Læsetid: 2 min.

De ryger ikke hash

11. februar 2002

Bofællesskaber og kollektiver er ikke kun for Christianitter, men også for edderkopper

FOKUS - Edderkopper
Kollektivismen er slået igennem flere steder i dyreverdenen, men hvor myrer og bier lever i hierarkiske, nærmest feudale samfund, har nogle edderkopper taget hippie-idealerne til sig og lever i frie kollektiver, hvor de klarer at samarbejde og deles om goderne uden at skulle lyde en leder.
At edderkopper kan finde ud af at leve sammen i kollektiver stemmer ikke overens med det billede ,de fleste mennesker har af edderkopper som aggressive enspændere, der ikke viger tilbage for kannibalisme. Mange vil indvende, at den mest sociale ting, en edderkop gør i sit liv, er at parre sig og så æde sin mage bagefter. Det er dog ikke hele sandheden om edderkopper.
Et lille antal ud af de omtrent 37.000 kendte edderkopper lever i store fælleskaber, hvor de hjælper hinanden med at jage og bygge deres fælles hjem, med flere tusinde edderkopper. De har endda fælles yngelpleje og skelner ikke mellem dine og mine unger – nok mest fordi de alligevel ikke kan kende forskel.
Nogle af de mest sociale af de sociale edderkopper lever i Sydamerikas regnskove. De bygger et stort, fælles spind der ligner en hængekøje i hvid silke. Når et bytte rammer spindet myldrer de nærmeste edderkopper til, og jo større byttet er, jo flere hjælper til. Det dræbte bytte slæbes dybere ind i spindet og fortæres af alle de edderkopper, der er plads til omkring det. Hunnerne fodrer ungerne ved at gylpe mad op eller giver dem lov til selv at gnaske lidt i fangsten. Edderkoppesamfundet minder på den måde om en flok løver, der i flok kan fange bytte, som er langt større end den enkelte vil kunne fange alene.

Sexliv og fællesspind
Edderkoppernes sexliv er langt mere frit end honningbiernes eller myrernes hierarkiske samfund, hvor indbyggerne er opdelt i kaster og det kun er dronningen, der får lov at reproducere sig. I de sociale edderkoppers samfund yngler alle på livet løs. De sociale edderkoppers samvær kræver, at de territoriale tendenser er nedtonede og hele det fælles spind er ’fri cirkulationszone’. Det bliver udnyttet af andre edderkoppearter, som slår sig blandt de sociale edderkoppers og hugger deres bytte, samtidig med at de får del i den beskyttelse fra rovdyr, som det tætte fællesspind giver.
De kannibalistiske tendenser er også helt undertrykte, selv under hungersnød – et meget vigtigt træk ved sand, social harmoni. Også andre dyr flytter ind i kollektivet – edderkoppekolonier kan udvikle sig til rene økosystemer med biller, sommerfuglelarver og mider som mere eller mindre velkomne tilflyttere.
I Mexico findes nogle sociale edderkopper som lever i storfamilier på op mod 20.000 individer. Spindene er kæmpe lossepladser, med utallige, rådne rester af byttedyr, der stinker så kraftigt, at fluer lokkes til som edderkopperne kan gnaske. En god cirkel for kolonien. Det siges, at folk der bor i disse egne, tidligere brugte dem som flue-fælder, og man kan let forestille sig deres store potentiale som biologiske bekæmpelsesagenter i danske stalde.

*Sidsel Larsen er specialestuderende ved Zoologisk Museum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu