Læsetid: 2 min.

Forsoning i Hollywood

McCarthyismen mindes i ny udstilling i filmbyen
8. februar 2002

(2. sektion)

Film
»De røde og den sorte liste« – en udstilling om McCarthyismens heksejagt i filmmiljøerne efter anden verdenskrig er åbnet i hjertet af Hollywood – i samme bygning, hvor Academy of Motion Picture Arts and Sciences har til huse. Et halvt århundrede skulle der gå, før amerikansk films officielle institution bekvemmede sig til et historisk tilbageblik på sin mest dystre og beskæmmende periode.
I udstillingsmontrerne kan man læse maskinskrevne originaldokumenter, knapt nok gulnede af tidens tand – de famøse ’sorte lister’. I velordnede kolonner figurerer her navnene på de instruktører, filmarbejdere, scenearbejdere og skuespillere, som Hollywoods studier havde forbud mod at beskæftige, fordi de – måske – var kommunister. Konsekvensen var som oftest ødelagte liv, nervesammenbrud, brutalt afbrudte karrierer og økonomisk ruin. Mange valgte at drage i eksil.
Foran hvert navn står også anført navnet på den ’angiver’, som over for en parlamentarisk kommission havde afgivet vidneforklaring om de pågældende filmfolks »anti
amerikanske aktiviteter.«
På listen over »samarbejdsvillige vidner« finder man flere ekskommunister, som har angivet deres venner. En vis Martin Berkeley – en obskur manuskriptforfatter – angav således ikke færre end 150 personer. På listen bemærker man også enkelte af Hollywoods store navne, som f.eks. drejebogsforfatteren Budd Schulberg, der i 1955 blev tildelt en kunstnerisk velfortjent, men moralsk tvivlsom Oscar for et manuskript om en tidligere bokser, der »vælger at samarbejde med politiet« om at få ram på kriminelle fagforeningsfolk. Manuskriptet blev til filmen On the Waterfront (I storbyens havn) instrueret af en anden ’angiver’, Elia Kazan.

Åbent sår
Den kontroversielle tildeling af en Oscar til Elia Kazan i 1999 »for hele hans filmiske værk« ansporede til den aktuelle udstilling. For denne udmærkelse til en angiver fik de ulægte sår i det amerikanske filmsamfund til at springe op på ny.
Udstillingen er tydeligvis ment som et plaster på dette sår. Den giver et glimrende indblik i, i hvor høj grad Hollywoods immigrantmiljø af flygtede jøder og europæere engagerede sig politisk i deres metier fra Den Spanske Borgerkrig til kampen mod nazismen. Hollywoods antinazistiske liga havde endog sin egen avis, Anti Nazi News.
Men fra 1947 ser konservative kræfter kommunister overalt – især i Hollywood, hvor de røde lejesvende indsniger kommunistpropaganda i filmene, når de kan se deres snit dertil. Flankeret af sin højre hånd, Richard Nixon, styrer McCarthy USA’s antikommunistiske inkvisition. De, som nægter at svare på spørgsmål bliver fængslet. Brecht sværger, at han ikke er kommunist og vender straks hjem til Tyskland. Dalton Trumbo drager efter ni måneders fængsel i eksil i Mexico. Ben Barzman og John Berry eksilerer sig i Frankrig og Joseph Losey og Charlie Chaplin i Storbritannien.
I begyndelsen gør Hollywood, anført af John Huston modstand mod forfølgelserne under påberåbelse af First Amendment, der giver ret til at sige og mene, hvad man vil. Et berømt foto viser Humphrey Bogart og Lauren Bacall på vej til protestaktion i Washington. Men efterhånden bøjer filmstudierne sig for presset, selv om ’de sorte lister’ officielt aldrig har eksisteret.
Udstillingen slutter i en sal, der er blevet kaldt Redemption (forsoning), hvor Hollywood officielt undskylder. Men i filmkunsten dengang som i dag er heltene aldrig kommunister.

© Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her