Læsetid: 2 min.

K'NYT

14. februar 2002


Wilson vælger divaen Henningsen
*Ifølge den amerikanske instruktør Robert Wilson er Ulla Heningsen en diva. Derfor har han nu valgt hende som solist til forestillingen The White Town, der foregår på Arne Jacobsens tid og i hans univers. Stykket sættes op til efteråret på Bellevue Teatret.

Indvandrer-roller på kunstakademiet
*Det Jyske Kunstakademis nye Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed har inviteret kultursociolog Mehmet Ümit Necef til tirsdag 19. februar kl. 19 at holde et oplæg om indvandreres rolle(r) i dansk film. Efterfølgende vil billedkunstnerne Nynne Haugaard Pedersen og Nikolaj Kilsmark vise deres film Montage fra Mellemøsten

Museumsgæster som brikker i spil
*Rasmus Danø, der imponerede på afgangsudstillingen da han dimitterede fra Kunstakademiet i 2001, udstiller nu på Esbjerg Kunstmuseum en installation – et tredimensionalt bræt, hvorpå museumsgæsterne kan bevæge sig som brikker i et spil. Udstillingen løber til 14. april. Inden for samme tidsrum kan man se Antonio Sauras grafik, der ved hjælp af kunsthistoriske referencer forvrider og modificerer Picasso, Velazquez m.fl.

Skaldet tidsskrift i handelen
*En studentikos pendant til En skør, skør verden ved navn Skaldede Abe (nr. 1, 1. årgang, 35 kr.) er på gaden. Her finder man artiklerne »Prolegomena til moderne søfart«, »Titel: Pis?« og »Den evigt moderne tartelet«. Desuden en artikel om gørtleren, filatelisten, dyslektikeren, urologen m.m.m. Brian Mikkelsen og en artikel skrevet under samme navn om terrormålet Rømø, hvorpå »en gruppe personligt og kunstnerisk desillusionerede kvindekollektivister« under energikrisen i 1973 påbegyndte »en både kontroversiel og fremsynet opførelse af et babelstårn af hytteost.«

30 ton bøger i Helligåndshuset
*Nordisk Antikvariat flytter ind på Strøget og sælger i den anledning hele restlageret på 30 ton bøger og tusindsvis af plader og cd’er i Helligåndshuset på Strøget i København fra 18. til 23. februar kl. 10-18.30. Salget foregår efter det hollandske auktionsprincip med et på forhånd fastsat prisfald per dag – desforuden et andet princip, først-til- mølle-princippet.

På høje tid Madonna undskylder
*December 2001 deltog popmusikeren Madonna i uddelingen af den prestigiøse kunstpris, Turnerprize. Her sagde hun for åben skærm ordet »fuck« (direkte oversat: knep). Efter længere tids overvejelse beder engelske Channel 4 nu om en undskyldning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu