Læsetid: 2 min.

Politik i takt med tiden

Danskerne kommer på barrikaderne og på internettet, når vi rammes på de bløde værdier
8. februar 2002

Danskerne kommer på barrikaderne og på internettet, når
vi rammes på de bløde værdier

Protester og politiske manifestationer var tidligere forbeholdt venstrefløjen, men appellerer i dag bredere. Og selv om tilslutningen til partier og græsrodsbevægelser er faldet, er danskerne stadig politisk engagerede. Når de gider. Det er grunden til, at diverse underskriftindsamlinger på internettet og ’Fredag mod Fremmedfrygt’-arrangementet, som Mellemfolkeligt Samvirke i dag afholder på Rådhuspladsen i København, møder så stor tilslutning, som det er tilfældet. Det vurderer samfundsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
»Det politiske engagement har aldrig været større, men har måske ikke været så synligt i et stykke tid. Protestbevægelserne er efterhånden begyndt at ramme bredere, og det ses blandt andet her.«
’Danskeres appel for en værdig velkomst til flygtninge’. ’Kan vi være det bekendt?’ Paroler til underskriftsindsamlinger på internettet, der opfordrer til protest over regeringens besparelser på u-landsområdet og stramninger over for flygtninge og indvandrere. Med den seneste parole ’Vis verden et Danmark, vi kan være bekendt’ har Mellemfolkeligt Samvirke samlet over 210 foreninger, firmaer og organisationer til at åbne deres døre for de nytilkomne i det danske samfund.
Tilslutningen til underskriftindsamlingerne har været på henholdsvis 26.000 til ’kan-det-passe.dk’ og 20.000 til ’7aar.dk’.
»Det er nemt at være politisk på internettet, så det passer godt til tiden,« siger Jørgen Goul Andersen. »Men det er ikke det samme, som at folk ikke mener noget med det. Det gør de i høj grad. Folk tager den slags underskriftindsamlinger meget alvorligt og står i høj grad inde for det politisk.«
Men vi er blevet svære at fange partipolitisk. Partierne blev grundlagt efter fordelingspolitiske forskelle, men vi vil nu hellere blande os i emner, der appellerer til vores følelser og værdier.
Og det er også én af grundene til, at det i høj grad er ad hoc-bevægelser, der møder tilslutning, hævder lektor Jens Hoff fra Københavns Universitet.
»Det kan vi se på de emner, der kommer op til diskussion. Når det er flygtninge og indvandrere, der er til debat, er det sjældent de økonomiske aspekter af blandt andet integration, men om vores kultur er truet, tolerance kontra intolerance osv. Det er simpelthen en konsekvens af, at vi har sagt farvel til industrisamfundet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her