Læsetid: 4 min.

Mens vi venter på Bode Miller

En frustreret tv-seers beretning om NBC’s skamfering af vinterlegene i Salt Lake City
25. februar 2002

Television
BOSTON – Jeg burde have vidst det. Som tv-seer i USA er man ikke herre over, hvilken sport man ønsker at følge i vinterlegene. Det bestemmer producere og redaktører på NBC-stationen. Eller rettere: Det bliver afgjort af annoncører og private sponsorer.
Efter seks år herovre troede jeg, at jeg havde vænnet mig til disse betingelser. Min første oplevelse var under sommerlegene i Atlanta i 1996. Dér blev jeg så frustreret over kommercielt tv’s selektive og stupide proamerikanske dækning (stupid, fordi amerikanske sportsfans kan blive ligeså irriterede), at jeg lovede mig selv aldrig at spilde tid på de olympiske lege igen. Så vinterlegene i Japan i 1998 blev sprunget over.
Men da vi var nået til Australien i 2000, var jeg allerede kommet mig. Af en eller anden årsag, jeg ikke kan huske, lærte jeg at acceptere min magtesløshed. I de sidste to en halv uges tid har legene været på genvisit i USA, og NBC’s transmissioner – eller manglen derpå – er nu tæt på at give mig mavesår.
Her er forklaringen. Jeg går ud fra, at én grund til, at den olympiske komité solgte de amerikanske tv-rettigheder til NBC i sin tid, er den omstændighed, at tv-selskabet råder over tre landsdækkende kanaler. To af dem kan ses på kabel-tv og hedder CNBC og MSNBC. De kører døgnet rundt. Her var altså en oplagt mulighed for at dække så mange olympiske discipliner som muligt.
Men nej, sådan skulle det ikke blive. Næsten den eneste sportsgren, man har kunnet følge om eftermiddagen og tidlig aften på MSNBC og CNBC, har været ishockey. Det skyldes naturligvis, at de amerikanske herre- og damehold var favoritter til guld.
Okay, i ny og næ kunne man i den første uge af legene følge langrend på MSNBC om eftermiddagen. Men det var givetvis, fordi USA’s olympiske komité nærede håb om, at amerikanske langrendsløbere kunne vinde en plads på podiet eller i det mindste forbedre deres præstationer fra tidligere vinterlege. Under herrernes skistafet kom USA da også overraskende ind som nr. fire.

Ensidig dækning
Ellers har fans af vinterlegene herovre i USA måttet nøjes med hovedstationen NBC’s resumé af udvalgte discipliner hver aften fra kl. 20 til kl. 23. Kun meget sjældent er vi blevet budt transmissioner fra konkurrencer, hvor amerikanske idrætsfolk stod uden chance for medalje. Jeg tør vædde på, at end ikke i kommunismens dage var sovjetisk statsligt tv så ensidig i sin dækning.
Prioriteringen af amerikanske atleter er jo ikke ligefrem chokerende. Danskere er vel også generelt mest interesserede i at følge sine egne i den olympiske arena. Det, der generer mig ved NBC’s dækning, er stupiditeten. De tager amerikanerne for at være snævertsynede patriotiske og tror f.eks. at alle seere gladeligt accepterer at se kun fem-seks skiløbere ud af 20-30 deltagere styrte ned af bjergsiderne i Utah.
Jeg taler selvfølgelig om de fem-seks bedste. Jeg har kun set Aamodt, Kjus, Miller, Eberhardt og nogle få andre løbe storslalom, super-g eller styrtløb. Resten forbliver ukendte. Sammenligning er udelukket, for NBC beskæftiger sig kun med vinderne.
Nu er det ikke sådan, at NBC kun viser vinderne manøvrere portene ned ad bjerget. Nej, det bliver dramatiserest til tip-top underholdning. Under storslalom i sidste uge startede tv-værten – han sidder foran en pejs med levende ild – med følgende indledning: »Vil Bode Miller endelig vinde en medalje? Det skulle blive en dramatisk dag på løjpen...«

Sur sandwich
I den sølle tid, NBC viede til begivenheden, skulle seerne holdes fast lige til det sidste minut. Annoncørerne betaler jo i dyre domme for tv-reklamer. Efter første runde lå Bode Miller, en i øvrigt fantastisk talentfuld slalomløber, kun nr. syv. Hvad ville der ske i anden runde?
Tja, desværre måtte millioner af amerikanere vente en halv time på resultatet under det forskudte NBC-resumé den aften. En smart producer havde fundet ud af, at der formentlig ville være så meget spænding om resultatet, at seerne i mellemtiden kunne trakteres med et indslag fra en anden olympisk disciplin. Man kalder det at »sandwiche« – en slags mellemmad.
Men sandheden er jo, at de fleste skisportsinteresserede allerede kendte resultatet fra tv-nyheder på andre stationer, radioen eller internet. Bode Miller vandt anden runde og sluttede med en sølvmedalje i det samlede resultat. Vinderen blev verdensmesteren Eberhardt.
Millers specialitet er slalom. Aamodt har sagt om amerikaneren, at hans stil er radikalt anderledes end andre skiløberes.
»Han lægger mere vægt på den forreste del af skiene. Det giver højere hastighed, men gør det også vanskeligere at holde balancen,« fortalte nordmanden avisen Boston Globes sportsmedarbejder.
Herrernes slalom skulle løbe af stablen lørdag middag i Utah. Fredag aften havde NBC flere gange reklameindslag for dysten, som Bode Miller var favorit til at vinde. Lørdag morgen åbner jeg avisen for at tjekke, hvilken af NBC’s tre kanaler, der ville transmittere slalom. Svaret var højt og tydeligt. Ingen af dem. I stedet sendte hovedstationen NBC kampen om bronzemedaljen i ishockey mellem Hviderusland og Rusland. NBC’s to kabelstationer havde ikke olympiske programmer.
Først kl. 20 lørdag aften kom slalom på. Hvordan kan det forklares? Formentlig vurderer NBC, at for få seere interesserer sig for slalom. Ishockey er en mere populær sport. Stationen kan derfor kræve højere pris for hver reklame. Og kabel-tv-stationerne? Tja, de har ikke så højt seertal som NBC i sin udsendelse kl. 20. Derfor kom herrenes slalom først på amerikansk tv otte timer efter konkurrencens afslutning.
Sådan var det stort set hele vejen gennem vinterlegene. Amerikanske seere fik aldrig mulighed for at åbne deres øjne for, hvad de olympiske lege egentlig handler om: En fredelig dyst mellem de bedste sportsudøvere i verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her