Læsetid: 2 min.

Digtere om natten

1. februar 2002


(2. sektion)

Emil Aarestrup
O, hvis den runde Nakke
Som Solen nu sig sænkte!
Jeg aabned mine Arme –
Det skeete, som jeg tænkte.
1838

Jack London
»Det er svært at genfortælle bare en tiendedel af det jeg så. Meget af det kan ikke fortælles. Men alt i alt vil jeg sige, at jeg så et mareridt, en forfærdelig slim der fyldte fortovene med liv, et rod af unævnelige obskøniteter der langt overskyggede de ’natlige rædsler’ på Picadilly og Strand (...) De er en ny art, en race af storbyens vilde. Gader og huse, gyder og gårde er deres jagtmarker. Som naturens vilde har deres bjerge og dale, er husene og gaderne bjerge og dale for dem. Slummen er deres jungle, og de lever og jager i junglen.«
1900

Fernando Pessoa
I denne nat, hvori jeg ikke sover, og
stilheden omringer mig
Som en sandhed jeg ikke har del i,
Og derude er måneskinnet, som det håb jeg ikke har, usynligt for mig.
Ca. 1920

Walter Benjamin
Kun de ved noget om en storby, for hvem dens elendighed og last har gjort den til et landskab, de gennemstrejfer fra solnedgang til solopgang.
1932

Carlos Drummond
de Andrade
Natten er dødelig,
total, uden punktummer,
natten opløser menneskene,
siger at det er omsonst at lide,
natten opløser fædrelande,
har slukket de blinkende
admiraler! I deres uniformer.
Natten har natliggjort alt...
1940

Julio Ramón-Ribeyro
En af vore hundrede døde eller fortrængte personligheder tager os i besiddelse. Så må vores krop indeholde og udholde den indtil morgengryet kommer.
1964

Jim Morrison
Lad os flyve op til månen
Lad os bestige tidevandet
Gennemtrænge aftenen
Som byen sover for at skjule
Ca. 1969

Roland Barthes
Nat: enhver tilstand der i subjektet fremprovokerer mørkets metafor, hvad enten affektiv, intellektuel eller eksistentiel, hvori han kæmper og går under.
1977

Michael Strunge
Åh, jeg vugges som på en damper,
et tungt exprestog gennem mørket,
flyver højt i natmaskinen.
Skyerne af drømmedamp
hvisker hvidt til jorden.
Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle.
Mørket fyldes tæt af en summen af energi.
1981

Henrik Nordbrandt
Således som jeg engang mødte dig
under stjernerne
i en tom port, hvor dine klæder flagrede
så du blev en ny kvinde hvert øjeblik
kunne jeg endelig se dig som du var,
under stjernerne.
1992

Per Aage Brandt
morgenen nærmer sig på røde sokker
over tagryggenes fakirseng,
og arkitektlampen i min pande ligner en
falleret havnekran,
som kommende generationer må bære et andet sted hen
2001

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her