Læsetid: 2 min.

Klamt hjerte

Ekstra-Bladet anklager Astrid Saalbach og Det Kgl. Teater for majestætsfornærmelse. Men bladet begår selv kunstnerfornærmelse
14. februar 2002

Kommentar
Ekstra Bladet er altid fascinerende læsning. Ikke mindst fordi grænsen mellem virkelighed og fiktion er så godt skjult. Ugens forsideangreb på teaterforestillingen Det kolde Hjerte er en strid om selvsamme grænse.
Her påstår teateranmelder Gregers Dirckinck-Holmfeld nemlig, at Det Kongelige Teater og dramatikeren Astrid Saalbach udleverer salig dronning Ingrid som kleptoman. Kritikken går på, at kunsten på scenen ligner virkelighedens myter. Og som Dirckinck-Holmfeld erklærer: »Majestætsfornærmelse? Tjah, der kunne vel anlægges injuriesag efter straffelovens paragraf 115. Stykket er fiktion. Men fiktionen er tæt nok på til det.«
Eller som bladet bekymret skrev på forsiden: »Der venter Dronning Margrethe en ydmygende oplevelse på Det Kgl. Teater.«
Denne hjerteligt klamme omsorg forhindrer dog ikke Ekstra Bladet i at svælge gladeligt i et detaljeret referat af stykkets historie – helt ned til kleptoman-tekniske fif. Og bladet har fremprovokeret følgende reaktion hos dramatikeren Astrid Saalbach:
»Det er fiktion, og jeg udleverer ingen i stykket, men det kan være, at nogen vælger at fortolke det, som om jeg gør det.«

60 procent imod frihed
Kunstnerfornærmelse? Tjah. Men uanset Ekstra Bladets hjertelighed eller ej har alle borgere i Danmark
ytringsfrihed. Endnu. Også kunstnere. Og kunstnere har endda den berømte kunstneriske frihed. Endnu. Men det er tydeligvis ikke svært at vende stemningen.
3.251 af Ekstra Bladets læsere har nemlig valgt at deltage i en internet-afstemning om, hvorvidt Det Kgl. Teater kan tillade sig at udstille dronning Ingrid som kleptoman. 60 procent svarede nej.
I sin anmeldelde kaldte Dirckinck-Holmfeld forestillingen »det kedeligste stykke, jeg mindes at have set på Det kgl. Teater«. Ikke desto mindre har han bagefter ophøjet det til kioskbasker i royal-omsorgens hellige navn.
Tænk nu hvis Dirckinck-Holmfeld i stedet havde delt ud af sin kolossale teaterviden. Hvis han havde forklaret, hvorfor den ellers temmelig svævende og mystiske tekst kom til at virke så bombastisk og realistisk på scenen. Hvis han havde fortalt om forholdet mellem dramatikerens tekst og instruktørens fortolkning. Og hvis han havde analyseret dramaturgens og scenografens præg – og skuespillernes indsats.
Så ville angsten for majestætsfornærmelse nok få dén perspektivering, den fortjente. Og så ville den formodentlig også fordufte. Sammen med de franske cigaretter, som den unge dronning i forestillingen så heftigt pulser på.

P.S. Det med cigaretterne skrev Ekstra Bladet ikke noget om. Velsagtens af samme hensyn til Dronningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu