Læsetid: 3 min.

Ikke så ringe endda

Henning Carlsen har adskillige gange i sine 40 år som instruktør udvist mod og konsekvens. Det gør han også i sit seneste udspil, en mere end to timer lang interviewfilm om det danske sygehusvæsen
2. februar 2002

Ny film
Rendyrkede debatfilm, hvor instruktøren ydmygt stiller sig til rådighed som et anonymt redskab i en større sags tjeneste, hører langt fra til tidens dokumentariske trend. Derfor kan det heller ikke undre, at det netop skulle være Henning Carlsen, som under den aktuelle bølge af subjektive og ikke sjældent ulideligt selvbeskuende dokumentarfilm byder ind på scenen med en 128 minutter lang snakkefilm om tilstanden i det danske sygehusvæsen. En film, der mere end noget andet fungerer som analyse og diskussionsoplæg. Og en film, der i sin disponering om ikke foregiver objektivitet så i det mindste tilstræber at være engageret, lyttende, nuanceret og i sjælden grad udtømmende.
Henning Carlsen hører til de få aktører i filmens verden, som i både kunstnerisk og holdningsmæssig henseende over mere end fire årtier har kunnet overraske, anfægte og til tider ligefrem provokere. Det gælder for så vidt også Noget om det danske sygehusvæsen, om end filmen formelt er akkurat lige så underspillet som titlen. I 15 afsnit, der i hensynsfuld respekt for publikums (u)tålmodighed tæller ned mod nulpunktet, kommenteres emner som tidstypiske sygdomme, livsstil, politisk ansvar, forskning, arbejdsforhold, hygiejne, patientvelfærd, overlægevælde og løsningsmodeller.
Som vidner og debattører høres 17 professionelle: læger, sygeplejersker, institutledere, professorer. Hver især gives mulighed for at tale om det, der efter deres mening er væsentlige temaer. Og i modsætning til i nyhedsmedierne, hvor sundhedsvæsenet oftest behandles via case-stories, synes en spilleregel her at være, at de involverede får plads til at fremføre nuancerede synspunkter og argumentationer. Mens en anden spilleregel er, at ingen eksplicit bliver sagt imod. Den dialog, der forekommer, er skabt af instruktøren i klipperummet. Al anden dialog må opstå i de sammenhænge, hvor filmen vil blive vist.

En farlig cocktail
Myten om det overlegne danske sundhedsvæsen er for længst punkteret. Derfor nøjes filmen med at konstatere, at der er grund til bekymring, og bruger herefter krudtet på at søge forklaringer på, hvordan situationen kan være kommet så vidt, at den aktuelle krise med stress, overbelægning, fejlbehandlinger og ventelister synes at antage nærmest uoverskuelige dimensioner. Dernæst forsøger den at forstå, hvordan en sundhedssektor og en hospitalsinstitution overhovedet fungerer for derigennem at få øje på farbare veje frem.
Et gennemgående omkvæd er, at problemerne blev grundlagt i starten af 80’erne. Man skar for hårdt i ressourcerne, og det er eftervirkningerne af datidens politikeres kortsigtede dispositioner, samfundet slås med i dag.
Dernæst belyses en række faktorer, som hver især spiller ind på sygehusvæsenets mangefacetterede struktur: Den forhøjede gennemsnitslevealder og kulturens generelle fokusering på ungdom og sundhed får folk til at stille højere krav til hospitalerne, samtidig med at nye livsstilssygdomme og nedskæringer kræver en stadig strammere prioritering af behandlingerne.
Nye overenskomstregler forbedrer de ansattes privatliv, men lægger hindringer i vejen for den helheds- og procestænkning, som sygdomsbehandling ideelt kræver. Opgøret med overlægevældet har gjort hierarkiet fladere, men har samtidig frataget lægestanden den autoritet, som kan skabe resultater. Og den kliniske forskning presses i stadig højere grad ud i medicinalindustriens privatregi, hvor store økonomiske interesser er på spil.
Således lægges brik på brik til et stort og kompliceret billede, hvor en af overskrifterne kunne være, at politik og sundhedsvæsen er en farlig cocktail. Politik handler om enkeltsager og kortsigtede løsninger, mens sundhedsvæsen handler om overblik og langsigtede strategier.

Hvorfor ikke cd-rom?
Henning Carlsen lader sin film slutte med en påmindelse om de ansattes engagement, der holder hele systemet i gang, og konkluderer, at det efter omstændighederne slet ikke står så ringe til endda. Men inden filmen når dertil, er publikum blevet bombarderet med informationer og synspunkter i en mængde, så man nærmest har det som en nyudskrevet patient: Man er glad for at have været der, men man er også glad for, at det er ovre.
Filminstituttet lancerede for nylig sin første dokumentarfilm på cd-rom. Dette medium ville være oplagt til nærværende materiale. Ganske vist glider man forbløffende ubesværet gennem de 128 minutters snak. Men som det debatoplæg, der er tale om, ville det være passende at lette adgangen til relevante passager med et interaktivt format.

*Noget om det danske sygehusvæsen. Instr: Henning Carlsen. 2001. 128 min. Distr.: Det Danske Filminstitut.
*Salg af videokassetter: film.hc@post.tele.dk. 198 kr. inkl. moms og forsendelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu