Analyse
Kun en måned efter den succesfulde lancering af euroen har Europas økonomiske stormagt Tyskland fået en tidlig advarsel fra EUs økonomiminister Pedro Solbes for at føre en for slap finanspolitik, der er på kollisionskurs med EUs stabilitetspagt. Advarslen til Tyskland hilses velkommen af professor i økonomi ved Københavns Universitet, Niels Thygesen:
»Tyskland er et klart eksempel på et land, der risikerer at bryde med budgetretningslinjerne. Det ville have haft en demoraliserende effekt i andre lande, hvis ikke Tyskland havde fået en tidlig advarsel,« siger Thygesen til Information.
Gerhard Schröders rød-grønne regering regner i år med et underskud på det tyske statsbudget med 2,7 procent af bruttonationalproduktet, og det er set med Solbes briler faretruende nær den maksimumgrænse på tre procent, som blev fastslået i EUs stabilitetspagt i 1997.
Hvis Tyskland overskrider grænsen, så kan EU siden forlange en deponeringsafgift af tyskerne, og i sidste ende hvis ikke den tyske regering retter op på skuden, så kan der komme en EU-bøde på op til 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Den tidlige advarsel er et første skridt i denne proces, og den kommer på et uheldigt tidspunkt for den tyske regering.
Ubelejliget
Den eksportorienterede tyske økonomi er hårdt ramt af det globale tilbageslag, der har fået væksten i verdenshandlen til at gå i stå. I Tyskland er arbejdsløsheden på vej et stykke op over fire millioner, forbrugerpriserne har i januar slået en ni år gammel højderekord, og der er ikke udsigt til, at den tyske vækst klatrer over en procent i år.
Advarslen fra Bruxelles kommer meget ubelejligt, for den er et signal til finansminister Hans Eichel om ikke at slække på budgettøjlerne, selv om det er fristende i et valgår, hvor den rød-grønne regering skal holde den konservative Edmund Stoiber på plads i de bayerske alper.
Eichel har forhøjet afgifterne på tobak og forsikring, men han har ikke stort spillerum, for en yderligere stramning af finanspolitikken vil gøre ondt, for der er ingen økonomisk vækst at spise af.
Tysk stok
Tyskland er ikke det eneste land, der har fået en advarsel fra Kommissionen. Også Portugal har fået et gult kort på grund af et voksende budgetunderskud, men den portugiske finansminister Guilherme DOliveira Martins trækker blot på skuldrene og siger, at
»det ikke giver mening«,
for Portugal »er meget langt fra grænsen på tre procent.«
Det er dog heller ikke Portugal, der giver anledning til alvorlig bekymring i Bruxelles, for selv om de små lande måske er lettere at disciplinere politisk sidste år var Pedro Solbes ude efter
Irland så udgør deres budgetunderskud en meget mindre destabiliserede faktor for euroen end den tyske. Euroen har i denne uge nået nye lavpunkter overfor den amerikanske dollar på det globale valutamarked.
Det ironiske er, at det var tyskerne selv, der i 1997 insisterede på den stramme budgetdisciplin af frygt for, at forgældede lande som Grækenland, Italien og Belgien ikke ville kunne holde statsudgifterne i ro, og dermed sætte euroens troværdighed og stabilitet over styr.
»Det er ikke tre procent, det er 3,0 procent,« som den daværende tyske finansminister Theo Waigel indskærpede. Stabilitetskravene skulle overholdes til den sidste decimal, forlangte tyskerne. Det var dengang. Nu betragtes Tyskland af Bruxelles som den slemme dreng i euroklassen.
Hans Eichel har forsøgt at undskylde underskudet med dels gammel gæld fra den konservative Kohl-regering, der sad ved magten indtil 1998, dels den globale økonomiske nedtur. Den rød-grønne regering har dog et medansvar for, at den har svært ved at klare stabilitetskravet, mener Niels Thygesen.
»Den tyske fejl var, at de ikke brugte de gode år i 1998-2000 til at rette op. De gav voldsomme skattelettelser, der trådte i kraft fra 2001, men de fulgte dem ikke op med tilsvarende besparelser på statsbudgettet eller ved at skære ned i de forholdsvis store subsidier til industrien,« siger han.
Flere afventer
Det er ikke sikkert, at advarslen fra Solbes får opbakning i EUs Ministerråd, erkender Niels Thygesen.
»Det er godt Kommissionen stikker hovedet frem i den her sag, selv om det ikke er sikkert, at der vil være flertal i Ministerrådet,« siger han.
På rådsmødet den 12. februar skal der mindst være et kvalificeret flertal for forslaget fra Solbes, og det er der ikke garanti for.
Flere lande i Ministerrådet kan have interesse i at afholde sig afventende i stedet for direkte advarende, og dermed skabe et blokerende mindretal. To store lande som Frankrig og Italien risikerer selv at komme på Solbes sorte liste, hvis den økonomiske nedtur fortsætter, og Storbritannien bryder sig slet ikke om, at Kommissionen udsender advarsler til nationalstaterne. For briterne tæller det med, at Kommissionen forsøger at stikke en kæp i hjulet på finansminister Gordon Browns plan om at tage et obligationslån på 15 mia. pund til at finansiere forbedringer i den offentlige service Solbes embedsmænd foretrækker skat/omprioriteringer frem for lånefinansiering.
