Læsetid: 4 min.

Op ad bakke for kvinderne

Intifadaen påvirker ikke kun kvinderne negativt, men også dem som kæmper for deres rettigheder. Selvstændighed er nødvendigt, hvis palæstinensiske kvinders vilkår skal forbedres, siger kvindelig aktivist
4. februar 2002

GAZA BY – Hun er alt andet end det gængse billede på den palæstinensiske kvinde anno 2002. Lama Hournai er 36 år, fuldtidsansat public relations officer og venter sit første barn med sin ingeniøruddannede, arbejdsløse mand. Det er hende, der forsørger familien i et samfund, hvor kvinden betragtes som mandens ejendom og ansvar
Hvor kun 12 procent af alle kvinder arbejder. Og hvor fertilitetsraten er nær det biologiske maksimum med gennemsnitlig 6,8 børn per familie. Men frem for at acceptere og indordne sig har Lama valgt at kæmpe for, at hendes medsøstre får de samme privilegier og rettigheder, som hun selv har tilkæmpet sig.
Og den kamp gik godt – indtil intifadaen begyndte.
»Før intifadaen var kvindebevægelserne de mest aktive i samfundet. Vi fik sat så utrolig mange tabuer til debat, men da intifadaen kom, gik det med det samme tilbage for os, og fokus skiftede fra kvinders rettigheder til den nationale dagsorden. Folk har fået så mange andre problemer nu – at skaffe mad til familien, sikkerhed og tag over hovedet,« fortæller Lama fra sit kontor hos Palestinian Hydrology Group i Gaza By.

Øget hustruvold
Intifadaen har ikke kun gjort livet svært for kvindebevægelsen, men også helt konkret forværret kvindernes situation, så der nu er endnu mere at kæmpe for at få ændret.
»Besættelsen går ud over alle palæstinensere, men byrden for kvinderne er dobbelt. Vi er det svageste led i samfundet, så hvad end der sker udenfor, påvirker det altid kvinderne og familien. Er der megen vold uden for huset, ser vi mere vold inde i huset mod kvinder og børn. Når mændene ikke arbejder, ser vi mere vold mod kvinder,« siger Lama, der er aktiv i Palestinian Working Women Society for Development, der blev stiftet i 80’erne.
»Vi har ikke statistikker over vold mod kvinder, for kvinderne går som regel ikke til politiet med disse ting – heller ikke før intifadaen. Men volden mod kvinder er helt sikkert steget under intifadaen, hvor 52 procent af alle mænd i Gaza er blevet arbejdsløse. Vi kan se det ud fra det antal kvinder, der kommer og modtager rådgivning i vores centre.«

Traditionerne
Ikke alle problemer kan dog føres tilbage til besættelsen og intifadaen. Det palæstinensiske samfund bygger på traditioner, der ikke sådan lige lader sig ændre.
»Normalt kæmper man for, at kvinder bliver økonomisk uafhængige, så de selv kan bestemme over deres liv osv., men i praksis er det ikke nok. Det kræver mange ændringer også lovmæssigt, og det kræver, at kvinderne overbevises om, at de arbejder, fordi de har ret til at arbejde. Men sådan fungerer det ikke i dag. Kvinder arbejder, men i slutningen af måneden giver de deres løn til manden, der bestemmer, hvordan pengene bruges,« siger Lama, der ikke som de fleste palæstinensiske kvinder bærer tørklæde. Lovgivningsmæssigt kæmper kvindebevægelsen bl.a. for, at kvindernes rettigheder sikres på arbejdsmarkedet, at alderen for ægteskab hæves fra 15 til 18 år, kvinders ret til skilsmisse – i dag kan kvinder kun blive skilt med mandens accept – og retten til forældremyndighed over børnene. En skilt kvinde kan kun beholde sine drengebørn til de er syv år og pigebørnene til de er ni, og gifter hun sig igen, skal manden straks have forældremyndigheden over børnene.
»Kvinder og mænd betragtes ikke som ligeværdige i lovene. For eksempel får mænd, der dræber deres kone, hvis denne mistænkes for utroskab, ikke en særlig lang straf, fordi der i loven er en bestemmelse, der siger, at manden har en ’god grund’; nemlig at beskytte familien ære. Det har vi forsøgt at få ændret, for vi mener, at drab er en forbrydelse, hvad enten kvinden har været utro eller ej,« siger Lama.
»Selv om vi ikke har en forfatning, så står der i den uafhængighedserklæring, som Det Palæstinensiske Nationalråd udgav i 1988, at kvinder og mænd er ligeværdige. Vi insisterer på, at dette dokument – og ikke kun de islamiske sharia-love – skal danne basis for lovgivningen. På den måde har vi fået sat gang i en diskussion om, hvor meget islam skal fylde i lovgivningsarbejdet.«

Uafhængighed vigtigt
Selv om mange af kvindernes problemer udspringer af traditionerne, er Lama dog ikke i tvivl om, at et selvstændigt Palæstina er en absolut nødvendighed, før forholdene for alvor kan ændres.
»For at ændre samfundets syn på kvinder skal vi først og fremmest have selvstændighed. Det er ikke bare ’bla bla bla’. Vi bliver nødt til at have vores selvstændighed, så vi kan bestemme over vores egen økonomi og skabe økonomisk udvikling. Når vi får gang i den økonomiske udvikling påvirker det andre aspekter i samfundet – kvinders rettigheder, arbejdernes rettigheder, alles rettigheder, menneskerettigheder generelt. Vi har arbejdet med udvikling i syv år (siden Oslo-aftalens underskrivelse, red.), men vi har narret os selv, for i løbet af få sekunder blev alt ødelagt, så selvstændighed er en nødvendighed,« siger hun.

*Dette er den niende i en serie artikler fra Gaza, hvor Information tilbringer en måned på invitation fra Folkekirkens Nødhjælp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enigee :)