Læsetid: 5 min.

Personligheden set gennem en appelsin

For Fernando Botero er det en rus og et kald at male – han har aldrig gjort andet
2. februar 2002

Kunst
Ifølge den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosa er Fernando Boteros malerier og skulpturer en kunst, hvori »erkendelse og fornuft, med nostalgien som drivkraft, bestandigt dykker ned i erindringen under foregivelse af at afbilde livet, men i virkeligheden for at korrigere det.«
På direktør Christian
Gethers kontor i den øverste spids af Arken i Ishøj, hvor skyerne driver forbi, og solen skinner ind på de trætte, venlige øjne, formulerer Botero det lidt anderledes:
»Det er svært at sætte et navn på min stil, fordi den kun ligner sig selv. Men som jeg forstår kunst, så går den altid ud på at gøre det samme på en ny måde. Det er det, kunsthistorien handler om.«
Det projekt har Fernando Botero arbejdet på i over 50 år. Han er født i den colombianske by Medellín og voksede op uden at blive udsat for kunstneriske påvirkninger.
»Som 13-14 årig var jeg kun interesseret i tyrefægtning, så jeg kom på tyrefægterskole for at blive matador. Jeg var en meget dygtig elev, den dygtigste på hele skolen. Men så kom den dag, hvor jeg skulle møde en ægte tyr, og i det øjeblik forsvandt kaldet! Dér over for tyren indså jeg, at jeg hellere ville male akvareller.«
Botero smiler lidt af sig selv. »Det tog nogle år, før det jeg lavede blev rigtig godt, men som 19-årig havde jeg min første soloudstilling i Bogotá, og siden har jeg aldrig lavet andet end at male. Det har været lige så stærkt som det kald, der får en mand til at blive præst.«

Maleri som ekstase
– Har oplevelsen af at male ændret sig gennem alle de år?
»Selvfølgelig har den det. Enhver ung kunstner plages af kunsten, først og fremmest fordi man ikke ved, hvordan man skal gøre. Den første frustration er, at man har noget inde i hovedet, og man har ikke evnen til at få det ud på lærredet. Den næste frustration er, at alle andre er ligeglade. Men for mig har selve maleakten altid været som en ekstase. Det er den, der er gevinsten ved det hele: at se tingene komme ud af ens hånd og ud af ens bevidsthed.«
– Hvad sker der i den akt?
»Det starter altid med et problem, man gerne vil løse. At male handler altid om et problem, ikke om at man gerne vil male flere malerier. Jeg laver som regel en masse skitser. Når jeg så har fundet det problem, jeg gerne vil løse, udvælger jeg en af skitserne, sætter tre-fire streger på lærredet, og så går jeg i gang. 80-90 procent af maleriet kommer til, mens jeg maler, så jeg ved aldrig, hvor det ender, hvilke farver det får og så videre. Jeg har bare en ide, for eksempel om en stående kvinde. Når det så begynder at komme, gælder det om at male hurtigt, så jeg hele tiden følger min elan, min kraft. Afsted, afsted, afsted, indtil hele lærredet på 2x2 meter er fyldt ud. Jeg må ikke sove ind i mellem, og helst heller ikke tænke for meget. Det uventede kommer kun, hvis man arbejder meget hurtigt. Derefter skal billedet ligge i et par uger eller en måned, og så kan jeg begynde at analysere det og forme det ved at bevæge mig mere bestemt i de retninger, som jeg afstak mere prøvende i begyndelsen. De siger, at den første fase kommer fra hjertet, og den anden fase kommer fra hjernen. Det er sikkert rigtigt nok.«

Undersøgelse
– Hvor kommer det problem fra, man starter med?
»Kunstens grundlæggende fire elementer er jo komposition, farver, harmoni og emne eller materiale. Det begynder med, at jeg har et problem med et af disse fire elementer, som jeg gerne vil løse. Materialet har for mig ofte været en rekonstruktion af det Colombia, jeg kendte som barn. Men billedet kan også starte med, at jeg har studeret en af de store kolorister, Piero della Francesca, Matisse, van Gogh eller Chagall, eller at jeg vil afprøve en svær komposition. Det er en undersøgelse, hvor man lærer noget nyt hver dag. Mulighederne er uendelige, og hver gang man vælger én vej, er der en anden, man ikke har afprøvet.«

Appelsinprøven
»Samtidig er jeg fascineret af at skabe nyt ud af et begrænset materiale. Især med skulpturer er begrænsningerne helt utrolige: Man kan lave en stående, en siddende eller en liggende figur. Det er så begrænset, at man umuligt kan foregive originalitet. Med malerier er det lidt nemmere, for der kan man male et anderledes emne og dermed narre folk til at tro, at man er original. Men den ægte originalitet er stilen, og den har man, hvis man kan bestå
appelsinprøven. Så kan man male en appelsin på en måde, så man formidler sin personlighed igennem den. Se på Velázquez’, Giottos eller Picassos appelsiner, de ligner ikke noget andet. Det kræver en stærk ide og en stærk stil.«

Skoens udvikling
– Så du tror ikke på, at alt allerede er blevet gjort?
»Nej, nej, det er den helt forkerte ide. Jeg er fascineret af sådan noget som skoens udvikling. En så begrænset ting, som er blevet udformet på så mange millioner forskellige måder. Folk, der ikke selv har været kreative nok, har fundet på den her falske ide om at alt er blevet gjort, men det passer ikke. Der vil altid være en ny måde at se på, og derfor vil kunsten også altid være der.«
»Som kunstner fra et kontinent, der ikke altid har været kendt, der er uforklaret, der har uopdagede områder, har man en række fordele. Man har et panoramisk blik på kunsthistorien, der ikke er forskruet af den nationale selvoptagethed, som alle
europæiske lande lider af. Derfor har ens fantasi mere frit slag. Der er ikke noget der kan forvanske alting som intellektualisme. Se bare Frankrig, Poussins og Cézannes hjemland, der ikke har produceret nogen god kunst i 50 år. Hvorfor? Fordi alle kunstnerne er blevet kastreret af de intellektuelle. Giv en fransk maler en time til at forklare, hvad et maleri er, og han giver dig en forkert beskrivelse. Den slags overdreven intellektualisme sender én ind i et totalt mentalt kaos. Endelig er den sydamerikanske uberørthed god for kunstneren, fordi den giver én muligheden for at skabe en myte. Og når man skaber en myte, skaber man poesi, skaber man et rum, hvor man har lov at være nysgerrig og begejstret.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her