Læsetid: 5 min.

’Jeg har papirer fra Banja Luka’

Milosevic-sagen kan forsinke de 28 andre retssager, der i øjeblikket er i gang i Haag. I forvejen trækkes de i langdrag af slagsmål om procedurer, dokumenter og advokaters hang til at provokere
12. februar 2002

Milosevic-sagen kan forsinke de 28 andre retssager, der i øjeblikket er i gang
i Haag. I forvejen trækkes de i langdrag af slagsmål om procedurer, dokumenter og advokaters hang til at provokere

De mindre fisk
HAAG – »Jeg vil arbejde til jeg segner for at forsvare min klient. Hvis ikke jeg kan bruge dette, så ved jeg ikke, hvordan,« siger den amerikanske forsvarsadvokat og holder en 15 centimeter bunke af papirer op i luften.
»Jeg har lige fået disse papirer fra mine folk i Banja Luka, og de vil give et helt andet billede af sagen,« fortsætter han og kigger appellerende op på Carmel Agius, den maltesiske dommer i sag IT-99-36 ved krigsforbrydertribunalet i Haag.
»Jeg er nødt til at få oversat disse dokumenter. Anklager om medvirken til folkedrab er en meget alvorlig ting, og jeg kan ikke gennemføre et forsvar, når jeg ikke kan få oversat alle relevante dokumenter.«
Ovre på anklagebænken sidder de to tiltalte bosniske serbere – Radoslav Brdanin og Momir Talic – og rykker lidt på stolene. Det er første gang i dag, de fortrækker den mindste mine. Hidtil har de med stenansigter siddet helt stille mellem de to hollandske politifolk, som holder øje med dem.
Såvel dommer Agius som anklagerne virker irriterede over, at forsvaret på dette sene tidspunkt i sagen kommer med nye dokumenter. For ikke nok med, at man nu skal vente på den tidskrævende oversættelse fra serbisk til engelsk. Man kan også se frem til, at der så skal indkaldes nye vidner for at få afprøvet troværdigheden af papirerne fra Banja Luka, der ligger i den serbiske del af Bosnien.

Skræmmende
»Hele ideen om at vi skal igennem nye vidneafhøringer igen og igen skræmmer migÇ« siger dommer Agius.
Anklageren beder om ordet: »Vi har jo været igennem den her diskussion om dokumenter før. Vi må kræve at få de papirer udleveret nu, som vi har ret til.«
»I skal få dem løbende, når vi får dem oversat,« siger forsvareren. »Jeg har ikke selv læst dem endnu.«
»Altså,« afbryder dommer Agius, »når De bringer disse nye papirer ind i sagen, så må vi vel gå ud fra at de er vigtige, og at De vil bruge dem.«
»Ja, men jeg kan af gode grunde ikke sige noget om indholdet endnu, men efter hvad jeg har fået fortalt, så er der meget i bunken, jeg vil bruge,« siger forsvareren.
Anklageren: »Jeg kan se det for mig, hvordan denne sag vil trække ud i det uendelige, for vi ved jo alle, at Milosevic-sagen vil have forrang, og at oversættelser i sager som denne vil komme nederst i bunken.«
Til sidst lover dommer Agius at tage en beslutning inden for det næste døgn, om hvorvidt papirerne fra Banja Luka skal drages ind i sagen. Han kigger på anklager og forsvarer og siger: »Nu kan vi måske føre vidnet ind!«

Forhaling
Striden om nye papirer, oversættelse og tidsudtrækning er ikke enestående for sag IT-99-36 mod Brdanin og Talic. Sådanne procedureslagsmål dukker gentagne gange op i hver eneste af de 28 retssager, der – ud over Milosevic-sagen – i øjeblikket er igang ved Haag-tribunalet. Og med de ressourcer, som Milosevic-sagen kommer til at beslaglægge, er der næppe tvivl om, at sagerne mod de mindre fisk kommer til at trække endnu længere ud.
Det er især forsvarerne, som synes at forhale retssagerne, som ofte varer flere år. Det skyldes, at en stor del af deres arbejde går ud på at så tvivl om troværdigheden af de vidner, som anklagerne indkalder.
I dag har anklagerne haft en bosnisk-muslimsk eks-politiker i vidneskranken som led i bevisførelsen for, at Radoslav Brdanin og Momir Talic er medskyldige i folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i det nordlige Bosnien i 1992.
Radoslav Brdanin var et fremtrædende medlem af det nationalistiske bosnisk-serbiske parti SDS, hvis formand var den stadig fritgående krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic. Momir Talic var kommandør i den jugoslaviske forbundshærs
5. korps i Banja Luka. Begge har et afgørende ansvar for de bosnisk-serbiske soldaters etniske udrensning af bosniske-muslimer i Banja Luka, mener anklagerne.

