Læsetid: 1 min.

Som en østers på en knogle

Arne Jacobsens bestik er i virkeligheden måske den største genistreg i forhold til den gamle idé om materialeægthed
8. februar 2002

(2. sektion)

Bestikket
Ud over møblementet, Svanen, Ægget, Dråben, Tungen osv. udformede Arne Jacobsen også et særligt sæt bestik, AJ-bestikket, til Royal Hotel. Det særegne bestik har ikke vundet samme indpas som møblerne, men det betyder ikke, at Jacobsen har lavet en designmæssig nitte. Snarere tværtimod, mener Carsten Thau.
»Det er måske lige lovligt akavet at spise med, men det er en genistreg,« siger han. »Det kunne ligne det, man dengang forbandt SAS-hotellet med, nemlig rejsen. På flyrejsen mødte man plasticbestik uden skuldre, og AJ-bestikket minder lidt om flybestik. Den konturløse form giver også en fornemmelse af, at stålet træder frem – det er den gamle idé om materialeægthed. Den underdrevne artikulation af skeen gør, at det næsten ligner noget, som er work in progress. Det er op til den, der sidder og spiser med det, at tænke den fulde form frem, og så virker det, som om bestikket er en slags quasi-levende objekter, fordi der ligger sådan en enorm latens i det. Der er også noget arkaisk over det, som får det til at ligne knogledele – som om man som en anden stenaldermand sidder og slår med en knogle på en østers. Endelig er der også noget uhyggeligt – uncanny – i det, at det måske slet ikke er spisebestik, men snarere kirurgiske instrumenter fra middelalderen. Der er virkelig tale om en kunstnerisk mærkværdiggørelseseffekt af objektet. Arne Jacobsen har tænkt det som en ny absolut, funktionel, minimal stil jævnfør flybestikket.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu