Frihandlens hykleri

Mandagssamtale
Martin Khor er netop fløjet ind fra New York, hvor han deltog i et forberedende møde til sommerens miljøtopmøde i Johannesburg. Nu er han i Porto Alegre i det sydlige Brasilien, for at deltage i Verdens Sociale Forum.
Den 50-årige malayser er som direktør for det anerkendte netværk Third Word Network en central skikkelse i den bevægelse som på internationalt plan vender sig mod den liberale verdensorden, og som første gang markerede sig i offentligheden i december 1999 i demonstrationerne mod Verdenshandelsorganisationen WTO i Seattle.
Det er dag et på Verdens Sociale Forum. Den spinkle asiat sætter sig sig smilende over for Deres udsendte som en oase af ro i topmødets heksekeddel af 26 konferencer og 700 workshops.
– Hvilken betydning har Det Sociale Forum for verdens sociale bevægelser?
»Det har mulighed for at være uhyre betydningsfuldt. Hvad vi ser samlet her, er en hel masse forskellige ikke-statslige organisationer
(NGO’ere, red.). Mange af dem har samme overordnede mål: et sundt miljø, social retfærd, lighed, et godt økonomisk system. Men hver især har vi kun kendskab til 2 - 3 emner. Nogle ved noget om miljø, andre om handel eller kulturel mangfoldighed... Men det handler ikke bare om at skabe netværker og forbedre vores viden. Det handler om at arbejde os frem til et helt nyt paradigme.«
For Martin Khor skal de ikke-statslige organisationer generelt skabe et offentligt forum for debat og herved modvirke den udhuling af demokratiet, der ifølge ham i dag ligger i det internationale system.
»De politiske beslutninger blev tidligere truffet af nationale regeringer. I dag træffes de stadig hypigere af internationale, ikke-valgte organer som IMF.«

Hykleri
Som økonom efterlyser Martin Khor en ny organisering af international handel. Han mener ikke, at man nu kan tale om fri handel på lige kår.
»Når de vestlige lande giver subsidier på 300 mia. dollar om året til deres landbrug, hvordan kan man så tale om konkurrence på lige vilkår?!«
»I Uganda f.eks arbejder 250.000 i sukkerproduktionen. Men der er ingen fremtid i det, fordi USA har toldtariffer på sukker på 151 procent, Europa på 175 procent, Japan på 278 procent. I Uganda er tolden på kun 25 procent og finansieringsinstitutterne ønsker, at den sænkes yderligere.«
»Der eksisterer studier i Afrika, som viser, hvordan sænkelse af toldtariffer har ødelagt den lokale industri i det ene afrikanske land efter det andet.«
Martin Khor fortsætter: »Det er et hykleri, når de vestlige lande siger, at frihandel er godt for udviklingslande. Åbn jeres grænser og ophæv jeres toldbarrier! Men samtidig øger Europa sin beskyttelse af landbruget og subsidierne er ikke nedbragt. De er vokset enormt. Det er meget kynisk. Tekstilindustrien beskyttes fortsat trods tekstilaftalerne i WTO. Og med TRIPS (aftalerne om beskyttelse af intellektuelle rettigheder, red.) er teknologi endnu mere beskyttet end før.«
»Folk i de udviklede lande er afskåret fra adgang til information, hvis de strengt skal overholde reglerne om intellektuelle rettigheder. Hvem kan købe det nye Windows XE eller 2000 program, når det koster 1.700 kr. at købe en enkelt CD-Rom, som kan kopieres for otte kroner! Det er protektionisme! Man hindrer konkurrence, overførslen af de varer og den viden, som er nødvendig.«
For Martin Khor fortsætter Europa således med at udnytte hullerne i Verdenshandelsorgansisationen, WTO’s regler, og beskytte sig, mens udviklingslandene presses af Den Internationale Valutafond IMF og af WTO til at åbne op.
»Det er præcist det modsatte af, hvad der burde ske. De fattige lande burde have mulighed for at beskytte sig i en overgangsperiode, fordi de er for svage. De rige lande burde tvinges til at liberalisere, fordi de har råd til det, og herved kan hjælpe udviklingslandene.«
»Men WTO er i dag en protektionistisk organisation, ikke en frihandelsorganisation!«
Martin Khor henviser til Verdenshandelsorganisationens sidste møde i Doha i Qatar i oktober.
»EU nægter gradvist at nedbringe deres subsidier. Samtidig tvinger de udviklingslandene til at åbne deres markeder for investeringer.«
»Det er som den store tykke kejser, der siger til de nærmest sultende borgere: I skal stramme livremmen ind, dyrke sport og ikke spise så meget! Alt imens han bliver tykkere og tykkere.«
»Det er den type kynisme, vi skal bekæmpe.«

