Læsetid: 3 min.

’Blomsterdiskussionen er totalt passé’

Forargelsen over blomster er anakronistisk – museerne har jo i årtier været oplevelsescentre med alt fra afrikansk folklore til hurtige Harley’er, siger kunsthistoriker
18. februar 2002

Blomster eller ej
»Hvis Michael Kvium blev spurgt, om han ville udstille på Guggenheim sammen med nogle motorcykler, tror du så, han ville sige nej?«
For kunsthistoriker Ane Hejlskov Larsen handler forargelsen over Tage Andersens blomsteropsætninger om køn mere end kunst.
»For hvad er forskellen på motorcykler og blomster udover en kønsproblematik. Det er det, de vrede kunstnere reagerer på – det er kønsproblematisk,« siger Ane Hejlskov Larsen til Information.
»Der er jo desværre ikke så meget humor i kunstverdenen. Det er sjovt at se, hvordan de her meget selvpromoverende mandlige kunstnere farer op, fordi de er blevet sat sammen med noget så kvindeligt som blomster. Blomstermotiver og den slags er jo det værste de fleste kunstnere ved. Hvis det var mig, ville jeg ikke hidse mig voldsomt op over det. Kunstværkerne, der er sat sammen med blomsterdekorationerne, lider jo ikke skade i det lange, historiske forløb af, at de for en periode er sat i en bestemt fortolkningsramme.«
Hele udgangspunktet for den hårde kritik af at sammenblande kunst og populærkultur, er ifølge Ane Hejlskov Larsen en dyb anakronisme:
»Diskussionen om, hvorvidt man skal blande kulturgenstande og kunst på museerne, er passé, for de sidste 50 år har man jo lavet alt muligt andet på museerne end det, man traditionelt har brugt dem til. Tag bare Louisiana, hvor de både har teater, koncerter og viser afrikansk kunst sammen med Cobra.«
– Hvad skal vi bruge et museum til?
»Museerne har jo inden for de sidste 20 år udviklet sig til oplevelsescentre, der spejler de samme mekanismer som et supermarked. Det er en udvikling, som du kan lide eller ej, men vi er alle sammen et produkt af det oplevelsessamfund, hvor alting blandes sammen, og man sagtens kan være til både klassisk, punk og fodbold,« siger Ane Hejlskov Larsen.
»Uanset hvilken direktør der sidder for museet, så vil der altid være en kritisk holdning. Og sådan skal det også være, for hvis ikke vi forholder os til, hvad der foregår på Statens Museum for Kunst, så har vi ikke brug for det. Så det er fint, at kunstnerne reagerer, men de skule hellere reagere over for det, der er væsentligt, nemlig hvilke værker museerne indkøber.«
Tendensen med at peppe udstillingerne op med kjoler eller blomsterdekorationer udspringer af, at man vil give folk nogle »indfaldsvinkler« til kunsten, mener hun.

Blomster og bh’er
»Man kan så diskutere om det er givtigt at gøre det med blomster. Men om det skal være blomster, Harley Davidson’er eller brystholdere er for mig sådan set et fedt. Det interesserer ikke mig som elite-bruger, men det er heller ikke mig, det henvender sig til. Jeg har nok ikke tænkt mig at se Tage Andersens opsætninger, fordi jeg hellere er fri for al den udenomssnak. Men det er der andre, der vil, som ikke er så vant til at se på kunst.
– Men har de statslige museer ikke et ansvar i forhold til, hvad de bidrager til at kanonisere som kunst?
»Museerne laver jo masser af udstillinger, som de ikke køber noget ind fra. Det er der ikke noget nyt i. Der er masser af eksempler på indpakninger og iscenesættelser af udstillinger, hvor man henter folk ind fra andre verdener for at give nye synsvinkler, selv om der selvfølgelig er forskel på, hvor smagfuldt det er gjort.«
»Det ville jo være forfærdeligt, hvis det var det eneste, der skete på Statens Museum for Kunst. Men det er det jo langt fra. De laver også deres klassiske udstillinger og meget andet, så jeg synes, at man som bruger i højere grad skal fokusere positivt på de tilbud, man godt kan lide.«
– Hvor går efter din mening grænsen for, hvilke ’indfaldsvinkler’ man bør bruge for at lokke folk til?
»Hvis jeg selv var museumsdirektør ville min grænse gå der, at så længe det giver kunsten noget i forhold til at forklare og forstå den, er det i orden. Jeg ville tage udgangspunkt i kunsten og formidlingen af det, der er det grundlæggende og væsentlige i kunsten.«
– Vender man den om, kan man vel også se inddragelsen af populære kulturformer som en udfordring af kunsten?
»Men kunstbegrebet er forlængst blevet ophævet med installationer, hvor du ikke længere kan se, om det er et værk eller ej. At tro andet er naivt. Inden for den nyeste installationskunst er der ikke noget værk tilbage. Det er ting, der er sat sammen,« siger Ane Hejlskov Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu