Design
LONDON En larmende skoleklasse med tegneudstyr og liv i ansigterne farer rundt på Design Museums anden sal. En af drengene smider sig i en grøn stol, designet af Ronan og Erwan Bouroullec. Betrækket er lidt flosset den er nok vant til skoleklassebehandling.
Det er muligt, at børnene ikke helt fanger de to franske brødres status i den internationale designverden. De er ellers udnævnt til at være arvtagerne efter den fransk-fødte, internationale designer Philippe Starck. Altså folk, der igen skal sætte Frankrig på design-kortet.
At dømme efter udstillingen i London har den franske nation noget at have håbet om en ny verdensberømt designer-generation i.
Kort fortalt er Brødrene Bouroullecs design enkelt og funktionelt, men ofte tilsat en portion humor eller ligefrem romantisk nostalgi.
Den finder man f.eks. i udstillingens nok mest opsigtsvækkende møbel en seng på stylter. Pludselig runder man et hjørne og ser noget, der mest af alt minder om et af de træhuse, man legede i som barn. Eller måske en etageseng.
Under alle omstændigheder er sengen placeret på stylter, og indeni er der en madras og ikke ret meget andet. Og man skal klavre op ad en lille trappe for at komme i seng. Glidedøre sørger for, at man kan lukke efter sig, mens der er tremmer dér, hvor vinduerne ellers ville sidde.
Sengen er designet til mennesker, der bor, lever og arbejder i ét rum, og meningen er, at man i det mindste kan få noget, der ligner et personligt værelse, når man går til køjs.
Design for de mobile
I det hele taget designer brødrene meget for en type mennesker, der lever hurtigt, let og først og fremmest mobilt. En del af møblerne kan splittes ad og flyttes med. Det gælder for eksempel et helt, mobilt køkken.
Her er både kogeø og køkkenvask, affaldsspand og et par skuffer. Men det hele er designet sådan, at det nemt kan afmonteres. Så kan man tage sit køkken med sig, når man flytter.
Kombinationsevne synes også at være et andet Bouroullec-princip. Mange af brødrenes vaser kan f.eks. kombineres og sættes sammen i én uendelighed, så man selv kan variere, hvordan man synes, at éns blomsterhylster skal se ud i dag.
Deres humor forputter sig dog ikke i al funktionaliteten. En anden vase er udformet som et stærktfarvet tv med blomsterne placeret indeni, så det ser ud, som om de er på skærmen. Og et halssmykke er designet, så det mest minder om hovedtelefonerne til en walkman.
De to brødres ideer og indfald har tiltrukket nogle af de store navne i design-verdenen. Således er møbelfirmaerne Ligne Roset, Cappellini og Habitat blandt de virksomheder, der har sat forskellige af de designs i produktion, som brødrene går og finder på i deres studie i den ret triste Saint Denis-forstad til Paris.
Ronan og Erwan er oprindeligt fra det nærmest arketypiske Bretagne nær byen Quimper. Her blev de født i henholdsvis 1971 og 1975, og som børn satte de sjældent deres ben uden for Bretagne. Ingen i deres familie havde den fjerneste forbindelse til møbler og design.
Men Ronan, den ældste af brødrene, studerede industrielt design, og siger i dag ifølge museet, at han »var elendig til det«. Først et par år senere, da han kom ind på en anden skole for at studere møbeldesign, begyndte tingene at hænge sammen for ham.
Efter studiernes afslutning begyndte Ronan så at lave ting og sager. Formanden for Cappellini fik øje på nogle af dem på en handelsudstilling og gav den unge designer en kontrakt. Skulle den opfyldes, måtte Ronan have en
assistent, og det blev bror Erwan, som lige var færdig med at studere kunst.
»Design tilbød en disciplin og pragmatisme, som samtidskunst i hvert tilfælde i Frankrig syntes at mangle,« siger Erwan ifølge Design Museums pressemateriale.
Så de to brødre kombinerede deres forskellige interesser og baggrunde og begyndte at designe sammen. På et tidspunkt forsøgte de sig med at signere forskellige ting hver for sig. For de følte, at der altid var én af dem, som på en eller anden måde havde haft mere at gøre med et bestemt møbel, en bestemt vase, eller hvad det nu kunne være, end den anden.
Men det gik de hurtigt væk fra igen. For det blev noget rod nærmest at skulle sidde og holde opsyn med, hvem der nu havde mest indflydelse på et eller andet stykke design.
Så i dag signerer de sig som Brødrene Bouroullec. En signatur, der er godt på vej til at blive en ny klassiker og lige så genkendelig som deres landsmand Philippe Starck.
*Brødrene Bouroullec på Design Museum på Themsens sydside. Til 16. jun. Entre fire pund