Provokation
Det er nu forsvarerens tur til at krydsforhøre vidnet. Forsvareren prøver at vise, at der var to parter, som var i krig med hinanden, og at det ikke kun var de bosniske-serbere, som rensede ud.
»Hvordan organiserede de bosniske-muslimer deres hær i Banja Luka?,« prøver forsvareren at lokke, velvidende, at der næppe var en større koncentration af bosnisk-muslimske soldater i området.
»Der var ikke nogen hær. Der var tale om lokal modstand som opstod, fordi folk var i en presset situation. De var blevet udsat for luftvåbnet, klyngebomber, mord og voldtægt. Det er et forbilledligt eksempel på, at folk forsvarede sig selv,« siger vidnet, og hans temperament koger over:
»Disse muslimer havde haft forfærdelige oplevelser med ’tjetnikkerne’ (skældsord for serberne, red.) under Anden Verdenskrig.«
Forsvareren smiler tilfreds. Han har fået vidnet til at bruge ordet ’tjetnikker’ og får dermed fremstillet ham som en, der hader serbere. Og han fortsætter:
»Muslimerne kan godt huske folkedrabene under Anden Verdenskrig. Tror du ikke også, serberne kan det?«
»Jo, det prøver jeg heller ikke at nægte,« svarer vidnet.
Dommeren forsøger at standse den begyndende politiske diskussion, som forsvareren forsøger at sætte igang:
»Vil vidnet bare svare kort på spørgsmålene og undgå at gå ind i noget, der skaber nye spørgsmål og ny konfrontation,« prøver han.
»Ja,« siger vidnet.
»Er det rigtigt, at De faktisk selv havde kontakt med Talic for at få lov til at rejse til Zagreb?,« spørger forsvareren.
»Ja, men det var ikke til mig selv. Det var til nogle humanitære organisationer. Der herskede terror i området. Det var nødvendigt at tage den kontakt,« siger vidnet og afviser, at han gjorde det for at redde sit eget skind.
Dommeren er allerede ved at miste tålmodigheden over løse og pointeløse spørgsmål, men forsvareren fortsætter ufortrødent:
»Er det rigtigt, at De i 1975 fik et scholarship af FAO (FN’s fødevareorganisation, red.) til at studere i København?«
»Ja.«
»Hvilken slags organisation er FAO?«
»Det er en organisation under FN.«
»Så De er altså tidligere blevet støttet af FN, denne organisation, som også organiserer dette tribunal,« konkluderer forsvareren. Også dette ødelægger ifølge ham vidnets troværdighed.
Og sådan fortsætter afhøringen, indtil kl. 14.30. Forsvaren er langt fra færdig, og vidnet kan se frem til at blive i Haag i nogle dage endnu.

Færre på listen
Selv om det altså ikke er småting, Brdanin og Talic er tiltalt for, så betragtes de alligevel som mindre fisk i den store sammenhæng. Og nu, hvor det er blevet klart, hvor lang tid sagerne tager – og Milosevic-sagen samtidig begynder – har domstolen besluttet at man vil skære ned i den lange liste af sigtede, der stadig mangler at blive arresteret.
En af hovedanklagerne, Graham Blewitt, har således sagt til den hollandske avis NRC Handelsblad, at man fremover vil koncentrere sig om »de mest ansvarlige« og, at nogle af de mindste fisk vil blive strøget af listen.
I stedet har anklagerne foretaget en udvælgelse på baggrund af forbrydelsernes grovhed og art, gerningsmændenes etniske baggrund og i hvilken del af det tidligere Jugoslavien, det foregik.
Anklagemyndigheden forventer, at alle undersøgelser er færdige i 2004. Ifølge Blewitt vil der derefter gå mellem seks og otte år, før alle retssager er ført til ende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her