»Målet med skolens, skolernes arbejde er altså at uddanne mennesker, der vil være i stand til at deltage i opfyldelsen af vor generations store historiske opgave: Forberedelsen og gennemførelsen af en samfundsomvæltning.«
Amdi Petersen 1974, trykt i Information den 29. marts 1979.
SÅdan var der jo mange, der mente i de glade 70ere. At netop den generation, der nu er 50-60 år som nu 62-årige Mogens Amdi Petersen var udvalgt til en særlig historisk skæbne, at gennemføre verdensrevolutionen. Det, der i vore dage kaldes Tvind-imperiet, er nemlig på godt og ondt et barn af sin tid. Tanken om at installere Utopia på jord bjergtog en hel vestlig ungdomsgeneration og gjorde en revolutionær retorik, der i dag virker messiansk og sekt-agtig, til mainstream.
Men hvordan bevægede Tvind sig selv fra mainstream til ekstremisme? Ifølge dagens kronik af historikeren Jes Fabricius Møller, der i 1999 udgav bogen På Sejrens Vej, har Tvind ikke ændret sig en tøddel, fra man indsamlede lærernes penge i en gul spand.
»Tvind og Amdi Petersen har lignet sig selv fra begyndelsen. Allerede tidligt var der kritik af ledelsesformerne, f.eks. i form af en kronik i 1971 i denne avis. Det var dog først senere, at omverdenen var parat til at lytte til denne kritik. Det skete med en anden kronik også i Information i maj måned 1978. Denne kritik forplantede sig lynhurtigt til den øvrige presse, og siden har det været rutine at skrive skandalehistorier om skolesamvirket. Efter 1978 var tidsånden imod Tvind, men det skyldtes altså, at tidsånden havde ændret sig. Tvind er den samme blot større,« skriver Jes Fabricius Møller.
Den kronik fra maj 1978, Fabricius Møller omtaler, var skrevet af en gruppe lærere og elever fra Tvind (Erik Irgens-Møller, Nina Lauritzen, Kaare Lindblom, Eva Schulsinger og Dorte Søndergaard). Men kronikken rummer mere end kras kritik af Tvinds magthierarkier og rå metoder. Den fortæller også, at Tvind dengang lignede en succes: »Næsten alle borgerlige aviser har været på rundvisning og har bragt fyldige artikler. ... Ja, selv Jyllands-Posten og Berlingeren er ved at falde i svime over det, de får at se. ... Den almindelige opinion er altså generelt yderst positiv.« Begejstringen for den realitetssans, der prægede Tvind-projekterne, rakte fra venstrefløjen og langt ind i det borgerlige politiske spektrum omend utvivlsomt af forskellige årsager.
Venstreorienterede kunne drages af ildhuen, fællesskabsånden og Tvindskolernes samspil mellem undervisning og praktisk erfaring. Dér tog man fat, gjorde faktisk noget for og i Den Tredje Verden, sad ikke bare og snakkede om alt det store, der skulle ske. Man rejste ud, byggede vandpumper, tog kontakt med de lokale. Borgerlige kunne derimod gasse sig over, at de ofte vanskelige unge indordnede sig, knoklede løs fra morgen til aften og holdt sig fra hash, sprut og sex (strengt forbudt på Tvind).
Vejene skiltes, da Tvinds Lærergruppe stålsat afviste omverdenens kritik. Men til gengæld fortsatte skoleimperiet, som med idealisme, foretagsomhed, snilde og en klar forståelse for lovens rammer kunne udvikle sig i samspil med en almindelig samfundsudvikling, som næppe gjorde livet lettere for vanskelige unge.
Dem sendte kommunerne så til Tvind. For offentlige penge. Altimens Tvinds idealistiske lærere frivilligt, naturligvis lod deres (offentligt betalte) løn blive i koncernen som bidrag til Fonden til Almene Formål, så koncernen kunne vokse sig stadig større. Sekt-agtigt, kan man mene. Og umoralsk, kan man også mene, når denne Tvindfond i 1986 skiftede navn til Fonden til støtte for humanitære formål, fremme af forskning og beskyttelse af naturmiljøet drilagtigt kalkeret efter netop den lovformulering, der skulle forhindre Tvind i ved sit sindrige kredsløb mellem kasserne at snable flere penge ud af det offentlige...
Forberedelsen og gennemførelsen af en samfundsomvæltning...« Skidesmart har det været. Umoralsk. Krænkende for retsfølelsen. Så irriterende, faktisk, at Folketinget i 1998 vedtog en særlov for at nakke Tvind loven blev siden blev kendt ulovlig af Højesteret.
Men ulovligt? Vi ved det ikke. Amdi Petersen er sigtet for groft skatte- og mandatsvig, men ikke dømt end ikke udleveret til Holstebro arrest. Den eneste grund til at glæde sig må være, at en retssag vil opklare, hvad der faktisk er foregået.
