Læsetid: 6 min.

Midten fremmer højrefløjen

Den politiske filosof Chantal Mouffe advarer venstrefløjen mod at dæmonisere højrepopulisterne. Hun vil have følelserne og folkeligheden tilbage på venstrefløjen
18. februar 2002

Mandagssamtale
Fremvæksten af højrefløjspopulismen var ikke sket uden det brede konsensusmageri på midten, som har hersket i de vesteuropæiske lande. Det mener professor i politisk filosofi, Chantal
Mouffe fra Center for Studies of Democracy på Westminister University i London. Hun mener, at den europæiske venstrefløj giver de helt forkerte svar på højrepopulismens fremmarch.
»Efter kommunismens sammenbrud rykkede de socialdemokratiske og socialistiske partier i Europa ind på midten. De deler sociologen Ulrich Becks ide om, at vi befinder os i en refleksiv modernitet, og at modstandspolitikken er død. Eller som Anthony Giddens har sagt, befinder vi os hinsides højre og venstre. I praksis er der ikke forskel på det demokratiske venstre og det demokratiske højre. Folk kan vælge mellem Coca-Cola og Pepsi, mellem McDonald’s og Burger King. Men folk får ikke et alternativ til den neoliberale økonomi.«
»De højrepopulistiske partier er de eneste, der siger, at verden kan forandres, og at folk kan gøre en forskel. De appellerer til den folkelige suverænitet og mobiliserer følelserne. Deres politik er uacceptabel, fordi den mobiliserer xenofobiske følelser, men de vinder frem, fordi de står i modsætning til den rationalistiske og teknokratiske modernitet.«
– Har Beck og Giddens lige frem gødet jorden for højrefløjspopulismen?
»De ville sikkert blive forfærdede, hvis de hørte det. Men ja, de har et medansvar, for de har banet vej for Tony Blair og den tredje vej.«

Faren på midten
»Enhver ide om at højre og venstre er død, er farlig. Den eneste måde, man kan mobilisere følelser på, er ved at appellere til højre-venstre skellet. Man kan ikke blive passioneret af at stemme på midten,« siger Chantal Mouffe, der efterlyser, at venstrefløjen udvikler et folkeligt modprojekt for et politisk kulturelt lederskab.
– Beck og Giddens har et alternativ til neoliberalismen. I stedet for markedet vil de sætte politikken i centrum...
»De tager bare afstand fra en ekstrem udgave af neoliberalismen. Jeg mener, at
Blair i realiteten har accepteret det neoliberale terræn, som Margaret Thatcher skabte i 80’erne. Blair har ikke sat spørgsmål ved neoliberalismens overherredømme. Blair er Thatchers endelige sejr. Ja, han ønsker en mere human politik og at styre globaliseringen på en anden måde, men han gør ikke op med neoliberalismen,« siger Chantal Mouffe, der mener, at venstrefløjen skal stå for en anden globalisering end den neoliberale.
– Jörg Haider har kombineret neoliberalistisk økonomisk politik med fremmedhad og nationalisme. Hvorfor fik han så succes?
»Han var den eneste, der udfordrede den institutionaliserede konsensus, som socialdemokraterne og de konservative havde opbygget i Østrig siden anden verdenskrig. Hvis der havde været et offentligt rum med heftig politisk kamp, så ville Haider næppe have kunnet mobilisere folk med sin højrepopulistiske retorik. Det viser faren ved at have et system, hvor vælgerne ikke har valgmuligheder.«
– Er der fællestræk med andre lande?
»I Antwerpen i Belgien, hvor Vlaams Blok er det stærkeste parti, har der i en årrække været en magtdeling mellem de kristelige demokrater og socialisterne. I Italien forsøgte alle, bortset fra det lille kommunistiske parti Rifundazione, at vinde midten. Og den nationale front i Frankrig fik medvind, da socialistpartiet under Mitterand rykkede ind mod det politiske centrum.«

Fra Blair til Haider
»Der er meget stor forskel på den nationale front i Frankrig og Haiders parti i Østrig. Den nationale front tilhører det ekstreme højre. Jeg synes ikke, man skal bruge den terminologi om Haider, som f.eks. tit henviser til Tony Blair i sine taler,« siger Chantal Mouffe, der på opslagstavlen over sit skrivebord har billeder af Blair og Haider, der på afstand kan forveksles med hinanden.
»Mønsteret bag højrepopulismen ser ud til at være det samme overalt i Europa. En del af arbejderklassen er tiltrukket af højrepopulismen. De centrumsorienterede partier i Europa repræsenterer i dag middelklassen, men de har opgivet arbejderklassen og de folkelige sektorer.«
– Mange på venstrefløjen har taget det for givet, at arbejderklassen er solidarisk. Hvorfor er mange arbejdere gået over til højrepopulismen, der allerhøjest vil være solidarisk med nationens egne borgere?
»Det bringer os tilbage til noget af det, Ernesto Laclau og jeg diskuterede i vores bog ’Hegemony and Socialist Strategy’ i 1985: Det var en fejl, at socialister og Marx troede, at arbejderklassen nødvendigvis tilhører venstrefløjen. Det er forkert, at arbejderklassen har en priviligeret revolutionær rolle og naturligt ønsker en progressiv og solidarisk politik. Man kan have militante fabriksarbejdere, der også er racistiske og
sexistiske. Solidaritet eksisterer ikke naturligt. Den skal skabes politisk,« siger Chantal Mouffe, der i sine seneste bøger – The Return of the Political og The Democratic Paradox – har søgt give argumenter til en radikalisering af demokratiet.
»I dag er en del af arbejderklassen hårdt ramt af globaliseringen, og de befinder sig i en skrøbelig position. Jobbet er stressende, og de risikerer at miste deres arbejde. De socialdemokratiske regeringer i Europa har ikke vidst, hvordan de skulle tale til arbejderne. Højrepopulismen har givet dem den forklaring, at alle deres problemer kommer fra immigranterne. Det er den eneste politiske diskurs, der henvender sig direkte til dem. Det er ikke overraskende, at arbejdere er tiltrukket af højrepopulismen.«

Ikke dæmonisering
Chantal Mouffe mener, at det er er kontraproduktivt og forkert at tackle højrefløjspopulismen ved at fordømme den moralsk.
»Da Haiders parti kom til magten i Østrig for to år siden, var der venstreintellektuelle, der sagde, ’vi skal slet ikke tale med folk, der stemmer på Haider’. På det tidspunkt havde Haider 27 procent af den østrigske befolkning bag sig. Det var absurd. Det nytter ikke at dæmonisere så mange og påstå, at de er en moralsk plage.«
»Man må forstå årsagerne til, at folk stemmer sådan. Venstrefløjen må ændre strategi. Desværre undlod det østrigske socialdemokrati at lave en selvransagelse. Det var meget nemmere for dem at dæmonisere de andre.«
»Det er typisk for mange socialistiske partier, at de fordømmer højrefløjspopulismen moralsk, samtidig med at de gennemfører højrepopulismens politik. Året inden Haiders parti kom til magten, gennemførte den socialdemokratiske indenrigsminister stramninger over indvandrere, som var en kopi af Haiders forslag. Det er det allerværste. De legitimerer politikken på samme tid, som folkene bag den dæmoniseres.«
– Mange vælgere mener, at indvandrerne tager deres arbejde eller lever på sociale ydelser – det vil sige tager deres penge. Hvad skal venstrefløjen sige?
»Jeg ved det ikke. Venstrefløjen skal ikke tillade alt. Den må give folk sikkerhed, håndhæve lov og orden. En del af fremmedfrygten bygger på fantasier. Arbejdsløsheden kan ikke løses ved at sende indvandrerne hjem. Mange laver i dag arbejde, som østrigerne eller danskerne ikke ønsker.«

Sprogligt krav
»Når folk føler, at der ikke er noget fremtidsperspektiv og ikke er et job, så bliver de tiltrukket af populismen. Venstrefløjen må give folk et nyt håb.«
– Skal venstrefløjen kræve, indvandrere forpligtes til at lære det nationale sprog for at opnå statsborgerskab?
»Sprog er absolut nødvendigt. Mange indvandrerkvinder holdes udenfor samfundet, og deres mænd ønsker ikke, at de skal lære sproget. Men hvis folk skal have mulighed for at deltage i demokratiet, så skal de lære sproget.«
– Skal sprogkravet også være en betingelse for permanent opholdstilladelse?
»Mange indvandrere er nødt til at lære sproget for at få et arbejde, men andre kan godt klare sig uden.«
– Når udlændinge fremover søger dansk statsborgerskab, så vil regeringen ikke kun stille krav om accept af det politiske demokrati og grundloven, men også stille krav om kendskab til dansk kultur. Hvad mener du?
»Det er latterligt. Man kan ikke lære en kultur. Skal man lave en eksamen i danske forfattere og poeter eller hvad? Et demokratisk samfund må definere, hvilke basale demokratiske værdier og retsregler skal være fælles for alle. Men på det kulturelle niveau er jeg tilhænger af meget større pluralisme. I Frankrig vil de have alle indvandrere til at handle fransk, spise fransk og tænke fransk. Det er ikke holdbart. Vi må være meget pluralistiske. Jeg er f.eks. tilhænger af, at muslimske piger skal have lov til at bære sjal, hvis de vil.«

*Onsdag den 20. februar kl. 19.00-21.00 inviterer Luftskibet , Forum for Systemdebat til foredrag med Chantal Mouffe. For yderligere information og tilmelding se annonce andetsteds i avisen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu