BRUXELLES ØMU-spændetrøjen skal løsnes. Sådan lyder kravet fra flere sider efter denne uges pinlige drama om EU-reprimanden til Tyskland, der blev kvalt af kansler Gerhard Schröder i ministerrådet.
Det tyske ugeblad Der Spiegel er klar i sin spådom: »Hvis den eksisterende venstre-alliance i Paris og Berlin holder til efter valgene senere i år, så vil stabilitetpagtens trættende bånd blive løsnet.«
En fremtrædende Europa-Parlamentariker kræver således ændringer i stabilitets-pagten. Formanden for parlamentets monetære komité, socialisten Christa Randzio-Plath, siger: »Jeg mener kun, der skal falde en advarsel og sanktioner, hvis en regering tager de forkerte politiske beslutninger.«
Forkerte beslutninger
Hun efterlyser også, at der skal kunne gøres mere for at skabe økonomisk vækst. Når det kan give mening at tale om »forkerte« beslutninger, skyldes det, at den problematiske stigning i det tyske underskud på statsbudgettet, der udløste kritikken fra EU-Kommissionen, ikke skyldes »uansvarlig« tysk finanspolitik af den skuffe, der kan føre et land i den slags afgrund, der truede Anker Jørgensens Danmark for over 20 år siden. Det er således almindeligt anerkendt, også af Kommissionen, at væksten i det tyske underskud for en stor dels vedkommende skyldes den økonomiske krise. Logikken er herefter den, at et land ikke kan gøre for, at krise og faldende skatteindtægter laver et uforudset hul i statsbudgettet.
Da den daværende konservative tyske finansminister Theo Waigel i 1996 pressede på for stabilitetspagtens firkantede krav med en maksimumsgrænse på tre procent af BNP, talte ingen kræfter i establishmentet omkring Bundesbanken for at medtage et sådant hensyn til økonomiske kriser. Men nu har den grumme virkelighed indhentet Tyskland. Og de kræfter i lande som Frankrig, der længe har kritiseret ØMUens rigiditet vejrer morgenluft.
Den franske EU-Kommissær Pascal Lamy, der har en fortid i socialistpartiet, angreb allerede i januar Den Europæiske Centralbanks (ECB) rigide rentepolitik og lagde op til et opgør med ECBs inflationsmål på kun to procent, fordi det bremser for adgangen til at stimulere økonomien via rentenedsættelser.
Paris ønsker opblødning
Støtten fra Paris til at blokere for Kommissionens kritik af Tyskland har således ikke kun at gøre med de store EU-landes solidaritet, og at Frankrig selv risikerer en advarsel på et senere tidspunkt. Lionel Jospins socialistiske regering ser ganske enkelt gerne en opblødning af stabilitetspagten.
Storbritanniens støtte til Schröder skal ud over en generel uvilje mod indblanding fra Bruxelles også ses i sammenhæng med, at finansminister Gordon Brown planlægger at låne op til 1,2 procent af landets BNP til finansiering af infrastruktur.
Professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen vil ikke spå om, hvorvidt der nu er et skred i gang, der kan føre til en mere rød ØMU, hvor der en dag også kan tages hensyn til arbejdsløshed og behovet for offentlige investeringer. Men han påpeger, at tanken om at justere beregningen af et statsunderskud for de økonomiske konjunkturer er kendt af både af IMF og OECD: »Der findes modeller, der arbejder med et underskud, der er renset for den økonomiske konjunkturs indvirkning. Det kan være svært at nå frem til objektive krav. Men her er det i virkeligheden mest afgørende, at alle i EU er enige om den samme metode, der skal kunne efterprøves,« siger Birch Sørensen til Information.
Ifølge én model ville et krisekorriget tysk underskud være på 1,7 i stedet for de nuværende 2,6 procent.
