(2. sektion)
Fjernsyn
»Horisont« havde mandag aften et tankevækkende program om Argentina og de stakkels argentinere. Om den hovedløse gældssætning af landet. Og om den kunstige kurs, der gjorde en péso lig med en amerikansk dollar. Det måtte ende i det nuværende kaos, som vi skal tilbage til Wall Street i 1929 for at finde magen til.
Arbejdsløsheden i Argentina er på 23 procent og ventes at stige til 30 procent i løbet af en måned eller to. I 1974 var der en million fattige i landet. I dag er der fjorten millioner, hvoraf flertallet kommer fra den tidligere middelklasse. Folk kan ikke få de penge udleveret, de har sparet op i bankerne. Og får de dem endelig, er de ikke noget værd.
Rodet i Farum, stillet overfor situationen i Argentina, ligner små børns leg i strandkanten en mild og vindstille sommerdag. Men hev man tilfældige løsrevne replikker ud af Horisonts behandling af den argentinske tragedie, kunne en farumborger nok få stof til eftertanke:
»Politikerne lyver for os.« Eller: »Der skal en smertelig omstrukturering til for at skabe orden i vores økonomi.« Eller: »Vi har levet over evne, så det batter.« Sådan lød det i Horisont. Farumborgere, der måtte have set udsendelsen, kan næppe have undgået at tænke sit.
Grydelåg i Farum
Andre kendsgerninger fra den sydamerikanske stat, der indtil for få år siden regnedes blandt verdens rigeste, kunne også skabe ekko i det nordsjællandske fup-paradis:
»Der vil være stadig færre penge til rådighed.« Eller: »Der vil ske fraflytninger i stort omfang.« Eller: »Ejendomspriserne vil falde, hvis man overhovedet kan sælge huse og jord i dette område.«
Kan vi en dag forvente at se Farums borgere annektere den argentinske tradition for larmende protester i gaderne med pander og grydelåg?
Årsagen til den argentinske misere er, at man på god populistisk vis har holdt skatterne nede, samtidig med at man har fastholdt et højt socialt serviceniveau. Men da pengene jo skulle komme et eller andet sted fra, så har man simpelthen lånt sig frem i en uendelighed uden hensyn til de langsigtede følger. Som en vekselrytter af globalt format.
Dette: for enhver pris at holde skatterne nede fik et ord med på vejen af en må man nu sige erfaren argentinsk økonom: »Skatter er en forudsætning for vores civilisation,« sagde han.
Hvilket måske kunne få én og anden til at tænke videre end bare til Farum. Skal vores civilisation virkelig hovedkulds sættes over styr på bekostning af en ideologisk fiks idé? Efter langt de fleste af de beskæringer af samfundsydelserne, den sidste tid har bragt os, kan man jo roligt sige: »Der røg endnu en flis af vores civilisation.« Senest 10 ambassader og generalkonsulater.
På den anden side: Måske er det bedst, sådan som landet bliver lagt til rette for tiden, at vi forsyner os med så lav en international cigarføring som muligt.
»Viden Om« havde valgt at fortælle os om jordskælv i Danmark. De forekommer faktisk. Om programmet var et apropos til de politiske rystelser i underlagene, som fædrelandet oplever for tiden, eller om dette er en utidig association, skal jeg afholde mig fra at mene noget om. Principielt er jeg modstander af såvel jordskælv som laviner, vulkanudbrud og stormfloder.
Amdi dømt på forhånd
Arrestationen af Mogens Amdi Petersen forekommer mig at være sådan et slags vulkanudbrud i et glas vand.
Typisk for danske myndigheder udtaler politimesteren i Holstebro sig med en uklædelig skråsikkerhed om Tvind-grundlæggeren, som var han allerede dømt. Man har en sag på ham. Alright! Man har noget materiale, han skal konfronteres med i et grundlovsforhør senest fireogtyve timer efter han er kommet til Danmark. Ok! Den vagthavende dommer vil så tage stilling til, om mr. Petersen skal varetægtsfængsles eller ej. Selv som varetægtsfængslet vil han stadig være at betragte som uskyldig, indtil andet er bevist.
Politimesteren i Holstebro har på det nærmeste dømt den mistænkte, ikke bare til varetægtsfængsling, men også til straf for et eller andet til 75 millioner kroner. Mesteren har tydeligvis glemt, at undervisningsminister O.V. Jensen for få år siden kom så grueligt galt af sted ved en lignende domsafsigelse på forhånd.
Radioens »Orientering« gjorde sagligt rede herfor. Jeg har ikke set eller hørt et eneste nyhedsprogram på tv, der blot nævnte dette aspekt. For, som en eller anden borgmester ville sige: »Det er jo kun peanuts.«
Og det er det jo sandt nok i sammenligning for eksempel med, hvad de to allerede glemte svindlere Trads og Thorsen netop nu går i gang med at sone.
