Læsetid: 3 min.

Det teknologiske Utopia

Det stort anlagte dotcom boom fik et alvorligt knæk, da den økonomiske krise satte ind. Og terrorangrebet den 11. september føjede yderligere skade til nedturen, skriver tidligere Wired-redaktør
4. februar 2002

Mandagsbog
SAN FRANCISCO – Det vildt spekulative dotcom boom var hovedsaglig et amerikansk fænomen, selvom smitten også nåede til Europa.
Det blev båret frem af en blind tro på teknologiens evner til at forny kapitalismen, af en folkeliggørelse af aktiemarkedet gennem baby-
boom’ernes trang til selv at investere deres egne penge, af en medieverden, der ikke formåede at se klart, men tværtimod selv blev en del af historien, samt af en amerikansk nationalbankdirektør, som ikke formåede at holde krudtet tørt.
Disse synspunkter fremfører den amerikanske økonomiske journalist John Cassidy i bogen Dot.con: The Greatest Story ever Sold.
Tiltroen til teknologiens overlegenhed blev grundlagt i perioden efter 2. verdenskrig. A-bombningerne af Japan ved krigens afslutning gav for en tid den amerikanske befolkning en vis afsky for teknologiens muligheder, men denne skepsis blev langsomt afløst af en næsten ukritisk indstilling til teknologi, der netop befandt sig på sit højeste, da kapitalismen så de økonomiske muligheder i internettet.
Denne begivenhed kan nøjagtig stadfæstes til den 9. august 1995. På denne dag vågnede iværksætteren Jim Clark op i sit hjem i Atherton i Silicon Valley. Det var tåget udenfor, som det typisk er om morgenen i Nordcalifornien. Hans telefon ringede. Det var fra investeringsfirmaet Morgan Stanley, der gjorde opmærksom på, at hans firma Netscapes aktier netop var startet med at blive handlet i Equity Capital Markets kontorer højt over den nordlige ende af Times Square i New York.
Netscapes direktør, Jim Barksdale, havde sat prisen på det unge internet-firmas aktier til 28 dollar. De startede imidlertid med at blive handlet til 71 dollar, hvilket medførte at Netscape pludselig havde en markedsværdi på flere milliarder dollar.
Alene Jim Clarks andel var 663 millioner dollar værd – en fortjeneste, der var et resultat af cirka otte måneders arbejde. Netscapes debut på Wall Street markerede starten på informationssamfundets kommercielle side. Indtil da havde forretningsverdenen betragtet internettet som et uregerligt og anarkistisk foretagende, som kun rene galninge ville sætte penge i. Men Netscapes succesfulde børs-debut ændrede med et slag denne indstilling. Den viste, at internettet rent faktisk havde store potentielle økonomiske muligheder.
»Netspaces børs-debut gav anarkiet troværdighed,« husker Jim Clark.

Her går det godt
Netscapes indtog på Wall Streets bonede gulve blev en mediehistorie af dimensioner. I februar 1996 udkom TIME med et forsidebillede af en barfodet Marc Andreessen, der var teknologisk chefarkitekt i det unge firma.
Dette billede indvarslede en ny tid i USA. Finansmænd og virksomhedsejere var ikke længere jakkeklædte herre fra Wall Street, men snarere 22-årige programmører med en god idé. Denne rebelske side af dotcom boomet talte til de fleste avisredaktører, der ryddede forsiderne for den ene dotcom-børs-historie efter den anden. Marc Andreessens nogets sky natur gjorde ham i længden uegnet som kransekagefigur for den nye dotcom bevægelse, men andre stod på spring for at komme i mediernes rampelys.
Grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos, var en af disse. Men sin nystartede virksomhed i Seattle – verdens største boghandel – havde Bezos al mulig grund til at bade sig i mediernes spotlys og den unge Amazon-direktør blev hurtigt den amerikanske presses media-darling.
Den kommercielle side af internettet var pludselig blevet en god historie.
De mange historier om stadig nye internet-firmaer, der gik på børsen og fik deres aktier noteret til svimlende kurser, startede langsomt en æra af grådighed.
Hvis naboen kunne blive millionær, så kan jeg vel også...

Ukritiske medier
Dette medførte en investeringsbølge blandt almindelige amerikanere. Mens mindre end tre procent af den amerikanske befolkning tidligere havde ejet aktier, så bredte der sig nu en folkeliggørelse af kapitalismen. Mere end halvdelen af den amerikanske befolkning ejede i 1998 aktier – enten gennem private investeringer eller gennem pensionsordninger.
Alle disse småinvestorer ville gerne læse gode, positive historier fra den evigt stigende Wall Street-børs. Finanshistorier blev allemands historier og tv-kanaler som CNN og MSNBC oprettede timelange sektioner,
der dækkede de glade dage på Wall Street. Man begyndte nederst på skærmen at vise de løbende aktiekurser fra the Dow og Nasdaq, der blev
til en levende, altid tilstedeværende puls, der viste at den folkelige kapitalisme levede og havde det godt. På den måde mistede den amerikanske presse helt sin kritiske sans i et stadig ønske om at give læserne, hvad de efterspurgte – nemlig ih-hvor-går-det-godt historier.
Og medierne tjente selv tykt på internet-boomet i form af en øget annonce-tilgang fra diverse it-firmaer.
Derved blev internettet ’the Greatest Story ever Sold’.

Den bedst sælgende historie
*John Cassidy: Dot.con: The Greatest Story ever Sold, Harper Collins, 325 sider, 18.16 dollar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu