Læsetid 5 min.

Når verden er en succes – og livet uden indhold

Christoph Heins fjerde roman på dansk lader drømmen om det nye Tyskland møde konfrontere det levede livs grimhed og konflikter
8. februar 2002

(2. sektion)

Roman
I slutningen af Christopf Heins nye roman Willenbrock fortælles en anekdote fra slutningen af Første Verdenskrig, om en tysk pilot, der i sin dobbeltdækker helt imod enhver fornuft flyver ind under en Rhinbro og derfor slæbes i retten, anklaget for at have bragt den tyske hærs sikkerhed i fare. Hans eneste begrundelse for handlingen er: »Når du ser længe ned i en afgrund, ser afgrunden også ind i dig.«
Anekdoten indgår som et led i hovedpersonen Willenbrocks rige og sammensatte tankeverden, mens han i sin bil kører rundt i det ny Berlin, på vej til sin brugtbilsforretning, til konens modebutik, til elskerinderne eller til parrets sommerhus nord for Berlin. Det går godt for Willenbrock – han har succes som forretningsmand, ægtemand og mand, en succes, der ikke standses af uforklarlige indbrud i vognparken, eller af dramatiske overfald på landhuset, hvor parret trues på livet af indbrudstyve.

Sirenesang
På ét plan kan denne roman læses som en moderne episk fortælling om det brogede liv i den nye forbundsrepublik, hvor det stort set går opad og fremad, ihvertfald i bogens begyndelse. Mere problematisk ser sagen ud hen mod slutningen, hvor de destabiliserende kræfter, især i form af kriminelle elementer fra Østeuropa og Rusland, bliver dæmoniske og påvirker Willenbrocks mentalitet, så han til sidst lader sig overtale til at gå med revolver.
For mange år siden skrev Hans Magnus Enzensberger en række satiriske sange til Ingrid Caven, Fassbinders kone, der med sin dekadente kabaretstemme fortolkede den gamle forbundsrepubliks dobbelthed af opgang og undergang, således i en sang fra Pladen Der Abendstern med omkvædet: »Hier spricht die Polizei: In zehn Sekunden ist alles vorbei.« Og alligevel var verden i disse sange normal, folk gik til frisør, stod i kø, kørte i intercitytog og: »im Park gehen die Rentner ruhig spazieren.« Denne uudgrundelige tone af historiens triumf som økonomisk mirakel og afgrunden, der hele tiden minder om sin eksistens i små episoder og sabotager, føres videre hos Hein. For samtidig med, at romanen er en fortælling, der forløber i tid, er den hele tiden formuleret i en række steder og lokale rum, som truer med at sætte fortællestrømmen ud af kraft. Dette evige møde mellem tid og rum finder sted i billeder, tableauer, der hver for sig virker fragmentariske, men i sammenhængen udgør romanens anliggende.
Den afgrund fra anekdoten, som piloten nærmer sig i sin dobbeltdækker, er broen, hullet mellem bro og vand. Men afgrunden er et mellemrum. Ved at flyve gennem dette konkrete rum udsætter han sig og andre for fare, men han forvandler afgrunden til et billede på en ny og mulig brug af rummet, der sætter spørgsmålstegn ved den store krigsfortælling, der er knyttet til ham selv som pilot og til maskinen som kampfly, der forsvarer den tyske hær mod fjenden. Afgrunden i ham selv, som opstår derved, er opdagelsen af disse nye muligheder, af dette mellemrum, der vender op og ned på tid og rum.

Livets grimhed
I romanen er der adskillige små episoder, hvor det store og det små omvendes. Således rejser parret Willenbrock til Venedig, manden vil gerne bo flot med udsigt, men konen insisterer på at bo lokalt for at komme tæt på den jævne befolknings levevis, et ønske, der realiseres som grimhed, dårligt vejr, kulde og mandens hemmelige drøm om komfort og en blød dobbeltseng. Situationen er et eksempel på mødet mellem den store utopiske fortælling om drømmerejsen til Venedig, der passer til de økonomiske forhold, og så oplevelsen af det konkrete rum, hvor det er utilpassethed, grimhed, kulde og afsavn, der dominerer. Samme møde mellem utopi og heterotopi skabes, når parret skal på landet, og drømmen om idyl som belønning for sliddet indløses af mordtrusler og politiets ineffektivitet.
Denne dobbelthed af optimisme i det store og kaos i det konkrete er romanens drivkraft, og samtidig Heins svar på udviklingen efter Murens fald i Tyskland, men indirekte også i Europa som sådan. Berlin er et mikrokosmos. Arven fra DDR er den store utopi, romanens ydre klangflade, der skal virke som en kliché. Og det ville den også gøre, hvis der kun var den. Men det spændende greb i romanen er, at Hein ikke smider arven fra DDR fra sig og siger: Historiens tid er erstattet af det postmoderne rum, fuld af lokale elementarpartikler. Ved at fastholde mødepunktet mellem historiens tid og rummets konkrethed insisterer Hein netop på, at det episke skal bevares, og derigennem muligheden for at formidle mellem subjektets oplevelser af kontingens og historien, der transcenderer rummet uden at fornægte dets nødvendighed og særlighed.

Mellem tid og rum
Mødet i det konkrete mellem tid og rum viser sig i romanens mange og smukke, snarere gådefulde billeder, det er naturbilleder, der ofte rummer en set fra handlingen uforklarlig lykke og idyl, således til allersidst i bogen, hvor det midt i en scene, hvor Willenbrock stikker en pistol til sig, hedder: »Frugttræerne stod i blomst, og aftenlyset forstærkede den sarte glans fra de rosafarvede blade.« Billedet er et mellemrum, en afgrund, der både peger på forvandlingen af rummet som glans/skin og som sart mulighed, uden at man kan sige, om det er en lokal eller en mere almen mulighed, netop det holder billedet åbent hos Hein, for sætningen er romanens sidste, men samtidig læserens mulighed for at tænke ud over romanens afslutning og ind i en art dannelses- og tilblivelsesproces.
Til sidst må det retfædigvis nævnes, at den danske oversætter med sin sans for sætningernes enkelhed og neutralitet netop forløser romanens afgørende svævepunkt mellem den lille og den store verden i de poetiske billeders mellemrum. Og i betragtning af, at der er tale om en oversættelsesdebut, er det ikke så lidt af en præstation.Det er muligt, at vi her har den kommende oversætter af forsømte forfattere som Peter Handke, Arnold Stadler og Martin Walser. Der er nok at vælge imellem.

*Christopf Hein: Willenbrock, oversat af Morten Dyssel Mortensen, 288 s., 325 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu