Læsetid: 3 min.

Grass bryder tysk tabu

Günter Grass har med den netop udkomne ’Im Krebsgang’ udgivet sin bedste bog i meget lang tid, mener tyske anmeldere
12. februar 2002

Ny bog
BERLIN – Hvem har hørt om skibet Wilhelm Gustloff? Ikke mange. Ikke mange ved, at nazisternes feriedamper Wilhelm Gustloff i januar 1945 sank med 10.000 mennesker om bord 200 km øst for Bornholm. Ramt af sovjetiske torpedoer. Omkring 1.200 blev reddet, 9.000 børn, kvinder og gamle omkom, alle var de flygtninge fra Østpommern og Østprøjsen.
Længe har Wilhelm Gustloffs undergang været et tabu i Tyskland. En fortrængt katastrofe, for hvordan skulle man begræde disse ofre, når årsagen til deres død skulle søges hjemme i Tyskland. Den såkaldte 68-generation gjorde i Vesttyskland oprør mod forældregenerationens tavshed om nazisternes forbrydelser – tragedierne ville de ikke høre om, og i Østtyskland var det utænkeligt at kritisere befrierne fra Sovjet for skibskatastrofen. Derfor sank Wilhelm Gustloff i glemsel – og enhver der alligevel nævnte skibet blev mistænkt for at være revanchist, for at relativere nazismens forbrydelser.
Men sorgen blev ved med at nage. De overlevende hjemstavnsfordrevne blev ved med at bære vidnesbyrd om deres grufulde flugt fra Øst til Vest, om kulde, luftangreb, sult, død og voldtægt, og de græd over den evigt tabte hjemstavn i Polen, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien.
De hjemstavnsfordrevne blev dårligt selskab i det nye Tyskland, og kravlede ind i det højre hjørne, hvorfra de krævede gammelt tysk land tilbage. Så sent som sidste år blev indenrigsminister Otto Schily (SPD) buh’et ud, da han under en tale til de fordrevne erindrede om, at Adolf Hitler havde skylden for deres vanskæbne. Protester gjaldt i første omgang Schilys ufølsomhed, men det lød grangiveligt som om, de forsvarede Føreren.

Fantastisk bog
Års indsats for at kvæle mindet om tragedierne i politisk korrekthed lykkedes ikke – i stedet for glemsel voksede harmen over fortrængningen hos især neonazistiske unge, der kunne instrumentalisere begivenhederne i deres for søg på at genrejse det ’tyske folk’. Men tirsdag i sidste uge blev Wilhelm Gustloff, de fordrevne og den tyske lidelse endelig halet ud af neonazisternes fangarme, da Günter Grass udsendte novellen Im Krebsgang (216 sider).
»Emnet har optaget mig i årevis, hvis ikke årtier. Eftersom jeg kun har strejfet emnet flugt i mine tidligere bøger, forblev en vægtig rest. Den ville jeg behandle her,« forklarer Günther Grass til ugeavisen Die Woche og afslører, at han længe ikke vidste, hvordan han skulle gribe historien an. Bange for at blive taget til indtægt for de falske synspunkter er han ikke.
»Jeg har tillid nok til mit sprog og min fremstillingsevne.«
Væsentligst er det, at Grass betragter sænkningen af Wilhelm Gustloff som en »katastrofe ikke en forbrydelse.«
Modtagelsen af bogen har overvejende været begejstret.
Ikke alene mener en række anmeldere, at det er Grass’ bedste bog i årevis. Han roses også for sin behændige omgang med emnet.
»Den nye Grass, en fantastisk bog,« roste Tysklands mest fremtrædende boganmelder, den 80-årige Marcel Reich-Ranicki i sit bogprogram på tv-kanalen ZDF sidste uge.
Ranicki er Grass yndlingsfjende; i 1995 rev han Grass’ Ein weites Feld midt over, i bogstaveligste forstand, på forsiden af nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Musens manglende kys
»Im Krebsgang er den vigtigste bog i meget lang tid fra nobelpristageren Günter Grass,« skriver Berlinavisen Tagesspiegel i sin anmeldelse.
Frankfurter Allgemeine: »I Krebsegang har Günter Grass grebet et emne, behændigt og klogt konstrueret, med overraskende nøgternhed, men i visse passager fortalt med en noget træt virkende stemme.«
Die Zeit supplerer: »At vi efterkommere ikke behøver at græde over mordofrene kan vi takke en komfortabelog til perfektion kultiveret historieopfattelse, i følge hvilken de tyske ofre som formodede medlemmer af den
nationalsocialistiske forbrydergruppe har mistet kravet på offentlig anerkendelse af deres lidelse.«
Süddeutsche Zeitungs anmelder er ikke videre imponeret af novellens kunstneriske niveau, men anerkender dens betydning:
»At hans novelles kunstneriske og æstetiske kvalitet er behersket skal ikke være udslagsgivende. Bifaldet gælder tabubryderen, der hjælper med til at give den tyske samtale et emne tilbage, som hidtil var pålagt kollektivt tavshed.«
Blot den venstre-økologiske Die Tageszeitung ser ingen kvaliteter i Im Krebsgang overhovedet:
»Grass har altid forsøgt at kompensere det manglende kys fra musen ved at gribe ud efter århundredets store emner. På den måde er der ophobet godt 40 års SPD-statsdigteri.«

*Günter Grass: Im Krebsgang. Steidl Verlag, 18 euro. Bogen vil senere blive anmeldt her i avisen

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu