Læsetid: 1 min.

Estravaganza

1. februar 2002

(2. sektion)

Verdensmusik
Der er noget balsamisk over den congolesiske sanger og sangskriver Lokua Kanzas fjerde soloudspil, Toyebi Té. Med sædvanlig tæft for varierede og smukke vokalarrangementer lader Kanza ordene flyde i en forførende strøm, der sine steder tangerer akaciehonning. Kanza er en begavet ballademager og selvom han står stærkest, når han dyrker de ekstravagante, polyfoniske vokalarrangementer med det ultradiskrete akkompagnement, formår han også at skabe popsange med stort udtræk, der appellerer så bredt at han risikerer at drukne i midtstrømmen. På Toyebi Té falder han i et par gange, blandt andet på titelnummeret, der til alt held kun varer i halvandet minut.
Kanza har til gengæld skrevet og arrangeret en plade, der er næsten fri for elektronisk staffage. Nok en synthesizer i ny og næ, men ingen dunkende trommemaskiner til ære for musikradioen. Derfor er det samlede lydbillede, der fremstår nærmest akustisk, en udsøgt fornøjelse at være i stue med.
Sammenlignet med Kanzas tidligere udgivelser, hvoraf debutpladen fra 1993 og Wapi Yo fra 1995 nu genudgives, er Toyebi Té er mere varieret og kunstnerisk mere raffineret. Som Kanzas udnyttelse af sit eget stemmepotentiale. Musikalsk trækker han mere eksplicit end tidligere på sit hjemlands rytmiske skat. Her og dér garneres vokalarbejdet med et stænk rumba, heftige håndspillede trommer eller en enkelt fløjte. Og sangene bevæger sig ubesværet i et landskab befolket med naturlyde, løsrevne replikker og en mængde andre finurlige lydstumper, der er lydsporet til en afrikansk spillefilm værdig.
På www.lokuakanza.com kan man høre klip fra samtlige 16 sange.

*Lokua Kanza: Toyebi Té (Yewo Music/Universal).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her