Læsetid: 3 min.

Hvor er min hakkedreng?

Pointerne er ikke pointen i roman om rød hund med egen bankkonto i Crocodile Dundees eget land
1. februar 2002

(2. sektion)

Roman
Et sted i Australien står en statue af en hund. Der er mange statuer af heste med en konge eller en hærfører ovenpå, men en hund? Den britiske forfatter, Louis de Bernières, blev så fascineret af fænomenet, at han har researchet hundens historie, digtet videre på især personerne omkring hunden, men i det store hele bibeholdt de historier, der fortaltes om den.
Denne hund, en fårehund af Red Cloud-racen, blev kendt på sin egn som Røde Hund og var en personlighed, hvis man kan sige det om en hund. Det kan man ikke, så lad os kalde den en personlighund.
Om visse film siger man, at her er ’en stor, lille film’, fordi de er små mesterværker, men uden det helt store udtræk. Vel, her er en stor, lille bog af forfatteren til den filmatiserede verdensroman, Kaptajn Corellis mandolin.

Plads i rutebilen
Han trækker sin læser gevaldigt ned i tempo, ind i langsomheden. Ikke at romanen ikke er hurtigt læst, det er den, men vi kommer i øjenhøjde med hunden og det tempo, hunde sætter. Alt gennemført med stilsikker enkel- og klarhed og høj underholdningsværdi.
Pointerne i hvert kapitel er minimalistiske, men akkurat tilstrækkelige til, at man lige må have næste kapitel med. Pointerne er ikke pointen. Det er hundens sjæl og de ’ringe i vandet’, den afsætter i menneskene omkring den. Den spreder simpelthen glæde. Det kan lyde oversukret og patetisk, men er det ikke.
Fortællingen er hjulpet godt på vej af Louis de Bernières og oversætteren Jan Bredsdorffs nøgterne sprog.
Forlaget sammenligner på flappen med Mark Twain, men John Steinbeck er et måske endnu mere indlysende slægtskab. Og ikke kun fordi hunden har fast plads bag chaufføren i en rutebil, her fra Hamersley Irons transportafdeling.

Hundeprutter
Røde Hund er en vagabond. Den er alles hund, men mest sin egen. Den færdes hjemmevant i Crocodile Dundees land, hvor man skal undgå at blive spist af en krokodille, og hvor mændene bærer de karakteristiske hatte, kendt som akubraer. Den kan finde på at springe på et lastvognstog og køre flere hundrede kilometer for så at vende hjem til sine mennesker igen, hvor den bor snart hos den ene, snart overnatter hos den anden, og også kan knytte sig til én person, in casu chaufføren, John. Det værste ved den er, at den kan hørme ukristeligt – ægte hundeprutter.
Faktisk præsterer den at tømme en hel bus, men det er slemt nok at have den med i privatbilen. Kun fordi den er så charmerende, udstår bilisterne den trods hørmerne.
Den har det med at dukke op på steder, hvor der sker noget og sætter f.eks. en grillplads ved en strand på den anden ende. Grillerne forstår ikke, hvor deres hakkedrenge forsvinder hen. Røde Hund har også en del kærester, hvoraf den møder flere, da den uindbudt dukker op ved en hundeudstilling og viser sin foragt for alt det pæne.

Uden for trends
Virkelighedens Røde Hund levede fra 1971 til 1979. Vi følger ikke fiktionens hund fra fødslen, men til gengæld er vi med ved dødslejet, hvor dens sørgende menneske-pårørende udveksler erindringer om den. Vi har forinden fulgt den gennem dens glæder og genvordigheder, f.eks. hos dyrlægen og i dens knaldhårde duel med Røde Kat, om hvem det hedder, at hvis den var diktator ville den få hunden henrettet. Sådan går det ikke.
Røde Hund bliver så populær, at gutterne melder den ind i sportsklubben og fagforeningen, man opretter en bankkonto til den og melder den til hos amtet, så den bliver lovliggjort – så den kan undgå hundefangeren.
Det er svært at forestille sig danske forfattere få ideer til at skrive bøger som denne, der ligger uden for tidens litterære trends og mere påkalder sig erindringer om Münchhausen og Don Quichote og den slags stærkt udmejslede historier. Bevares, der er skrevet danske romaner om katte, og der er da Jørn Riel med skrønerne. Og der var Siegfried Lenz med Historier fra Bollerup, men han er tysker, historierne var fra Sønderjylland. Kaldes der ikke tilstrækkeligt højt på anderledes bøger?

*Louis de Bernières: Røde Hund. Oversat af Jan Bredsdorff. Ill. Allan Barker. 126 s., 169 kr. Rosinante

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu