Læsetid: 5 min.

Kærlighed og krig

Militære, erotiske og sanselige manøvrer i den svenske og finske litteratur indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris
8. februar 2002

(2. sektion)

Litteraturpris
Krige sidder som ar i nationernes kroppe. Eller de er sår, som ikke vil heles. Mens de til stadighed foregår verden om og huserer i den daglige bevidsthed, fastholdes erindringen om de nære, der dog blev overstået. Historikerne analyserer dem, digterne opsøger dem. Herman Bang talte om sårfeberen fra Dybbøl, mens erindringen om en smertelig krig endnu var i mands minde. Nylig skrev jeg her om Claes Johansens roman fra Besættelsestidens Danmark, Og ingen ved hvordan det går, der genskaber datidens fornemmelser. Og lidt forinden, i december, kom i oversættelse fra norsk Roy Jacobsens Grænser, en international roman om Anden Verdenskrigs indgreb i skikkelige menneskers tilværelse i Ardennernes grænseland og enkeltes indblanding i den tyske krigsførelse i Sovjetunionen. Vi kradser i arrene.
En ny vinkel på en tosproget nations mærkelige skæbne og sårdannelse under samme krig er Ulla-Lena Lundbergs roman Marcipansoldaten om Finlands deltagelse med Vinterkrigen og efter »mellemfreden« med Fortsættelseskrigen mod den store, farlige nabo i våbenfællesskab med Nazityskland.
Finland ejer en stor krigslitteratur, aktiveret af værkende kropsdele, splittede lemmer fra borgerkrigens tid og den dubiøse alliance med nazisterne. Her er så en finlandssvensk, kvindelig forfatters, et efterkrigsbarns, indlevelse i den rå soldaterverden og dens familiebaggrund. Den sidste kender vi fra hendes Ålands-trilogi, hvis to første bind findes på dansk, Leo og Den store verden, romaner fra sejlskibenes tid. Den rastløse Leonard Kummel, der én gang om året må bryde op, hvad det end koster, møder vi her som familiefar i en kystlandsby nær Helsingfors.

Scenografi
Vi dumper ned i lærerhjemmet med den effektive, altopofrende, lige lovlig prægtige Martha, der dominerer Leonard, som er en charmerende skvadronør, og den teologistuderende søn Petter, mens Frej og hjertensbarnet Göran øver sig i selvstændighed og den 14-årige Charlotte snor sig med sin usædvanlige skønhed.
Den indledende, helt scenografisk iscenesatte skildring af familiens morgenopvågnen, med den gennemtrængende indre knirken og knagen, er et mesterstykke af en forberedelse på de indre og ydre konflikter, der tårner sig op, da russernes bombardement af Helsingfors brat bryder hverdagens venlige rutiner og børnenes skolegang.
Fortælleren er diskret til stede og kommenterer stedvis sit arrangement af begivenhederne, der udfolder sig kronologisk med vekslende ledefigurer, især de to mellemste brødre, der straks melder sig til krigstjeneste. Det er nu deres frigørelsesforsøg over for den betænksomme familieomklamring. Begge bliver befalingsmænd, Göran ved teletropperne, Frej ved artilleriet, og egentlig trives de kolossalt trods livsfare, kulde, smalkost, med forskellig overlevelsesstrategi. Göran er en kvindebedårer, snor moderen om sin lillefinger, udsuger veldædigt familien med søde leverancer fra de få hjemlige resurser, egentlig en luksuskrig for en marcipansoldat. Krigen er præget af overmod med fortællerens tydelige ironi over de fatale drømme om et Storfinland til Ural. Det kulturelle og sproglige spændingsforhold mellem finlandssvensk og finsk overvindes af de to brødre under fremtrængen og tilbagetrækning i det karelske landskab. Overhovedet er bogen rig på afdækning af de spegede relationer mellem svensk, finsk, tysk, hvor også det jødiske kommer i klemme. Mens Göran på sin vis fordærves i krigens unatur, vinder den ældre Frej en vis styrke, som overlever i feltens mandfolkeverden, som karikaturtegner, festarrangør, som kammeratlig omsorgsfuld overordnet. Lotterne forsøder deres tilværelse. Frej skal efter den ydmygende fredsslutning giftes med en finsk pige, men klarer ikke omstillingen efter fem års krigertilværelse uden fremtid. Går i flere henseender under jorden og lader den ældre, klarhovedede Petter, familiens egentlige, politisk
afbalancerede fornuftsvæsen, klare ærterne. En fin formidler på hjemmefronten.

