Læsetid: 2 min.

Kunstig befrugtning koster dyrt

De moderne metoder til kunstig befrugtning giver flere for tidligt fødte børn, og det koster samfundet dyrt
22. februar 2002

Det stigende antal kunstige befrugtninger betyder flere for tidligt fødte børn, og det har ikke kun store menneskelige omkostninger, men koster også det offentlige stadig flere penge.
I går kunne nyhedsmagasinet Dagens Medicin dokumentere, hvordan den såkaldte IVF/ICSI-behandling – hvor æggene befrugtes uden for kroppen og opsættes i livmoderen – fører til et forøget antal for tidligt fødte tvillingebørn, som er meget plejekrævende – ikke bare umiddelbart efter fødslen, men i mange tilfælde gennem hele barndommen. De nye oplysninger kommer midt i en debat mellem Amtsrådsforeningen og Sundhedsministeriet om hvorvidt kunstig befrugtning er en offentlig opgave.
Debatten kommer, fordi den nye regering ikke vil lade de ekstra 1.5 mia. kroner til sygehusvæsenet komme fertilitetsbehandlingen til gode. Desuden har Vestsjælland, Roskilde og Storstrøms amter brudt med de øvrige amter ved at tilbyde gratis kunstig befrugtning til barn nummer to, hvor der hidtil kun er givet gratis behandling til første barn.
Dagens Medicin peger på, at visse former for kunstig befrugtning fører til for tidligt fødte børn. Der kommer nemlig mange tvillingepar ud af det, og over halvdelen af alle tvillinger bliver født for tidligt, hvilket vil sige før graviditetens 37. uge.
Dermed kommer hver enkelt tvillingebarn til at koste 109.540 kroner alene ved særlig behandling og pleje i de første 20 dages indlæggelse. Da cirka en tredjedel af tvillingerne er resultatet af en IVF/ICSI- behandling, anslår Dagens Medicin børnene til at koste samfundet 52 mio. kroner. Foruden udgifterne til selve den kunstige befrugtning.

De usynlige følger
Men derudover kommer de berørte børn i deres fremtidige liv til at være prægede af følgerne af en for tidlig fødsel. Formanden for Dansk Præmatur Forening, Jonna Jepsen, ønsker at kaste lys over netop denne problemstillingen, og opremser nogle af de problemer børnene får.
»Det er de såkaldte usynlige senfølger, der er værd at kigge på. Især har børnene problemer med at samle sanseindtryk, hvilket resulterer i indlæringsproblemer, DAMP, og de lider ofte af sen motorisk udvikling, kronisk lunge- eller mellemørebetændelse og en række andre senfølger,« siger Jonna Jepsen. Alt sammen noget, der ud over at påvirke barnet og dets familie stærkt, også skaber store udgifter til specialundervisning og behandling.
Amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningens Sygehusudvalg, Bent Hansen (S) vil ikke kommentere de konkrete tal, men mener, at det er en vigtig diskussion.
»Hvis det her viser sig at holde stik, så skal vi da se på, om vi er med til at skabe et samfundsproblem. Og om det så fortsat skal være en offentligt finansieret opgave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her