Læsetid: 3 min.

Konvent skal bringe magten hjem fra Bruxelles

Det centrale for EU’s konvent er at få givet magten tilbage til de nationale parlamenter, mener Junibevægelsens Jens-Peter Bonde
28. februar 2002

BRUXELLES – Der er kun få EU-skeptikere med, når det 105 mand store EU-konventet i dag starter sit arbejde med at udforme en ny EU-traktat på en mere demokratisk måde. Faktisk vil Junibevægelsens medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde, der har en plads i konventet, ikke engang tælles med som euroskeptiker. Han er derimod eurorealist: »Jeg kalder mig ikke skeptiker mere. Det er ikke i mit livs natur at være skeptiker.«
I samme ånd mener han ikke, at det er realistisk, at konventets formand, den tidligere franske præsident Valery Giscard d’Estaing, allerede i det første udkast til forretningsorden har forsøgt at samle magten i det 12 mand store præsidium: »Giscard ville helst bestemme det hele selv med det 12 mand store præsidium som sin backing-gruppe og med resten af konventet som sin fokusgruppe. Konventet vil starte med en stor magtkamp om forretningsordenen – det spanske EU-formandskab havde ikke engang fået udkastet i sidste uge. Så diskussionen om EU’s demokratiske fremtid starter på bedste elitære facon,« siger Bonde, der sammen de øvrige folkevalgte i konventet ønsker fri adgang til at stille forslag for alle medlemmer. Som var det i et rigtigt parlament.

Konsensus eller ej
Dilemmaet er, at konventet om et års tid skal barsle med et dokument, der helst ikke skal stritte i lige så mange retninger, som der er medlemmer i konventet. Slagsmålet om forretningsordenen vil præge konventets første møder, med vægt på den præcise adgang til mindretalsudtalelser. Der argumenteres fra politiske analytikeres side for, at en enkelt konsensusudtalelse vil give større chance for at konventet faktisk bliver hørt, når regeringscheferne overtager konventets udspil. Det er nemlig kun ideelt set, at de skal følge konventet, når de skal lave en ny traktat:
»Konsensus med kun ét forslag er naturligvis uacceptabelt. Og vi har ret til mindretalsudtalelser, det har Laeken-erklæringen allerede fastslået. Det klogeste vil være, at der kommer to hovedudkast. Nogle dele af dem kunne være fælles – reglerne om åbenhed og om forenkling af traktaterne tror jeg godt vi skaffe konsensus om. Det, vi derimod ikke kan blive enige om, er omfanget af kompetence, der skal væk fra Bruxelles. Det bliver det store clash.«
Bondes drøm er, at der skal komme to udkast, der så kan sendes til vejledende folkesafstemninger. Men han erkender, at det næppe er
realistisk at tro, at alle medlemsstater vil gøre det – hvis nogen overhovedet. I første omgang håber Bonde derfor på, at konventet vil trække nogle kontraster klart op mellem det føderale EU og de nationale demokratier.

Folkeafstemninger
»Der er jo en god diskus-sion, hvad skal afgøres i hovedstæderne, og hvad der skal besluttes i Bruxelles. Og det ville være et velegnet tema til folkesafstemninger. Der skal være synlige forskelle, for at vi kan få en reel debat.«
Arbejdsdeling mellem EU og landene er en variant af nærhedsprincippet. I konventet tales der om et kompetencekatalog. Men hvad det i grunden er, der skal hjem til den nationale side af hegnspælene, kan de færreste tilhængere af ideen svare på. Jens-Peter Bonde siger:
»Der er 60 procent i en Eurobarometer-undersøgelse, der vil have at beslutningerne skal tages lokalt, regionalt eller nationalt, kun 18 procent mener Bruxelles skal træffe beslutningerne.«
– Men hvad er det så, der skal tilbage fra EU?
»Så skal du jo gå igennem hvert enkelt lovgivningsområde og spørge, hvor det hører hjemme. Det er en ret krævende øvelse.«
– Det er da slående, at der aldrig er nogen politiker, der kan komme i tanke om et konkret område, der skal tilbage?
»Nej, men de har alle en fornemmelse af, at deres vælgere synes, at Bruxelles bestemmer for meget. Det bliver rugbrødsarbejdet i konventet at pege på de konkrete områder. Det bliver der med en sikkerhed en arbejdsgruppe om i konventet,« siger Bonde.
Lidt senere tilføjer han, at hele EU’s udskældte landbrugspolitik efter hans mening skal afskaffes og gøres national. Regionalfondspolitikken skal samme vej.

FAKTA
EU's konvent
*Konventet har 105 medlemmer. Det skal formulere et udkast til ny EU-traktat på basis af 50 spørgsmål. EU-lederne har dog
ikke pligt til at følge konventets udkast
*Formand er Valery Giscard d'Estaing (Frankrig), næstformænd er Jean-Luc Dehaene (Belgien) og Guillano Amato (Italien).
*Hvert EU-land har et medlem, der repræsenterer regeringen. Det er Henning Christophersen for Danmark. Hvert EU-land har to medlemmer fra dets parlament, Henrik Dam Kristensen (S) og Peter Skaarup (DF). EU-parlamentet har udpeget 16 medlemmer, bl.a. Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen. EU-kommissionen har to medlemmer og kandidatlandene har tre medlemmer, som dog ikke kan nedlægge veto.Se. www.eu-oplysningen.dk/konvent

*Bondes ny bog ’The futures of Europe’ kan ses på www.bonde.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu