Læsetid 4 min.

Bohrs ubestridelige erindringer

Videnskabshistorikerne er efter frigivelsen af Bohrs breve til Heisenberg fortsat uenige om, hvem af de to, der talte sandt om mødet i København i 1941
7. februar 2002

Vurdering
BOSTON – Videnskabshistorikere reagerede i går med glæde og taknemmelighed over Bohr-familiens offentliggørelse af to breve forfattet af den verdensberømte danske kernefysiker, der aldrig blev sendt til hans tyske elev Werner Heisenberg. Oprindeligt skulle dokumenterne først have været frigivet af Niels Bohr Arkivet i 2012.
»Det har ikke været en let beslutning for familien. Disse breve er ikke særligt karakteristiske for Bohrs stil, hvis man sammenligner med andre breve, vi har kendskab til,« siger professor emeritus og videnskabshistoriker Gerald Holton fra Harvard University til Information.
»For Niels Bohr er det åbenlyst ubehageligt at skulle bestride Heisenbergs version af, hvad der skete under deres møde i København i september 1941. Bohr havde opdaget Heisenberg i Göttingen i 1926, inviteret ham til sit institut i København og oplært ham. Nu er venskabet gået i stykker...«

Stor taknemmelighed
Professor Holton, der er af tysk afstamning, har rådgivet Bohr-familien om frigivelsen af dokumenterne.
»Disse dokumenter er langt mere interessante, end jeg forventede. Vi bør være ovenud taknemmelige overfor Bohr-familien,« skrev den amerikanske kernefysiker og historiker Jeremy Bernstein i en e-mail tidligt i går morges til kolleger og journalister rundt omkring i verden. »Jeg bliver nødt til at læse dem igennem flere gange. Der er ufatteligt mange interessante detaljer,« siger Bernstein til Information.
Hans foreløbige konklusion: »Aage Bohr havde ret: Man kan konkludere, at Heisenberg ikke overbragte en tegning af en tysk atomreaktor til Bohr under deres møde i 1941. Det må havde været den tyske fysiker Hans D. Jensen, som gjorde det under hans besøg i København i 1943.«
Bernstein er forfatter til Hitler’s Uranium Club: The Secret Recordings at Farm Hall fra 1992. Bogen dokumenterede for første gang i efterkrigstiden, at Heisenberg og andre tyske kernefysikere faktisk havde arbejdet intenst med at udvikle en atombombe – bestræbelser, Hitler opgav i 1943.
Én af Heisenbergs biografer, naturvidenskabshistorikeren David Cassidy, byder også offentliggørelsen velkommen: »Bohrs beskrivelse af mødet med Heisenberg bekræfter, hvad jeg har kunnet konkludere fra mine egne kilder om den tyske kernefysikers arbejde og holdning under Den Anden Verdenskrig,« siger Cassidy, professor på Hofstra University i New York, til Information. Cassidy er forfatter til Uncertainty: The lifeLand Science of Werner Heisenberg fra 1992. Den danske videnskabshistoriker Tor Nørretranders har svært ved at se, hvad nyt der skulle være i brevene.
»De bekræfter det billede, som Aage Bohr og familien har givet, men det opklarer ikke, hvad Heisenbergs intention med mødet var. Nu er der ikke længere anledning til at være nysgerrig og spekulere,« mener Nørretranders.
»Det mest interessante er, hvorfor Bohr aldrig sendte brevene til Heisenberg. Jeg tror, at det må have været usædvanligt smertefuldt for begge mænd at ende på hver sin side af krigen. Bohr kan have tænkt: Vil Heisenberg snyde mig eller lave en alliance? Der må have været en dyb smerte for ham, som var vanskelig at formidle og tilgive,« siger den danske videnskabshistoriker.
Nørretranders har skrevet om Bohrs arbejde med atomvåben i bogen Det Udelelige fra 1985.

Mindre tysk begejstring
I Tyskland var reaktionen i går derimod mindre begejstret. Heisenbergs nære medarbejder, fysikeren Carl Friedrich von Weizsächer, står fast ved den version af mødet, som Heisenberg gav i et brev til sin biograf Robert Jungk i midten af 1950’erne. Heri antyder Heisenberg, at så vidt han kan huske, spurgte han Bohr om, hvorvidt det ville være »korrekt eller ej for videnskabsmænd at beskæftige sig med uranium-problemet i krigstid«. Var der ikke »mulighed for, at fremskridt i denne sfære kunne føre til graverende konsekvenser fra en krigsteknologisk vinkel«.
Som man kan se af brevet trykt på denne side, var Bohrs erindring en ganske anden. Den bliver nu om dage bakket op af alle velanskrevne videnskabshistorikere og tilgængelige dokumenter. Ikke desto mindre holder den 89-årige von Weizsächer, der ledsagede Heisenberg til København i september 1941, fast ved tyskernes version.
Direktøren for Heisenberg-arkiverne i München er ikke overbevist af Bohrs udlægning.
»Den er subjektiv, ligesom Heisenbergs version var subjektiv,« siger Helmut Rechenberg til det tyske nyhedsbureau DPA.
For Harvard-professoren Gerald Holton er der imidlertid ingen tvivl.
»Disse breve er et fremragende illustration af, hvordan Bohr tænkte. Lige fra han sætter sig ned og skriver det første brev til Heisenberg i 1957 og videre frem til de mange udkast til det næste brev i 1962, ændrer han aldrig substansen i sin erindring om, hvad Heisenberg sagde. Det står krystalklart for ham.«
At Bohr ikke fik afsluttet brevet og sendt det afsted illustrerer ifølge Holton, hvor svært det var for den danske kernefysiker at konfrontere sin gamle elev om en så pinlig episode.
»Bohr var dybt elsket af alle forskere. Han så altid det gode i andre mennesker.«
Heisenbergs biograf David Cassidy er ej eller i tvivl om, at den prominente tyske fysiker bevidst forsøgte at fordreje, hvad han havde sagt til Bohr i 1941.
»Alle kilder, jeg har haft adgang til, viser, at Heisenberg forventede en tysk sejr i 1941, og at han formodede, at krigen ville blive afgjort med atomvåben, hvis den strakte sig ud,« siger Cassidy.
Det bekræfter Bohrs version. Efter krigen var Heisenberg, von Weizensächer og andre tyske fysikere flove over, at de havde været langt bagefter de allieredes arbejde med at udvikle atomvåben. I deres samtaler under interneringen i Storbri-tannien nævnes aldrig de moralske forbehold, som Heisenberg og andre skal have haft – og som Bohr gav udtryk for på et tidligt tidspunkt. Det fremgår klart af Jeremy Bernsteins bog fra 1992: »De tyske fysikere var i selvfornægtelse. Jeg tager ikke, hvad von Weizsächer siger og gør for gode vare,« bemærker Bernstein.
De bitre følelser fra dengang lurer stadig under overfladen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu