Læsetid: 5 min.

Israel holder på vandet

Israel har malet sig selv op på i et forsyningsmæssigt hjørne og kan ikke forventes at ville give slip på dyrebare ressourcer
20. februar 2002

Overforbrug
GENESARETH SØ – Vand-spejlet i Genesareth Sø har trukket sig tilbage fra bredden, og hvad førhen var søbund ligger som en nøgen slette, hvor små buske og højt græs vidner om, at den katastrofalt lave vandstand i søen bestemt ikke er af ny dato. Fra naturens side befinder vandspejlet i den lavtliggende sø sig 208 meter under havets overflade, men flere års overforbrug og utilstrækkelig nedbør har sænket overfladen mere end fem meter. Trods et par våde vintermåneder viste målingen i denne uge –241,56.
»Selv om det bliver ved med at regne og regner hele sommeren med, vil det ikke løse problemet,« siger Assaf Sukenik, som er direktør for Genesareth Søens Limnologiske Laboratorium.
Fra vinduerne er der udsigt til Brødmiraklets Kirke, og det var også i denne ende af søen, Jesus gik på vandet. I dag mener Assaf Sukenik, at der mere end nogensinde er brug for et mirakel. For at bringe søen tilbage til sin oprindelige tilstand anslår han, at der skal mindst ti normale regnvintre til. Og naturligvis en drastisk begrænsning af forbruget.

Nye løsninger
Israel henter over en tredjedel af sit samlede vandforbrug i Genesareth Sø. Resten kommer dels fra de vandbærende lag under kystsletten og dels grundvandet under Vestbredden, og alle steder er ressourcerne udnyttet til det sidste og tilstanden derfor kritisk.
»Der er ingen hurtige løs-ninger på dette problem, men det er givet, at man må ud og finde nye løsninger. Dette er i høj grad et spørgsmål om politisk vilje, og den har ikke været til stede indtil nu,« siger Assaf Sukenik.
Han forklarer, at overforbruget tog rigtig fart i begyndelsen af 90’erne. I 1992 kom den vådeste vinter i mands minde, Genesareth Sø gik over sine bredder, og for at undgå at store vandmængder ’gik til spilde’ ved blot at flyde ud i Jordanfloden og videre til Det Døde Hav, fordoblede man pumpekapaciteten. Man begyndte også at pumpe om vinteren, og en del fyldte man ned i kystslettens undergrund, som allerede dengang var truet af indtrængende
havvand. Resten gik til forbrug.
»Allerede dengang forudså vi, at katastrofen ville indfinde sig i 2002 eller 2003, og det har holdt stik. Det er blot blevet værre, end vi havde forestillet os,« siger han.

Selvforskyldt idioti
Professor Dan Zaslavsky fra Israels tekniske universitet, Technion i Haifa, forklarer, at Israels årlige underskud på vandregnskabet i forhold til ressourcerne er 300 mio. kubikmeter, og med en årlige vækst i forbruget, som de seneste 13-14 år har holdt sig stabilt på 40 mio., vil dette være vokset til mindst 400 mio. når de første anlæg til afsaltning af havvand står klar i med udgangen af 2004. Regeringen har imidlertid kun givet bevilling til afsaltningsanlæg med en samlet kapacitet på 200 mio. kubikmeter.
»Det er topmålet af selvforskyldt idioti,« mener Dan Zaslavsky. »Skiftende regeringer og vandkommissærer har overtrådt alle regler for ansvarlig vandpolitik, hvis første mål er at sikre en stabil forsyningssituation. Denne kan man opnå på tre måder, og kun disse tre. Den billigste og bedste er at bygge reser-voirs til opbevaring af vand, som kan bruges i tørre perioder. Dette har man ikke gjort i tilstrækkelig grad, fordi man i stedet har givet grønt lys for et overforbrug, vi ikke kan tillade os. Disse skulle have været fulde af spildevand, og hermed have været forudsætningen for divergering. Man har tilladt landbruget at benytte spildevand til kunstvanding, og så har man ikke denne mulighed for at omlede vand i tørre tider.«
Den tredje mulighed er ifølge Zaslavsky afsaltning og import. Denne har man valgt, fordi man har afskåret sig selv fra de to øvrige ved ikke at tænke langsigtet. For at redde sig ud af den nuværende knibe er investeringer i en helt anden størrelsesorden nødvendige, og det vil hæve den nuværende vandpris på 60 cents pr. kubikmeter til tre-fem dollar.
»Det er jo helt hul i hovedet, navnlig at disse anlæg, når der atter er kommet balance i forbruget, vil ligge stille en stor del af tiden. Hvis danske politikere er ligeså tåbelige som vore, har jeg oprigtigt ondt af jer,« indskyder han med en tør latter.

Naboerne betaler
»Det har aldrig været politisk opportunt at beskæftige sig med vand, hverken hvad angår miljøsiden af spørgsmålet eller i form af indrømmelser til palæstinenserne,« siger Dan Zaslavsky.
Han oplyser, at den enkelte israelske forbruger har omkring ti gange så meget vand til rådighed som den gennemsnitlige palæstinenser.
»Det er ikke populært at røre for meget ved ting, folk kan mærke umiddelbart i dagligdagen, og derfor har man ladet forbruget være og håbet på det bedste. Som resultat er ressourcerne blevet udpint, og vandkvaliteten er dalet. I flere år har regeringen givet vandmyndighederne kompensation til at forsyne forbrugerne med drikkevand, som ikke lever op til vestlig standard,« siger han.
På spørgsmålet om, hvad vandspørgsmålet efter hans mening betyder for forholdet til naboerne, stirrer han længe frem for sig og nøjes så med at konstatere: »Med den nuværende udvikling og udsigt til stærkt forhøjede vandpriser har jeg ingen illusioner om at vore politikere vil gå på kompromis, hverken i forhold til palæstinenserne eller nogen anden.« Han minder om, at regeringen for et par uger siden meddelte, at man vil tage aftalen om at forsyne Jordan med årlige 55 mio. kubikmeter op til overvejelse. Siden 1996 har faldet i forsyningssituationen været konstant og brat, og nu forsøger Assaf Sukenik og hans stab af ferskvandsbiologer at kortlægge de økologiske konsekvenser. Han fortæller, at en algevækst, som bør forekomme hvert forår de sidste par år, ikke har indfundet sig, hvilket giver et vigtigt fingerpeg om, at økosystemet er bragt voldsomt ud af balance.
På den anden side af vejen er et parkanlæg omkring et pilgrimsmål ved at blive kunstvandet på trods af, at jorden stadig er fugtig efter de sidste regnbyger nogle dage forinden. Sukenik ryster på hovedet: »Man siger, at der fire steder på jorden findes uoverensstemmelser over vand, som kan føre til krig, og at de alle fire er her i Mellem-østen. Vi har i alt fald en af dem her.«

FAKTA
Israels vand
Vandet, Israel råder over, fordeles således:
*Landbrug: 800 mio. m3
Industri: 900 mio. m3
Bybefolkning: 500 mio. m3
Jordan: 55 mio. m3
Det Palæstinensiske selvstyre: 40 mio. m3
*Udover forsyningen fra
Israel, som primært går til Gazastriben, råder det palæstinensiske selvstyre årligt over 110 mio. m3. faf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her