Læsetid: 3 min.

Elfenbenskysten garanterer ’børneslavefri chokolade’

Selv om eksperter er enige om, at Elfenbenskystens kakaoproduktion kun i beskeden grad afhænger af børne-arbejde, kæmper landet alligevel med et dårligt rygte, der hænger som en mørk skygge over landets økonomi
21. februar 2002

ABIDJAN – På hastebesøg i USA i sidste uge mødtes Elfenbenskystens præsident, Laurent Gbagbo, med amerikanske politikere, investorer og chokoladefabrikanter. Over for den amerikanske chokoladeindustri og offentlighed havde den ivorianske statsleder travlt med at forsvare sit lands kakaoproduktion mod påstande om, at den foregår på »uetiske vilkår«.
Siden britiske medier sidste år hævdede, at »op til 90 procent af Elfenbenkystens kakao høstes af slavearbejdere«, har truslen om interna-tionalt importboykot hvilet som en mørk skygge over den ivorianske økonomi. Anklagen for systematisk at drage fordel af den regionale handel med børneslaver ved storstilet at udnytte dem i kakaoplantager risikerer at få alvorlige konsekvenser for Elfenbenkysten. Landet er verdens største eksportør af kakao. 40 procent af dets eksportindtægter stammer fra de dyrebare bønner, og en tredjedel af ivorianerne henter deres indkomst fra kakaoproduktionen.
»Kakaoen er vores olie,« siger en embedsmand fra det ivorianske landbrugsministerium.

Hårde straffe
Derfor forsøger Elfenbenkysten desperat at sætte alt ind på at genoprette sit omdømme. De ivorianske myndigheder har i de seneste måneder arresteret snesevis af børneslavehandlere og idømt flere af dem strenge fængselsstraffe, der er uden fortilfælde i regionen.
Regeringen i Abidjan tager truslen om boykot så meget desto mere alvorligt, efter det amerikanske senat har vedtaget en principerklæring om, at USA skal indføre et etisk regelsæt, der kan sikre, at kun garanteret ’børneslavefri chokolade’ vil kunne forhandles lovligt.
Selv om regelsættet endnu ikke er lov, er chokoladefabrikanterne og de ivorianske politikere rystede. I Abidjan verserer der rygter om, at det er de konkurrerende chokoladeproducenter i nabolandene, der i misundelse over Elfenbenskystens succes har iværksat en tilsværtningskampagne. Branchefolk er dog skeptiske over for denne påstand.
»Alle kakaoproducerende lande er udviklingslande og under mistanke for at gøre brug af børnearbejde,« siger en kakaogrossist. »Ingen vil desuden være i stand til at udfylde et eventuelt hul efter Elfenbenskysten, der tegner sig for 45 procent af verdensproduktionen«.
For at modvirke det negative omdømme, som mistanken om børneslaveri også truer med at give chokoladeindustrien, har USA’s chokoladefirmaer underskrevet en erklæring om, at de hurtigst muligt vil undersøge produktionsvilkårene på kakaoplantagerne med henblik på at sikre, at ingen børnearbejdere bliver udnyttet. Et kontrolsystem er under udvikling, ligesom der er iværksat stikprøver af produktionsmetoderne på de mere end 2.000 plantager i Elfenbenskysten.
Det er en dokumenteret kendsgerning, at drengebørn helt ned til syv-årsalderen fra regionens fattigste lande bliver solgt af slavesmuglere til plantageejerne i Elfenbens-kysten, Cameroun og Gabon, som så udnytter deres arbejdskraft. Men ingen tør give et sikkert bud på, hvor stort omfanget er.

Børnearbejde findes
De lokale myndigheder insisterer på, at høstning af ka-kaobønner er så fysisk kræ-vende for mindreårige, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at benytte børnearbejdere.
»Jo, fænomenet eksisterer,« indrømmer en højt-stående embedsmand fra Elfenbenskystens landbrugsministerium. »Vi gør alt for at bekæmpe det, men det er kun marginalt forekommende på måske en procent af plantagerne og kun på plantager, der er ejet af udlændinge,« siger han og forsøger dermed at rehabilitere ivorianerne på bekostning af landets indvandrere.
De fleste kommer fra Burkina Faso og Mali og udgør størstedelen af arbejdsstyrken i kakaoindustrien, men også flere plantager i den vestlige del af landet er ejet af burkinere og maliere. Kendsgerningen er, at der ikke eksisterer statistiske data om børneslaveriets udbredelse i Vest- og Centralafrika.
De fleste internationale eksperter på området er dog enige om, at den ivorianske kakaohøst kun i ret beskeden grad afhænger af børnearbejde.
»At påstå, at Elfenbenkysten har grundlagt sin relative velstand på eksport af ka-kao overvejende høstet af børneslaver, er uden hold i virkeligheden,« siger økonomen François Ruf fra det fransk baserede Center for Internationalt Samarbejde og Agronomisk Forskning i Udviklinglande (CIRAD).
»Men faldet i verdensmarkedspriserne på kakao, der satte ind fra begyndelsen af 1990’erne, medførte store arbejdskonflikter, fordi kakaoarbejderne ikke ville acceptere lønforringelser. Derfor har plantageejerne i stigende omfang brugt unge i 15-17-års-alderen, som er mere medgørlige end voksne arbejdere. Uanset, hvor udbredt det måtte være, hænger fænomenet børneslaveri direkte sammen med de faldende indtægter på regionens landbrugsråvarer.«
Den ivorianske regerings holdning er, at landet skal ses som offer for og ikke bagmand bag børneslaveri.
»Det gælder om at forstå, hvad det er, vi kæmper imod,« siger præsident Laurent Gbagbo. »Børnearbejde og slaveri kan kun bekæmpes ved at føre kamp mod fattigdommen.«
Elfenbenskysten har derfor gentagne gange presset på for at få de multinationale chokoladegiganter til at betale højere priser for kakaoen.

© 2002 Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her