Læsetid: 4 min.

Farum kører i flere modeller

Brixtoftes kongerige er ofte blevet fremhævet som foregangskommune. Et kig i de kommunale nøgletal giver et mere varieret billede
13. februar 2002

Nøgletal
Ingen ventelister til børnehaverne og glade pensionister under sydens sol og palmer...
Flere fremtrædende Venstre-politikere har i årenes løb fremhævet Peter Brixtoftes Farum-model som noget nær paradis på jord for sine knap 19.000 indbyggere. Hvis man studerer de såkaldte kommunale nøgletal, som Indenrigsministeriet hvert år offentliggør med i alt 213 forskellige oplysninger om landets kommuner, bliver billedet dog straks mere varieret.
Ganske vist placerer Fa-rum sig pænt over landsgennemsnittet på en række vigtige ydelser til borgerne, men på andre områder halter den angivelige foregangskommune bagefter i 2001, hvorfra samtlige nedenstående tal er hentet.
I mange år har det været en af Brixtoftes mærkesager, at skatten i hans kongerige kun skulle gå én vej – nedad. Og det har han i hvert fald haft succes med, viser nøgletallene: I 2001 er den samlede kommune- og amtsskat for farumborgerne således på 31,50 procent, mens landsgennemsnittet ligger næsten et helt procentpoint højere.
Grundskylden i Farum er enestående lav – helt nede på seks promille – mod knap 14 i hele Frederiksborg amt og 33 i København/Frederiksberg.
Kommunens såkaldte bruttoanlægsudgifter pr. indbygger – bl.a. til vejvæsen, byudvikling og miljøforanstaltninger – udgør knap 600 kroner, mens den gennemsnitlige dansker må slippe mere end fire gange så meget. Bruttodriftsudgifterne pr. indbygger til forsyningsvirksomhed i Farum klares for små 1.385 kroner, mens gennemsnitsdanskeren betaler 3.468 kroner. Forklaringen på de markante lave farumtal på disse områder hænger sammen med kommunens meget omtalte salg og senere tilbage
leasing af bl.a. skoler og vandværker og en meget vidtgående udlicitering af en række traditionelle kommunale opgaver.

Plads til os alle
Farum topper ubetinget, når man ser på antal pladser i dagpasning pr. 100 børn i kommunen mellem 0 og 10 år: Ikke færre end 99,7 af 100 fa-rumbørn er der dagpasningspladser til. Resten af landets 0-10-årige børn må nøjes med knap 79 pladser pr. 100 børn.
Men en så fin dækningsgrad må farumforældrene til gengæld betale for: Prisen på en dagpleje for 0-2-årige er knap 2.200 kroner, mens den gennemsnitlige pris i resten af landet for samme ydelse er 1.900 kroner. Ligeledes koster vuggestuer og børnehaver mere end i resten af landet. Og det er kun en ringe trøst for farumforældrene, at personaledækningen i kommunens institutioner på trods af den høje pris er lavere end landsgennemsnittet.
Når det gælder fritidshjemspladser springer Farum igen betragteligt op ad rangstigen: Flere end fire ud af fem farumbørn mellem seks og ni år kan således få fritidshjemsplads. På dette felt er landsgennemsnittet markant lavere: Ud af 100 børn i aldersgruppen er der kun fritidshjemsplads til hver ottende.

Ole Bole gik i skole
I Farum bruger man knap fire procent mindre på brutto undervisningsudgifter pr. 7-16-årig end landsgennemsnittet. Men når regnebrædtet gøres op alene som udgifter til folkeskolen pr. elev, så kommer Farum lige op over landsgennemsnittet.
Der er lidt flere to-sprogede elever i Farums skoler end landsgennemsnittet, og der er også flere, der i 2001 har modtaget modersmålsundervisning.
Medlem af Farum byråd Hüseyin Tas (V) er sikker på, at her vil kommunen fortsat markere sig positivt, uanset hvordan Brixtoftes sygeorlov så ender: »Vi er alle farumborgere. Det er et af de få punkter, hvor der hele tiden har været enighed mellem alle partier i byrådet,« siger han til Information og nævner som eksempel, at Farum som den eneste kommune i Frederiksborg amt nu har oprettet sin egen sprogskole, så »emigranterne«, som han formulerer det, ikke behøver at tage helt til Hillerød for at lære dansk.
Den gennemsnitlige klassekvotient i Farums kommuneskoler er lidt højere end landsgennemsnittet. Til gengæld kan eleverne på kommunens fire skoler sikkert drage fordel af større bevillinger – næsten 20 procent – til skolebibliotekerne. Også voksne læselystne har fordel af at være borgere i Farum: Kommunen bruger 26 kr. mere pr. indbygger på kommunebibliotekerne og 17 kroner mere pr. indbygger på bøger.
Farum er en ung kommune, hvor kun ti procent af borgerne er ’67+’, som det udtrykkes, når man er fyldt 67 år eller mere. Landsgennemsnittet er 13 procent. Ældre farumborgere er også relativt billige i drift: Farum ligger lavt med 45.000 kroner pr. 67+-årig mod landsgennemsnittets 61.000 kroner i brutto-ældreudgifter. Billedet vender, når der sammenlignes pr. 75+ – her ligger Farum to tusind kroner højere end landsgennemsnittet.
Udgifterne til hjemmehjælp magter Farum til gengæld at holde markant under landsgennemsnittet: Knap 8.500 kroner koster en 67+-årig farumborger i hjemmehjælp mod knap 13.000 i resten af landet.
Også når det drejer sig om personale til pleje af ældre og handicappede pr. 100 67+årig ligger Farum lavt: Fem mod landsgennemsnittets 15.
Til gengæld gør Farum meget mere for at bygge plejeboliger til de 67+-årige: Fem plejeboliger pr. 100 pensionister mod 1,7 i resten af landet. Modsat ligger kommunen lavere end landsgennemsnittet, når det drejer sig om plejehjemspladser.
Farumborgerne slipper også billigt i forhold til sociale udgifter som f.eks. kontanthjælp, kontanthjælp til flygtninge samt aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Knap 8.000 kroner betaler man i Farum pr. 17-66-årig til forsørgelse, mens resten af landets borgere i gennemsnit må betale næsten 15.000 kroner for de samme ydelser.
Endnu mere markant er forskellen, når det drejer sig om kommunernes udgifter til aktivering pr. 17-66-årig: Knap 1.300 kroner slipper man med i Farum, mens udgiften i gennemsnit i resten af Danmark er godt 3.000 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her