Læsetid: 4 min.

Kulturforståelse gør forskellen

Jugoslaviske Vesna får æren for, at Skælskør Skole ikke længere har problemer med, at roma-børnene bliver væk fra skole
8. februar 2002

Kultur og sprog
Adam på ni giver et lille hvin fra sig, da han planter hænderne i skålen med en kold klump hakket oksekød. Han står på en lille skammel for at nå op til køkkenbordet i en fodboldtrøje fra Jugoslavien og sølvskinnende hip-hop bukser, der er holdt oppe af et læderbælte med nitter.
»Vesna, Vesna,« bliver der råbt hele tiden fra de ni børn fra det tidligere Jugoslavien, som en sen eftermiddag på Skælskør Skole er samlet for at lave mad sammen.
På Skælskør Skole er ti procent af børnene romaer. For nogle år siden havde skolen de samme problemer som i Helsingør Kommune med, at mange roma-børn ikke kom i skole. Men nu er problemerne stort set forsvundet, fortæller skolelederen Finn Hansen.
Efter Vesna blev ansat for fire år siden har hun haft nær kontakt til roma-børnene og deres forældre.
»Hun er guld værd. Hendes arbejde har haft en enorm betydning,« siger skolelederen om Vesna, som kom til Danmark fra Sarajevo i 1996.
»Det betyder meget, at hun taler deres sprog og kender til deres kultur. Hun har formået at forklare forældrene, hvor vigtigt det er med uddannelse i Danmark, og at det altså ikke går, at deres børn kun kommer i skole, når det passer dem,« siger Finn Hansen.
I princippet bryder han sig ikke om Helsingørs model, hvor man straffer forældrene økonomisk, når deres børn ikke kommer i skole, men han understreger, at de ikke har haft nær så massive problemer på hans skole, som de har i Helsingør.

En speciel gruppe
»Romaerne er en meget speciel gruppe. Nogle af dem klarer sig godt og følger med i skolen helt fra start af, men andre er ikke vant til, at man skal gå i skole eller synes, det er lige meget med uddannelse,« siger Vesna.
»I starten, da jeg tog kontakt til forældrene, blev de lidt sure og sagde bare ja, ja. De tog det ikke rigtig seriøst. Når vi aftaler et møde med dem, nytter det ikke at sige det til dem flere uger i forvejen, for så kommer de ikke. Det gælder om at ringe til dem et par dage før og så måske på selve dagen, for at huske dem på, at de skal komme. Hvis de så ikke dukker op, tager vi hjem til dem. Nogle gange er der stadig elever, der ikke dukker op i skolen, fordi de har været til fest hele natten, men forældrene ved godt, at det ikke må ske for ofte,« siger Vesna.
Nu ringer forældrene næsten dagligt til Vesna, for at hun kan hjælpe dem med alle mulige ting.
»Der er mange ting, som danskere ser som en selvfølge, men som romaerne ikke er klar over. For eksempel at de skal huske skiftetøj, penge eller andre ting, hvis klassen skal på tur. Det er vigtigt at forklare forældrene sådanne ting klart og simpelt. Også når det handler om, at deres børn skal i skole, skal man bare sige det lige ud, så de kan forstå det. Danskere har det tit med at pakke tingene alt for meget ind, så forældrene ikke helt forstår det,« siger hun.

Flersprogede
I skolekøkkenet fortæller hun tålmodigt børnene, hvordan bøfferne skal formes og kommes på panden og hjælper en af drengene, der møjsommeligt vender æbleskiver med strikkepinde.
»Ha, dem der kan man da få en hel pose af i Netto for 15 kroner,« siger Adam og peger på panden.
»Egentlig var det meningen, at vi udelukkende skulle lave mad fra det tidligere Jugoslavien, men så var der nogle af børnene, der spurgte, om vi ikke også skulle lave æbleskiver. Og så tænkte jeg – nårh ja, hvorfor dog ikke,« fortæller Vesna.
Roma-børnene går i de almindelige klasser, men har modersmålsundervisning i serbokroatisk en gang om ugen med Vesna.
»Hvis de for eksempel har emneuge, arbejder vi ofte med det samme. Selv om børnene følger med i den almindelige undervisning og taler og forstår dansk godt, så er der alligevel nogle ting, de ikke helt forstår. Så er det rart, at vi kan tale om det på vores eget sprog,« siger Vesna.
Vesna taler konsekvent serbokroatisk til børnene, men de taler også dansk til hinanden. Roma-børnene taler tre sprog – dansk, serbokroatisk og romanez – fra de er helt små. Og så er der selvfølgelig engelsk og et andet fremmedsprog, som de lærer på skolen.
Elvira på 15 år går i ottende klasse og kom til Danmark i 1995: »Når jeg taler dansk, så flyder det bare der ud af, men på mit eget sprog må jeg nogle gange stoppe og tænke mig om,« siger hun. »Med mine danske klassekammerater taler vi om fester og sådan noget, men med Elmasa kan jeg også tale om, hvordan det var i Jugoslavien, og andre ting som vi har tilfælles,« siger hun og slår ud med hånden mod en roma-pige med guld-øreringe, pink cardigan og batik-farvede cowboybukser.
Elvira vil gerne være kosmetolog eller frisør, når hun er færdig med skolen.
»Jeg vil gerne arbejde med mennesker. Sætte deres hår, sminke dem og måske give dem massage, så de føler sig rigtig skønne,« siger hun.
Elmasa vil gerne ud at arbejde, når hun er færdig med folkeskolen, men hun ved endnu ikke, hvad hun gerne vil arbejde med.
»Jeg tænker stadigvæk, måske vil jeg gerne arbejde i en bager,« siger hun.

FAKTA
Diskrimination
*»Kun 30-40 procent af roma-børn i skolealderen i visse lande går i skole. Romaerne udsættes for en omfattende diskrimination indenfor uddannelsessystemet. Det ses ofte i områder, hvor koncentrationen af romaer er høj, at romaer sendes i klasser kun for romaer eller i specialklasser for mentalt retarderede.«
Folkekirkens Nødhjælp 2000

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her