(2. sektion)
Repremiere
The Party fra 1968 er en af Peter Sellers mange mindre kendte film, men den har alligevel altid haft en næsten-kultstatus både i hans og instruktøren Blake Edwards produktion. Filmen er nemlig en sjældent rendyrket og ensporet farce, der henlægger næsten hele handlingen til en enkelt - til gengæld formidabel dekoration: En rædsel af en Hollywood-villa, hvor fjernstyrede springvand, indendørs-bassiner og glidebar-anlæg danner den perfekte baggrund for den form for snedigt udregnede gags, som både Sellers og Edwards ynder i deres Lyserøde Panter-samarbejde.
Sellers spiller en naiv indisk skuespiller, der ved en fejltagelse inviteres til et Hollywood-party. Han er totalt blottet for situationsfornemmelse, og Sellers rammer ofte vidunderligt præcist det pinagtigt komiske i outsiderens situation, de mislykkede kontaktforsøg, den ugengældte imødekommenhed og de mange anstrengelser for ikke at vække pinlig opsigt.
Det starter allerede ved ankomsten med en skos sejltur gennem de indendørs vandveje og udvikler sig urkomisk, når Sellers falder i stave over knapperne på husets fjernstyringsanlæg og selvfølgelig ikke kan holde fingrene væk.
For sød
Den eksklusive franske komiker Jacques Tati er det store forbillede. Sellers beundrede ham grænseløst, men her finder han ikke den figur, der for alvor kan forløse den lidt tørre Tatiske, underspillede humor.
Der mangler konsekvens i karaktertegningen, som til tider gør inderen til et rent fjols, men til slut ikke undser sig for at sentimentalisere ham som en mand, der både er sødere og klogere end sine omgivelser.
Bortset fra i genistregen Being There var Sellers aldrig rigtig på hjemmebane som rørende enfoldig klovn. På det felt er han bare jævnt kompetent som så mange andre. Han var en af moderne films skarpeste og sjoveste satirikere og parodister og aldrig bedre, end når han kunne spille på det uforudsgeligt farlige og foranderlige, som i Stanley Kubricks Lolita.
The Party rummer kostelige afsnit og inspirerede ideer, men kører også tomgang i sin spinkle historie, der i virkeligheden er en enkelt langt udspundet vittighed.
*The Party. Instruktion og manuskript: Blake Edwards. Amerikansk (Gloria)