Løvemanke
Det er en meget lang, detaljeret beretning, med krigens ørkesløse uendelighed og brutale brathed i sig, midlertidige fællesskaber, smadrede skæbner, menneskelige forviklinger, uendelig opofrelse og fatal troløshed. Romanen, der med stort mod har taget fat i et ømtåligt emne, slutter åbent. Frej har elendigheden til trods sin gyldne løvemanke i behold, en ydre hårpragt i modsætning til Finlands tjavsede løve.
Om den véd vi, at manken siden blev rystet i orden.
Ålandsslægtens fiktionsverden, som forfatteren måske selv står nær, véd vi indtil
videre ikke mere om. Ulla-Lena Lundberg selv skrev for nogle år siden en fremragende personlig rejsebog, Sibirien. Et selvportræt med vinger.
Fra finsk side er yderligere indstillet en digtsamling af Kari Aronpuro. Hans semiotisk orienterede poesi er oversat i manuskript til komiteens medlemmer.

Mytologisk slang
Også Sverige møder til prisbedømmelse med en roman og en digtsamling. Peter Kihlgård, der ikke kendes i dansk oversættelse, leverer en tematisk repliktitel Du har inte rätt att inte älska mig til sin kærlighedshistorie, der udspilles i Sundsvall mellem en ellers vrangvillig gymnasiast og hans 35-årige svensklærer, en konstellation, der bringer Bo Widerbergs film Lærerinden i erindring. Den kontroversielle og dramati-ske affære udspiller sig handlingsmæssigt især over en weekend, hvor den unge, måske kommende rockstjerne udlever sine fantasier i den bekymret betagede kvindes favn. Han nøjes dog ikke med det trods sine totale krav om hengivelse, men aser sig gennem et søle af sprog, sprit, musik, slagsmål, trækkeri. Begge parters forhistorier, som ikke er af den lystigste slags, trækkes momentvis ind i et snurrigt kompositionssystem, der sætter begivenhederne i mytologisk relief med den blinde seer Teiresias som yderste forpost, ham der skiftede køn flere
gange og røbede for guderne, at kvindens vellyst er større end mandens. Det kom han ikke godt fra, og det gør personerne i Kihlgårds roman heller ikke. De er begge begavede mennesker, afvigere, der på vej mod elskovens ekstaser afprøver fornedrelsens og henrykkelsens registre. Den unge Johannes er sangskriver og digter til hendes pris – nodebilag vedlagt – og har sproglige åbenbaringer. Det anskueliggøres ved romanens mange stillejer mellem myte og slang, en nærmest virtuos, musikalsk demonstration, der sætter læserens svenskkundskaber på prøve. Forfatteren har således ikke ret til ikke at skrive en kompliceret fortælling, hvis man skal være velvillig.

Øjebliksnærvær
Let skal man heller ikke tro man får det med Eva Runefelts poesi i digtsamlingen I djuret: En eksklusiv skrift, der negligerer gemen syntaks og sjældent giver sig af med genkendelige situationer. Det er en sanselig søgen ind mod øjeblikket, den berøring, der ophæver tomheden. »Løser nøgleben og armhule mod tungen, munden kender eventyret om det store pelsdyr som uden form og i dunkel idé fødes og hvis krop må slikkes frem...« lyder det omtrent et sted med henblik på bogens fællestitel. Kropsdelene fremstår ikke som splittede lemmer, men mund, skulder, albue og stadig hånden, hånden, påkaldes i en ejendommelig tilnærmelsesmystik, hvor identifikation og væsensblanding finder udtryk.
»Drømmer du i min søvn?« Måske den gule søvn, der forekommer som en af denne farves mange iklædninger. Lys, mørke, lyd og stilhed dominerer, mærkelige åndepust som i et pludseligt indtrædende rimeri:

Dette är platsen
handen aldrig når
Doften som kommer
och någon som går

Det er en sansernes tystladne musik, som kun stedvis lokaliseres, f.eks. til Pasolinis Rom eller som øjebliksbilleder i Kina. Trods den dyriske påkaldelse finder alt sted i de højere luftlag hos Eva Runefelt.

*Ulla-Lena Lundberg: Marsipansoldaten. 430 s. Bonniers
*Peter Kihlgård: Du har inte rätt att inte älska mig. 292 s. Bonniers
*Eva Runefelt: i djuret. 68 s. Bonniers

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu