Læsetid: 3 min.

Japansk girl power

Japans samtidsfotografi er både til medrivende hverdagsrealisme og en lidt gold hyperæstetik
9. februar 2002

Udstilling
Godt nok kalder Museet for Fotokunst deres præsentation af japansk fotografi for »Illusion«. Men udstillingen bliver først rigtig vedkommende ved de fotografer, der er mindst forhippede på højglanspolerede, æstetiske illusionsnumre og giver øjebliksbilleder af den japanske hverdag i stedet. I 1990’erne har der vist sig en generation af unge fotografer med en håndfuld eksperimenterende kvinder som dynamisk fortrop, kvinder der rapporterer inden for hjemmets fire vægge. Og der er mere rodet og sammensat end Vestens sushi- og zenklicheer om Japan, skulle vi hilse og sige.
Maki Miyashita har besøgt unge kvinder i deres små lejligheder og bedt dem posere i deres yndlingsundertøj. Det er der kommet et slående generationsportræt med knald på farverne og titlen Rooms and Underwear ud af, hvor kvinderne viser selvstændig livsførelse mikset med life size bamser og pokémonfigurer.

Grand old man
Også Yurie Nagashima inviterer indenfor i intimsfæren med serien Family, der i snapshotformat viser hendes families sammenhold omkring moderens sygdom. En raffineret anvendelse af familiefotografiet står Midori Mitamura for. Hun genbruger fotos fra sit private album, bl.a. i installationen »Private Rooms«, hvor hendes forstørrede barndomsfotografier bliver vist på et modelhus af mælkehvidt glas. Den reflekterer over forholdet mellem barnets verden og den voksnes generindring.
Traditionen for kunstnerisk brug af familiefotografi kan bl.a. dateres tilbage til japansk fotografis grand old man, Shoji Ueda, der døde for nylig. Hans uovertrufne fotografier af opstillinger på klitter nær hans hjem taget gennem en menneskealder inkluderer på udstillingen ét med titlen Self-Portrait with My Family fra 1949, hvor hans familie underligt stift er linet op på række. Det udfordrer familiefotografiets konventioner med hilsener til både Bauhaus og surrealismen.
Nu vi er ved japansk fotografis mestre, er også Nobuoyshi Araki, der især er berømt (og berygtet) for fotografier af skolepigebondage og den gribende serie Sentimental Journey om hans kones sygdom og død, blandt udstillingens 11 fotografer med store, frodige blomsterfotos. Man behøver ikke just at kende sin Freud for at forstå dem. Ligesom Ueda er Araki en oplagt inspirationskilde for de yngre fotografer.

Illusionsmagere
Som modpol til de fotografer, der retter søgeren mod det nære liv, fremviser Museet for Fotokunst de fotografiske illusionsmagere, udstillingens titel refererer til. Her føler man sig på den ene side holdt ud i en armslængde af Tomohiko Yoshidas golde, manipulerede landskaber, Michiko Kons minutiøse iscenesættelser af fisk og fjerkræ og Kikuji Kawadas hæsblæsende serie Car Maniac med forkromninger og spejlinger. På den anden side er de rent billedmæssigt ikke bjergtagende nok til, at distancen i sig selv bliver befordrende for erkendelse eller oplevelse af værkerne.
Museet for Fotokunst fortsætter med »Illusion« sin fornemme tradition for at vise kunst fra lande, de hjemlige museer ellers ikke ofrer mange kvadratmeter på. Det ville dog have skærpet udstillingen, hvis man havde droppet den brede repræsentation af japansk fotokunst til fordel for et skarpere, mere kritisk snit. Men bekendtskabet med japansk girl power fotografi må bestemt siges at være et besøg på Brandts Klædefabrik værd.
I tilgift får man to udstillinger, der også tager livtag med Japan. Instruktion viser den østrigske kunstner Edgar Honetschlägers refleksioner over vestens syn på Japan og på Blind Date har fem japanske kunstnere og fem danske kunstnere parvis skabt net-kunst via e-mailkorrespondance i et år.

*Illusion. Museet for Fotokunst, Brandts Klædefabrik, Odense. Ti.-sø. 10-17. Til 24. feb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her