Manglende kontrol
For Martin Khor har den økonomiske globalisering de sidste 10 år undermineret mulighederne for en bæredygtig udvikling.
»Her tænker jeg først og fremmest på den voksende magt til internationale selskaber, der med dereguleringen har fået bedre muligheder for at fusionere med andre selskaber eller opkøbe dem.«
»Disse selskaber har spredt sig over hele kloden, uden nogen til at kontrollere dem. Men hvis du ser på deres adfærd i forhold til miljø og sikkerhed, er det tydeligt at de ikke bør regulere sig selv. Det vidner Bhopal-ulykken og mange andre eksempler om. Selvregulering fungerer ikke, og det vil ødelægge miljøet.«
– Hvordan kan man regulere de transnationale selskaber?
»Specielt små lande kan have svært at regulere disse selskaber. De har måske ikke kapaciteten, den fornødne viden eller politiske styrke. Og hvis de er under IMF’s indflydelse, har de knap nok mulighed for at regulere. Men de store lande som USA, Tyskland og Frankrig kan regulere deres egne, store selskaber – og disse selskaber er netop de transnationale selskaber.«
Martin Khor fortsætter: »Samtidig må man skabe en international ramme, der kan hjælpe med til at disciplinere selskabers og finansielle institutioners magt og adfærd. Målet skal være at skabe finansiel stabilitet og fokus på produktion og jobs. Endelig vil det være vigtigt at vurdere og evaluere IMF og Verdensbankens politikker. Det er tydeligt – selv for mainstream økonomer – at de ikke har virket.«

Pres gennem debat
– Hvad med de ikke-statslige organisationer, NGO’erne, som spiller hovedrollen her i Porto Alegre? Burde de ikke spille en mere aktiv rolle?
»NGO’er er generelt meget svage. Også selvom der er uforholdsmæssig megen røre om deres aktiviteter i medierne, kan man slet ikke sammenligne de store selskabers eller regeringernes magt og indflydelse med NGO’ernes.«
»Det vigtige, de kan gøre, er at holde offentligheden informeret om, hvad der sker. For den folkelige mening kan indvirke på regeringen og i et vist omfang ændre dens politik.«
»Det har de for eksempel haft held med i forhold til gensplejsede landbrugsvarer. Disse vandt kraftigt frem i 1990’erne, men blev imødegået af NGO’er og videnskabsmænd, som førte modkampagner. Og de fik stor succes med at ændre de europæiske regeringers politik på området. Tidligere ville man have holdt på, at gensplejset mad var sikker. I dag er der en voksende tendens til at anvende det såkaldte forsigtighedsprincip. Det er en stor sejr for NGO’erne.«
»Men i sidste ende vil ændringerne ikke komme fra NGO’erne, men fra hvad der faktisk sker i verden. Vi har advaret om, at hvis man giver frit løb for en liberalisering af finansmarkederne, vil der komme en finansiel krise og lande vil blive ødelagt. Liberale økonmer har holdt på, at liberaliseringen vil føre til mere velstand for alle. Dette slag vil blive vundet af
NGO’erne. Ikke fordi vi er overlegne i ressourcer eller mediedækning, men på grund af de sidste 5 års krise. Vores teori er mere realistisk end den teori, det etablerede system har.«

Danmark i central rolle
Handel, transnationale selskaber og bæredygtig udvikling er centrale punkter i debatten i Porto Alegre. Mange af de forslag, der udvikles på mødet i SydBrasilien i disse dage, kommer til at stå deres første politiske prøve på topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg senere på året. Mødet i Johannesburg skal evaluere resultaterne af det første topmøde om bæredygtig udvikling, der blev holdt i Rio de Janeiro i 1992.
En evaluering Martin Khor ikke er i tvivl om vil blive særdeles negativ. Fattigdommen er ikke faldet, tværtimod. Og ødelæggelsen af verdens naturigdomme, og atmosfæren er fortsat.
Han siger, at Danmark har mulighed for at spille en central rolle på Johannesburg topmødet. Det skyldes blandt andet at Danmark har EU-formandsskabet under mødet, men også på grund af den rolle vi hidtil har spillet på den internationale miljøscene.
»Danmark har hidtil spillet en meget positiv rolle internationalt, og har vist resten af den vestlige verden, at man kan indfri sine forpligtigelser. Vi håber, at Danmark kan blive ved med at være et lysende eksempel midt i det mørke, der indhylder de vestlige lande. Vi er spændte på, hvordan Danmark og dens nye regering vil begå sig i forhold til topmødet i Johannesburg.«

*Niels Boel og Finn Rasmussen arbejder for U-landsorganisationen Ibis