Læsetid: 2 min.

Skjulte millioner til Storebælt

DSB betaler næsten 120 millioner kroner om året i ’Storebæltsafgift’ for tog, der ikke kører over broen
26. februar 2002

I denne uge mødes regeringens økonomiudvalg for at drøfte muligheden for lavere takster på den faste forbindelse over Storebælt. Det sker ikke mindst efter pres fra den på Fyn valgte konservative partileder Bendt Bendtsen, der i længere tid har ivret efter at få sænket priserne – men kun for biler. Tilsyneladende er det især bilisternes ve og vel, der ligger Bendt Bendtsen på sinde.
Knap så stor interesse har partilederen tilsyneladende haft for den kendsgerning, at det hvert år, skjult for offentligheden, kanaliseres et millionbeløb fra DSB via Banestyrelsen over i A/S Storebælts pengekasse. At det er ikke småpenge, fremgår nu af et svar fra Bendt Bendtsens partifælle, trafikminister Flemming Hansen, til Folketingets Trafikudvalg.

Mod principperne
Millionoverførslen sker i form af en såkaldt ’forhøjet baneafgift’, som alle såkaldte togoperatører betaler for at køre på banestrækningen mellem København og Padborg. Det koster således seks gange så meget pr. kilometer at køre et tog mellem hovedstaden og grænsen end på alle landets øvrige jernbanestrækninger
For DSB betyder ordningen imidlertid, at denne særlige ’Storebæltsafgift’ også betales for de mange tog, der kører kortere ture på strækningen – men uden at passere Storebælt.
Det stemmer ikke overens med princippet om, at Storebæltsbroen kun skal betales af de trafikanter, der faktisk anvender og får glæde af den faste forbindelse.
Og da det bortset fra billetindtægterne er skatteyderne, der betaler DSB’s udgifter, går der altså millioner fra statskassen til Storebæltsforbindelsen.

3,3 milliarder
Banestyrelsen modtager således årligt 142 millioner kroner i forhøjet baneafgift for de tog, der ikke kører over Storebæltsbroen. Hvis der kun skulle betales almindelig baneafgift for disse tog, ville den udgøre 21 millioner. Forskellen – 121 millioner – stammer hovedsageligt fra DSB, idet kun to millioner kommer fra andre operatører.
Trafikministeren sætter også tal på hvor mange tog, DSB helt eller delvist betaler forhøjet baneafgift for, selv om Storebælt ikke passeres: På et år bliver det knap 180.000 tog.
Hvis tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroen sættes til 28 år, svarer det til, at DSB i løbet af den periode via Banestyrelsen betaler over 3,3 mia. kroner til Storebælts kasse – for tog, der ikke har nogen som helst gavn af selve broen.
Siden 1998 har hensigten med denne forhøjede afgift været at ’sprede’ jernbanernes samlede betaling for Storebælt, således at selve brotaksten ikke skulle blive for høj.
Da Information sidste år omtalte de indviklede pengeoverførsler, blev en chefkonsulent i Trafikministeriet citeret for bemærkningen, at »det er kun en del af Banestyrelsens betaling for Storebælt, som opkræves på selve Storebælt. Resten opkræves på hovedstrækningen København-Padborg.«
Daværende trafikminister Jacob Buksti mente dog ikke, at der var tale om skjult statsstøtte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her