Læsetid: 4 min.

Lege bag pigtråd

Vinter-OL i mormonernes hovedstad Salt Lake City er fyldt med paradokser og patriotisme, frivillighed, fatalisme og forretning
8. februar 2002

Vinter-OL
Da et hold danske journalister i november sidste år besøgte den Internationale Olympiske Komités hovedkvarter i Lausanne, måtte
IOC’s direktør, Francois Carrard, svare på, hvilke konsekvenser 11. september ville få for vinter-OL, der begynder i nat i Salt Lake City.
»Alle deltager, ingen boykotter, selv om det principielt er rigtigt, at USA er i krig med Afghanistan, ligesom Sovjet var under OL i 1980 i Moskva. Det er jo en helt anden situation,« sagde IOC-direktøren.
»Jeg forventer ikke, at sikkerhedsforanstaltningerne bliver strammet væsentligt på grund af terrorangrebet. Sikkerhedsapparatet omkring olympiske lege er jo netop bygget op for at beskytte legene mod den slags – terror-ister og aktioner,« sagde Carrard. Uden at nævne, at det i 2002 er præcis 30 år siden, at den palæstinensiske terrororganisation Sorte September brød ind i sommer-OL i München og tog en halv snes israelske idrætsfolk som gidsler. Terror-aktionen endte med 11 dræbte, og den ændrede for altid sikkerhedsforanstaltningerne til store globale, sportsbegivenheder. Siden er OL blevet leget og spillet bag pigtråd og maskinpistoler.

Tre vagter pr. deltager
I Salt Lake City er sikkerhedsstyrken på 20.000 mand. Der er i gennemsnit tre sikkerhedsvagter pr. deltager, træner og leder. Der er sket en skærpelse af sikkerhedskontrollen: Lufthavnen er lukket under åbnings- og afslutningsceremonien, og det fly-spærrede luftrum over Utah er udvidet. Der er metaldetektorer og videoovervågning overalt, og fem panservogne og en armeret helikopter på døgnvagt ved indgangen til den olympiske by.
»Sker der noget, vil vi i hvert fald bagefter kunne se, hvem det var,« som den olympiske sikkerhedschef David Tubbs sagde til Der Spiegel forleden.
Men budgettet på 300 mio. dollar, cirka 2,5 mia. kr. er ’blot’ hævet med ti procent, 250 mio. kroner.
»Ingen i verden kan forhindre, at en eller anden placerer en bombe i Salt Lake City. Vi kan gøre det sværere, men vi kan ikke udelukke, at det kan ske. Vi har valgt vore pejlemærker efter legene i Atlanta og Sydney og ikke så meget efter 11. september, for vi var faktisk ganske godt forberedt inden terroraktionen 11. september,« siger David Tubbs.
Alle ved, at den absolutte sikkerhed ikke findes, hvis fanatiske galninge vil terrorisere en af verdens største sportsbegivenheder.
»Man må leve med, at olympiske lege kan være et mål for terrorister. Det ville være naivt og urealistisk at ignorere problemet. Det er uberegneligheden bag ter-roren, der kan gøre en bange. Men sker der noget, der hvor jeg tilfældigvis måtte befinde mig, så skulle det sikkert være sådan,« sagde en af favoritterne i alpin skiløb, tyske Hilde Gerg, med en gran fatalisme forleden til tysk presse.
Dér kunne man også læse, at det japanske OL-hold på grund af miltbrand-faren medbringer 100 gasmasker.

Pragmatisk og patriotisk
Den 11. september kaster skygge over vinterlegene i en by, der knap er kommet sig over den bestikkelsesskandale, der både rystede organisationskomiteen ved den store saltsø i den amerikanske stat Utah – og IOC i 1998-99: I kampen om at få det olympiske værtsskab havde også ’de sidste dages hellige’ – mormonerne, som udgør 70 procent af befolkningen i staten Utah – behandlet IOC’s medlemmer efter princippet: Den, der smører godt, kører godt.
Det stemte dårligt overens med den tankegang og moral, som er grundlæggende for en menighed, der betragter sig selv som Guds udvalgte – og en stat, der er USA’s mest religiøse. For mormoner er det forbudt at ryge, drikke og tage stoffer. Og hviledagen – søndagen – holdes hellig til kirkegang, bøn og åndelige sysler i hjemmet.
Men Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige, der tæller 11 millioner sjæle, de 163.000 i Salt Lake City, er ikke dogmatisk, men pragmatisk. Så ikke-mormoner, der vil have et glas, kan få det ved at blive medlem i den bar, hvor de skal have slukket tørsten. Medlemskortet koster små 50 kroner, så det betaler sig ikke at ville pådutte andre sine holdninger.
Det samme gælder søndagsfreden, som der allerede blev dispenseret fra i 1997, da det lokale NBA-basketball Utah Jazz med Karl Malone spillede finale mod Chicago Bulls. Normalt spiller Jazz ude om søndagen, for hjemme er der ingen tilskuere. Men det tillod finale-tidsplanen ikke, så der blev spillet foran 20.000 fans, der larmede samvittighedskonflikten væk og fandt en ny identitet i forhold til en omverden, der altid har undervurderet og set skævt til dem.
For selv om mormonerne officielt afskaffede og forbød flerkoneri i 1890, så huskes det, at den åndelige fader, profeten Brigham Young, havde 27 koner. Og blandt mere fundamentalistiske mormoner forekommer polygami, som illustreret i Tom Green-sagen sidste år. Han havde fem koner, fem-ekskoner, alle frivilligt, og 30 børn. Selv om der ikke længere er det underskud af mænd, der er mormonernes legitime, pragmatiske forklaring på flerkoneriet i et samfund, hvor frivillig indsats er et fundamentalt princip. 20.000 frivillige er udvalgt blandt de 80.000, der meldte sig til gratis OL-tjeneste de næste 16 dage.
Kombinationen af frivillighed, OL-idræt og 11. september skal nok få den amerikanske patriotisme til at eksplodere.
Mod det stiller ’vintersportsnationen’ Danmark med to curlinghold – kvinder og mænd – samt pukkelskiløberen Anja Bolbjerg, der allerede skal i ilden lørdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her