Læsetid: 3 min.

EU klar til justering af forbehold

Hvis Danmark følger SF og Enhedslistens model om at opbløde forbeholdene uden helt at fjerne dem, vil EU tage pænt imod, vurderer internationale eksperter
5. februar 2002

BRUXELLES – Det bliver ikke de andre EU-lande, der stopper en omformulering af de danske forbehold, hvis Danmark vil bløde dem op. Sådan lyder en række EU-eksperters vurdering af den diskussion, SF og Enhedslisten har åbnet om at ændre på indholdet af to af de danske EU-forbehold og sende dem til folkeafstemning.
Skridet, der ikke skal fjerne forbeholdene helt, blev kaldt »historisk« af Enhedslistens EU-ordfører Keld Albrechtsen. Målet er, at Danmark bl.a. skal kunne deltage fuldt ud i fredsbevarende aktioner og minerydning under EU’s ledelse og i udformningen af mindsteregler for asylrettigheder. Det hindrer forbeholdene i dag.
Seniorforsker Alfred Pijpers, forsker ved det hollandske Clingedael Institut, en udenrigspolitisk tænketank, siger:
»Skridtet vil være velkomment. Hvad skulle problemet være i det for resten af EU? Ingen vil være imod det. Der kan måske være nogle juridiske problemer, og om det først kan ske ved en ny regeringskonference, der ændrer traktaten, er jeg ikke helt sikker på. Men den politiske velvilje vil ikke mangle,« vurderer Pijpers over for Information.
Danmarks tidligere chefforhandler i EU, Niels Ersbøll, tror heller ikke, at et dansk ønske om en omformulering af forbeholdene vil blive afvist på forhånd:
»De fire forbehold og euro-nej’et har jo ikke sat Danmark i skammekrogen hos de øvrige EU-lande. Men det eneste ting Danmark selv kan vælge, er helt at ophæve forbeholdene igen.«
»Hvis vi derimod vil ændre på dem, er det anderledes. Og her tror jeg, man i EU-kredsen vil tage en meget køling vurdering af det, og spørge, om det vil kunne fungere i praksis. Og forudsat, at det ikke skaber problemer, tror jeg, Danmark vil møde velvilje,« siger Ersbøll til Information.

Lidt underligt
Han vurderer, at det som udgangspunkt vil være betydeligt lettere at få ændret forsvarsforbeholdet, fordi der allerede på det område er indbygget en betydelig fleksibilitet for landenes deltagelse i aktioner. Anderledes med retsforbeholdet, der kan røre ved en mere kompliceret helhed af jura: »Der skal jo være en sammenhæng i et lovkompleks, og her kan det godt blive lidt underligt, hvis man skal passe særønsker ind. Men jeg tror generelt, at EU-landene vil se positivt på det. Med udvidelsen bevæger EU sig jo i disse år mod en situation, hvor der bliver større og større forskelle i mellem landene.«

Opløftende
Direktør i tænketanken European Policy Center i Bruxelles, John Palmer, kalder det opløftende, at diskussionen om forbeholdene nu går i gang på venstrefløjen.
»Men det lyder som debatten om forskellen mellem de militære og de fredsbevarende EU-aktioner trænger til mere opklaring, jeg har svært ved at se, at det giver større mening at skelne,« siger Palmer.
Både Albrechtsen og SF-formand Holger K. Nielsen ønsker, at venstrefløjen nu bør gå meget mere offensivt ind i at bruge EU:
»I de kommende års forfatningskamp i EU er det afgørende, at venstrefløjen, de røde og grønne kræfter i hele Europa indleder – for at tale EU-sprog – et stadig
tættere samarbejde med henblik på at opstille alternativet til kapitalens Europa,« hedder det i oplægget Venstrefløjen og EU.
Andre danske EU-skeptikere tager dog køligt imod, trods forståelse for Albrechtsens ide om nogle mere præcise danske forbehold. Junibevægelsens Drude Dahlerup siger:
»Det er højst tvivlsomt, om undtagelserne kan præciseres via nye folkeafstemninger. Det vil kræve, at der kommer to afstemningsmuligheder på stemmesedlen, og det vil unions-flertallet i Folketinget næppe gå med til. Vi afviser nye folkeafstemninger, hvor man bare presser befolkningen til at stemme igen om de samme undtagelser.«
Kristeligt Folkepartis formand, Jann Sjursen, mener, debatten er naturlig, men siger: »SF og Enhedslisten prøver både at blæse og have mel i munden, når de tror, at de nu kan skræddersy forbeholdene, så de bedre passer til deres ønsker. Når man har forbehold, så vil der altid være positive og negative sider. Det andet her er uværdigt over for de andre lande,« siger Jann Sjursen.
Omvendt kalder Det Radikale Venstre udmeldingen for den bedste EU-nyhed i årtier.
»Vi kan nu se frem til en mere levende og perspektivrig EU-debat frem for de kedelige ja-nej-debatter. Nye folkeafstemninger om vores EU-forbehold er rykket nærmere,« siger partiets EU-ordfører, Elisabeth Arnold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu