Læsetid: 4 min.

NEKROLOGER

15. februar 2002


Karen Marie Løwert, 88
*Kvindelige teaterdirektører er stadig en grotesk mangelvare i Danmark. En undtagelse var Karen Marie Løwert. Hun var tilmed en glimrende en af slagsen i mere end tyve år.
Den kønne Løwert startede som 15-årig som danserinde ved Pantomimeteatret, hvor hun avancerede til selveste Kolumbine. I 1931 blev hun kåret som Miss Danmark. Og efter debuten på Apollo Teatret i 1933 spillede hun på en række københavnske scener og i provinsen. Blandt andet. sammen med det tidligere operette-idol Arne Weel, hvis fjerde hustru hun blev i 1947, efter at have turneret land og rige rundt med ham, ikke mindst i promillefarcen Den grønne elevator.
I 1950’erne var han en driftig leder af Allé Scenen, det nuværende Betty Nansen Teater. Her var hans kone ofte at se i vekslende lystspil og moderne dramaer. Også iscenesætterkunsten prøvede hun af, men havde mindst lige så stor betydning bag kulisserne, hvor hun bistod sin mand med administrationen. Da Arne Weel måtte opgive den usikre teaterdrift i 1959, byttede de roller.
Løwert var klar til at træde ud af sin mands skygge og fik - til de flestes store overraskelse og skepsis - direktørposten på den nordjyske landsdelsscene. Næppe mange troede, at det var her, hendes egentlige teatertalent lå. Men tvivlen blev hurtigt gjort til skamme. Hun blev periodens mest habile teaterdirektør ved siden af Det Ny Teaters Peer Gregaard. Spændvidden i repertoiret blev udvidet. Musikalsk fornøjelighed som Styrmand Karlsens flammer supplerede hun med gennemarbejdede klassikeropsætninger og ikke mindst helt ny, udenlandsk dramatik. Instruktøren Hans-Henrik Krause blev hentet til Aalborg for at iscenesætte et par bemærkelsesværdige Bertolt Brecht-forestillinger, blandt andet Den kaukasiske kridtcirkel. Hun spillede Brendan Behans Gidslet, Arrabals absurde Automobilkirkegården og Max Frischs Andorra. Og lod stjernenavne komme på visit, samtidig med at lokale kræfter fik store udfoldelsesmuligheder i det alsidige repertoire. Lone Hertz triumferede i Vildanden, Preben Uglebjerg i Revisoren og Don Juan. Og teatrets egen Eik Koch blev førsteskuespiller med tyngde og bredde.
Publikum og kritik kvitterede med fulde huse og landets bedste anmeldelser. Men efter en tabt magtkamp med formanden for byrådets teaterudvalg, der ville have teatrets homoseksuelle forretningsfører fyret, valgte Løwert at forlade sin stilling i 1965.
Løwert fortsatte som teaterchef, nu på Det Ny Scala (nu Nørrebros Teater). Hun forsøgte at blande fornyelse med den folkelighed – lystspil, farcer, musicals og operetter – der hørte til repertoiret. I sine første fem sæsoner havde hun en usvigelig sikker næse for at vejre succeserne, men dømmekraften svigtede op gennem 1970’erne. Teatret fik et svært klæbende image som pensionisternes teater på sig. Og i 1981 sagde Karen Marie Løwert så et usentimentalt farvel. Hun tilbragte sine sidste år i en af Skuespillerforeningen af 1879’s æresboliger, men var stadig nysgerrig nok til af og til at dukke op i mindre roller. jso

Nandor Hidegkuti, 80
*En af de magiske magyarer er død. Nandor Hidegkuti blev 80 år, og havde sin storhedstid på det ungarske fodboldlandshold, der efter at have vundet OL-guld i 1952 slog verden med forundring med et spil, der detroniserede de ellers øretæveindbydende selvsikre, men stagnerede englændere.
Hidegkutis gyldne øjeblik kom på Wembley Stadion i London i 1953, hvor Ungarn slog hjemmeholdet 6-3. Hidegkuti scorede hattrick, og var som en noget indolent, men intelligent centerforward afslutteren på et hold, der talte Ferenc Puskas og målmanden Gyula Grosics. For at føje spot til spe pryglede Ungarn englænderne i revanchematchen i Budapest
7-1. Da stod fodboldverdenen ikke længere. Og slet ikke i Stanley Matthews fædreland. I seks år tabte Ungarn kun een landskamp – uheldigvis den legendariske VM-finale i Bern i 1954 mod Tyskland 2-3.
Den sovjetiske invasion splittede det ungarske landshold i 1956. Hidegkuti blev i Ungarn, nåede 68 landskampe, og spillede for sin klub, MTK, til han i 1958 skiftede til Fiorentina, som han førte til sejr i pokalvindernes Europa-cup i 1961.
Derefter formidlede han sin viden fra sidelinjen. Han gjorde overraskende Györ til ungarske mestre i 1963, og trænede siden med succes egyptiske klubhold. tobi

Karsten Hesselring, 84 år
*Glæden ved at ryge har været underbetonet i forhold til risikoen. Men Karsten Hesselring var rygernes ven og talte deres sag. Han havde i en menneskealder sit virke som indehaver af en vin- og tobaksforretning i København, ligesom han blev formand for brancheforeningen og var med til at udnævne ’Årets piberyger’. Et mindre waterloo led han, da Foreningen af Hensynsfulde Rygere, Hen-Ry, blev anklaget for økonomiske forbindelser til tobaksindustrien. Da – i 1995 – trådte han ud af foreningen, som han havde været med til at starte. Men den positive opfattelse af tobaksrygning, helst i fornuftigt omfang, var dybfølt, og han havde ord for at være hyggelig og positiv.
Han var redaktør af branchebladet, formand for organisationen »Fredspiben«, og arg modstander af SAS’ forbud mod rygning. For skulle man ikke, svævende højt over skyerne, have lov at nyde en god tobak? bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her