Læsetid: 6 min.

Blomster gør en forskel

Tage Andersens udstilling på Statens Museum for Kunst får en hård medfart - katastrofe, uanstændig og useriøs, mener kunstnere og eksperter
13. februar 2002

Der er mange mennesker på Statens Museum for Kunst denne tirsdag formiddag. Flere end normalt, ifølge en kustode, og mange er kommet af en ganske særlig grund: De vil se på blomster. Og det er ikke hollandske Jan van Hoysoms berømte blomsterbillede, de fleste kommer for, men derimod blomstergeniet Tage Andersens store udstilling.
Over den brede hovedtrappe til museet hænger et banner, hvorpå Tage Andersens portræt figurerer. Dialog står der med store typer. Og det er kodeordet for denne blomsterudstilling, som ifølge museumsdirektør Allis Helleland netop formår at indgå i en dialog med de omkringhængende kunstmalerier, der udgør museets faste samling. Konceptet er imidlertid stødt på en del kritik i pressen, der ikke kan se blomsternes berettigelse på Statens Museum for Kunst. »Blomster er ikke kunst«, har det ganske enkelt heddet sig, og opinionen har ønsket Tage Andersens udstilling henvist til for eksempel Det Danske Kunstindustrimuseum.

Kritisk kustode
Men udstillingen er altså en realitet, og for at opleve alle 50 kreationer, må man vidt omkring på museet. En lille del af værkerne er at finde blandt nyere dansk kunst, hvor der blandt andet står en Tage Andersen kreation foran to af Michael Kviums meget store billeder, Kor og Talens Magt.
Kreationen består af syv stole, som omkranser et bord. Op ad bordets midte vokser en del af et træ. Inde ved Per Kirkebys malerier har Tage Andersen bygget en meget høj vogn, hvis top er besmykket med blomster, vist nok af metal. Her er ikke så mange gæster, men det lader til at de tilstedeværende er kommet for at se såvel Tage Andersen som museets faste repertoire.
Mange mennesker er der derimod ovre ved de lidt ældre malerier, hvor de fleste blomsterværker er placeret. Nogle gæster er tydeligvis kun kommet for blomsterne, de dvæler længe ved Tage Andersens arbejder og haster gennem de rum, som kun kan byde på malerier. Men ligesom ved den nyere danske samling er her også mange, der gerne vil se det hele.
Hvor mange gæster kommer udelukkende for at se på blomster, spørger Information en kustode.
»Det gør halvdelen vel, og udstillingen har trukket en masse gæster til. Jeg synes godt, man kan sige, at nogle af Tage Andersens ting er kunst, for nogle af dem bliver man berørt af. Andre af værkerne er for kommercielle, det synes jeg ikke om. Og museet har i det hele taget bevæget sig for meget i den retning, det er som om, det er pengene, det kommer an på. Computerfirmaer lejer sig ind for at holde kurser i åbningstiden, og i weekenden er her supermarkeder, der holder vinsmagninger. Det er jo et flot sted, det her. Men gæsterne betaler for at se på kunst, og det synes jeg ikke, man respekterer nok. Jeg er træt af at være ansat til at jage folk væk fra et maleri, hvis de går lidt for tæt på det i deres fordybelse,« siger kustoden, som ikke ønsker at lægge navn til sine udtalelser.

Tivolisering
Billedkunstneren Per Kirkeby er af den opfattelse, at Tage Andersens udstilling er en tivolisering af kunsten:
»Jeg mangler næsten ord for at udtrykke, hvor tumpet det er. Tage Andersens ting har jo aldrig haft nogen adkomst, fordi de simpelthen ikke er gode nok. At tilsidesætte enhver form for kvalitetskriterier for at få flere mennesker ind, det giver altså ingen mening. Og det synes jeg, man har gjort i det her tilfælde,« siger han til Information.
Værkerne har han kun set i avisen, fordi han af principielle årsager ikke sætter sine ben på Statens Museum for Kunst. Men han er fortørnet over, at Tage Andersens blomster også berører hans egne malerier. Museet har på intet tidspunkt rådført sig med ham i forbindelse med udstilling.
»Tage Andersens udstilling blokerer for billederne og blander sig i dem på en måde, der sætter kunsten fuldstændig i skyggen. Og jeg kan slet ikke forstå, at man kan tillade sig den slags. Jeg vil faktisk betragte det som en slags overgreb på min ophavsret. Man kan jo ikke reducere mine billeder til at være en del af sådan et blomsterarrangement«, mener Per Kirkeby.
Kollegaen Michael Kvium, hvis værker også indgår i ‘dialog-udstillingen’, siger:
»Jeg behøver ikke nogen dialog med blomster eller dekorationer. Jeg laver mine værker for at komme i dialog med et eventuelt publikum, der kan bruge dem. Og der behøver jeg ikke mere hjælp, end det der allerede omgiver billederne, nemlig et offentligt rum,« siger Kvium.
»Jeg har ikke noget imod de ting Tage Andersen laver. Problemet med det er, at man signalerer, man ikke tror på det, der er museets grundbestanddel, nemlig kunsten. Det lægger mere op til en politisk målsætning om besøgstal og mangler den seriøsitet, som man må kunne forvente fra landets kunstneriske
ledelse.«
»Det der overbud for at sælge varen duer ikke. Jeg tror, at folk får meget mere ud af kunst, hvis de får chancen for at blive konfronteret med den. Kunst er netop et forsøg på at formulere det, der ikke kan formuleres i det daglige, og det kræver ro og fordybelse – ikke staffage,« siger han.
Christian Lemmerz, hvis værker også hænger på Statens Museum for Kunst, har endnu ikke haft lejlighed til at se blomsterudsmykningen, men siger: »Jeg har ikke spor imod Tage Andersens blomster, men det han laver, er altså ikke kunst. Det er kunsthåndværk, ligesom det en dygtig kok udfører. Det ene er ikke bedre end det andet, men det er ikke det samme,« siger Lemmerz og tilføjer:
»Museerne har ikke som opgave at være populære, men skal være en nødvendig luksus, som staten finansierer. For et statsmuseum er det her et forkert signal at sende ud, og går ud over både Tage Andersen og museet.«

Kurator og kunstsamler
John Hunov kalder udstillingen for »en katastrofe«:
»Først Erik Mortensens tøj, nu Tage Andersens blomsterdekorationer. Det næste bliver vel Jens Søndergaards malerier garneret med en rigtig fiskekutter, store kunstige sandklitter og lyden af brusende hav over højttalerne. Det er useriøst, opportunistisk og hører ikke hjemme på et seriøst kunstmuseum. Jeg kan ikke se, at man tager kunsten alvorligt, når man laver den slags udstillinger.«
»Var jeg kulturminister, havde Allis Helleland fået det røde kort, og jeg er uforstående over for, at museets øvrige kunsthistorikere ikke en bloc tager afstand fra arrangementet, for det er jo også deres arbejdsplads,« siger han. »Folk skal ikke lokkes til at gå på museum, men komme helt frivilligt af egen lyst og behov.«
– Hvordan lykkes dialogen mellem kunstværkerne og blomsterdekarationerne?
»Der er absolut ingen dialog. Dels formidler det slet ikke malerierne – alle hattedamerne står jo kun og kigger på blomster, de ser slet ikke kunstværkerne. Dels er dekorationerne så anmassende og umusisk sat op med metalkonstruktioner, der tilmed er dårligt svejsede. Desuden står de så tæt på malerierne, at de skygger for dem,« siger John Hunov.
Forfatter og kunsthistoriker Poul Vad har ikke haft lejlighed til at se udstillingen, men har dannet sig et indtryk af udstillingen via medierne:
»Det er at føre en forkert politik. Et kunstmuseum skal koncentrere sig om det, der et kunstmuseums opgave, nemlig at vise billedkunsten, uden at det skal poppes op med alt muligt. Der opstår slet ikke et nyt syn på billedkunsten, fordi man udstiller nogle blomsterdekorationer eller haute couture-dragter, men fjerner derimod opmærksomheden fra det, som det burde handle om.«

Den rene vare
– Men er det ikke positivt, at der kommer flere besøgende på museet?
»Man skal ikke være så fikseret på antallet, men dyrke dem der kommer på grund af en virkelig interesse for kunsten. Det skal være den rene vare kunstnerisk, der får flere til at komme. Derfor bliver problemstillingen forvansket fra grunden af, når det handler om, at gøre kunsten populært tilgængelig af hensyn til besøgstal,« siger Vad.
Kunsthistorikeren Hans Dam Kristensen, forskningsadjunkt på Københavns Universitet, peger på, at Statens Museum for Kunst via sine udstillinger er med til at legitimere, hvad der er kunst.
»Hvis man virkelig mener, at Tage Andersens værker er kunst, bør man også være villig til at investere i det. Men det ville de jo aldrig gøre, så der er der et sammenstød og det giver udstillingen et noget hult præg,« siger Hans Dam Kristensen.
Tage Andersen kunne ikke træffes i går. Og Allis Helleland har ikke ønsket at udtale sig om udstillingen til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu