om der var mere end én af min slags!«
»De kan komme med alle de regler, de vil, og særlige love for indvandrere. Jeg skal nok overleve!«
Han ved godt, at han har gjort noget usædvanligt. Og – at nu kommer alle de, der vil gøre det samme:
»Nu vil en hel masse unge indvandrere rende rundt og filme ude i Gjellerup. Men lad os se om et år – hvor meget af det, der bliver til virkelighed. Jeg tror ikke, det bliver så meget – for det er hårdt arbejde at lave en film. Hovedet kører hele tiden. Og jeg har været nødt til at sige nej til mange fester!«
Kaywan håber, at mange mennesker, både danskere og indvandrere, vil se hans film:
»Den er lavet for alle. Stoffer, vold, sex, racisme – alle kender til de problemer, også danskere.«
Der er dog én, han særligt gerne vil se blandt publikum:
»Jeg vil ønske, Pia Kjærsgaard vil gå ind og se min film,« siger han. »Hun kender mig ikke. Så hun dømmer mig på et falsk grundlag.«
»Hvis hun har lyst til at møde mig – så drikker jeg gerne en kop kaffe med hende. Det er jo ikke mig, der går og bliver ædt op af had!«
Der er også et par andre mennesker, som måske vil ændre opfattelse af Kaywan: Forældrene.
»Jeg håber, de er stolte af mig nu,« siger den lille rod med det uventede talent.
Aladdin fra stenbroen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu