Læsetid: 5 min.

Moldova – Europas fattigste land

Moldova ligger efter Albanien på FN’s liste over fattige lande og efter Zimbabwe, Angola og Sri Lanka. 600.000 moldovere har forladt hjemlandet
26. februar 2002

Kørt i sænk
CHISINAU – Hvad er der sket med Moldova, som i 1960-70’erne var en af de mest velstående Sovjetrepublikker? Hovedleveran-døren af vin, champagne, frugt og tobak og storproducenten af dele til den sovjetiske militærindustri er i dag bankerot. Efter Sovjets fald er industrisektoren og eksporten brudt sammen og kollektivbrugene og de statslige velfærdsløsninger er borte.
Selv om Moldova (ud over Hviderusland) er den eneste eks-sovjettrepublik, hvor et folkeflertal har valgt et kommunistisk regime igen, drømmer mange moldovere stadig om Sovjettiden. For nutidens kommunister er ikke som før: Præsident Vladimir Voronins ti måneder gamle regering lader markedskræfterne råde og har accepteret at opfylde IMF’s og Verdensbankens krav om privatiseringer og beskæringer af de statslige ydelser. Alle de største virksomheder er privatiseret og det nationale flyselskab, jernbanenettet og Moldtelekom står for tur.
»Valget forrige år må tolkes som et protestvalg. Moldova har haft ni regeringer siden uafhængigheden i 1991 og er hver gang blevet kørt yderligere i sænk. 75 procent lever i dag under fattigdomsgræn-sen,« siger Anatol Gudim, leder af Centret for Strategiske Studier og Reformer i hovedstaden Chisinau og tilføjer, at Rusland traditionelt er Moldovas vigtigste marked.
Moldova er i dag totalt afhængig af at kunne få energiforsyninger fra Rusland.

Nyfattige
Imidlertid er hovedårsagen til, at Moldova er kommet ud i så alvorligt et uføre, efter Gudims mening dårligt lederskab. Under Sovjetepoken rejste mange af bedst begavede studerende til Mo-skva for at videreuddanne sig, og flere kom aldrig tilbage. Politisk uerfarne ministre har mere været optaget af at mele deres egen kage og placere ’deres’ folk i centrale positioner. Det har resulteret i store sociale forskelle og øget korruption. I dagens Moldova er ’nyfattige’ blevet et begreb i lighed med ’nyrige’.
»De seneste år har Moldova fået 20 procent flere nyfattige – hovedsagelig folk i landdistrikterne, som ikke har nok jord. Andre, som ejer jord, mangler til gengæld landbrugsmaskiner og kendskab til moderne landbrugsdrift. Fabriksarbejderne, som producerede dele til den sovjetiske militærindustri har mistet deres job, og mangel på uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder har ført til, at over 600.000 moldovere er rejst til udlandet til lande som Spanien, Portugal, Rusland, Rumænien og Tyrkiet,« fort-sætter Gudim og tilføjer, at så godt som hver familie i Moldova har en forsørger i udlandet.
Men at drage udenlands kan som oftest være ganske problematisk. Mange moldovere er tvunget til at acceptere illegale job med høj risiko, og et stigende antal unge kvinder ender på bordeller i udlandet, især i Makedonien, Kosovo, Albanien og Tyskland.
»Det handler i vidt omfang om piger, som er blevet rekrutteret imod deres vilje. Nogle bliver bortført, men det mest almindelige er, at falske agenter lokker moldoviske unge piger med job inden for mode-, restaurations- og rejsebranchen. I virkeligheden repræsenterer agenterne et kriminelt netværk, som handler med kvinder i stor stil,« fortæller Veronica Lupu, der er leder på et center, som modarbejder salg af kvinder ved opsøgende virksomhed og informations-kampagner.
»Omfanget af kvindehandelen kendes ikke, blandt andet fordi myndighederne ikke har anerkendt problemet før for nylig, og fordi mange piger rejser illegalt ud af landet. I løbet af centrets første måneder har 600 mødre bedt os om hjælp til at opspore deres døtre,« siger Lupu og tilføjer, at der ifølge Verdensbanken befinder sig ikke færre end 350.000 kvinder med moldovisk pas i udlandet.
»Desværre opdager enkelte, som finder deres døtre igen, at den egentlige årsag til, at de har forladt bordellerne, er, at de er blevet smittet med hiv,« bemærker Lupu.
»I hovedstaden Chisinau og i Bálti – Moldovas næst-største by – breder hivsmitten sig epidemisk. Før 1995 blev hivsmitten hovedsagelig overført via sex. Efter 1996 er der registreret flest hivsmittede blandt sprøjtenarkomaner,« siger Gabriela Ionascu, leder af FN’s hiv-projekter i Moldova.
»Indtil nu har 70 procent af narkomanerne brugt en lokal opiumsvalmue. Men nu går stadigt flere af dem over til efedron – et uhyggeligt stærkt hjemmelavet narkotikum. Efedron er de fattige landes svar på amfetamin,« tilføjer Gabriela Ionascu, som ser fattigdommen som roden til Moldovas mange onder. Også vicepræsident Andrei Cucu erklærer kampen mod fattigdom for Moldovas største udfordring.
»At skabe job og nye investeringer står øverst på vores dagsorden. Regeringen satser på at liberalisere handlen, øge eksporten og gennemføre landbrugsreformer. Der er for eksempel ingen restriktioner på opkøb af landarealer for udlændinge i Moldova,« præciserer vicepræsidenten, som ikke ser helt mørkt på fremtiden. For Moldova har en særdeles frugtbar landbrugsjord og et stort intellektuelt potentiale, mener han.

Bistand behøves
»Behovet for bistand er skrigende i Moldova,« pointerer Rolf Aspestrand, assisterende direktør i København for FN’s Uviklingsfond (UNPD) i Norden.
»Moldova er vores nærområde, men har lavere levestandard end flere lande i Afrika. Danmark kan yde et stort bidrag her, når det gælder demokratisk styring, sikkerhedspolitiske spørgsmål og bekæmpelse af hiv og aids. Ikke mindst har Moldova brug for bistand for at få løst sin konflikt med Transdjn-estr, som løsrev sig fra Mol-dova i 1991. Den russiske og ukrainske befolkning på landstriben øst for Djnestr-floden kunne ikke acceptere Moldovas orientering mod Rumænien, herunder indførelsen af latinske bogstaver og af rumænsk som statssprog. Vi må konstatere, at propagandaen på begge sider er blevet mere hadsk i de seneste måneder. Og fattigdommen øger spændingen yderligere. Det haster med at få en international løsning af konflikten,« siger han.
»Hvis Danmark vil øge sin bistand til Moldova, må det anbefales at gøre det i form af direkte hjælp til den fattige befolkning. For eksempel ved at give mikrokreditter til små virksomheder som bagerier, vinproduktion, grise-, kyllinge- og gåsefarmer og lignende,« supplerer Søren Teino, den danske repræsentant for UNDP i Moldova.

FAKTA
Moldovas historie
*1991: Uafhængighed fra Sovjet, men fortsat med i SNG. Efter uafhængigheden skiftede landet navn fra Moldavia til Moldova og indførte latinske bogstaver og rumænsk sprog. Dette førte til, at Transdjnestr, den østlige landstribe langs grænsen til Ukraine, rev sig løs og erklærede russisk for sit nationalsprog. Konflikten er blevet optrappet i det seneste år.
*OSCE er til stede i Moldova for at overvåge den sikkerhedspolitiske situation – især i forhold til menneskerettigheder og konflikten mellem Moldova og Transdjnestr.
*Areal: 33.700 kvadratkilometer, 4,4 mio. indbyggere
*Præsident: Vladimir Voronin kom til magten 4. april, efter at kommunistpartiet vandt valget.
'Moldova, som var en af de mest velstående Sovjet-republikker, er nu Europas fattigste land. BNP er faldet med ca. 65 procent siden 1989. 75 procent lever under fattigdoms-grænsen.
*BNP: 380 USD (Albanien 810, Zimbabwe 820, Sri Lanka 810). PPP: (BNP målt i købekraft): 2.037 USD, Albanien 3.189, Guatemala 3674, Sri Lanka 3.279).

*Åshild Eliasen er norsk freelancejournalist

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu