Læsetid: 4 min.

Tilbage til fremtiden

Spillet om den ny model for dansk elitefodbold er også et spil om magt og penge – mellem stormagterne FCK og Brøndby
18. februar 2002

Fodbold
Der står Per Bjerregaard og Claus Rode Jensen med store bogstaver henover den model til en ny dansk fodbold-liga, der skal vedtages på Dansk Boldspil-Unions årsmøde i Odense på lørdag.
Operationen skal udvide antallet af liga- og divisionshold fra 44 til 56, genindføre slutspil om mesterskab, op- og nedrykning i de to ligaer af 12 klubber, lede en del af landsholdets overskud over i en fond til udvikling af elite-klubberne og give den profesionelle liga kompetence til at styre sig selv.
Aftalen betyder, at holdene i de to bedste ligaer kan få deres reservehold med i divisionerne, hvis de vel at mærke kvalificerer sig: »Desuden er klubberne enedes om en økonomisk model, som i mine øjne har en indbygget solidaritet, bl.a. en udviklingspulje, hvor klubber, der sælger spillere til udlandet, skal indsætte en procentdel til fælles bedste, og en fordeling af bl.a. tv-indtægter og andre indkomster, der er lidt mere solidarisk,« sagde Hans Kurt Larsen til Skive Folkeblad torsdag.
Struktur-modellen er langt henad vejen udtænkt af Divisionsforeningens direktør, Claus Rode, som også var arkitekt på den originale superliga, der i 1991 lanceredes som fremtidens løsning. Men det er i høj grad Brøndby-Bjerregaards fortjeneste, hvis det lykkes at få forslaget lempet og listet igennem det politisk-organisatoriske DBU-system, der billedligt talt er opbygget som en kinesisk æske.
Udgangspunktet for den nye turnering er, ligesom processen med at udvikle og udforme modellen, typisk for den danske fodboldorganisation – og dens medlemmer: Starten var et skænderi i september mellem superliga- og divisionsklubberne om at nedskære SAS Ligaen til 10 klubber eller udvide den til 16. Derfor nedsattes to struktur- og forhandlingsudvalg, bestående af Superligaens såkaldte 4-bande plus fire fra 1. og 2. division. De skulle finde kompromisser, så de professionelle ikke skippede fællesskabet og brød ud ligesom Premier League i England.
Undervejs har der været en latent frygt for, at der skulle gå politik i en sag, der reelt kun handler om balancen mellem sport og økonomi i topfodbold. Skjulte dagsordener, tilsat mistro og respektløshed mellem fodboldlederne, der både er kollegaer og konkurrenter har været udtalt. De to store, FCK og Brøndby IF, personificeret i de karismatiske, men meget forskellige ledere Flemming Østergaard og Per Bjerregaard, har både samarbejdet og vogtet på hinanden i 4-banden, der også tæller FC Midtjyllands direktør Jens Ørgaard og Esbjergs prof-formand, Jørgen Jensen.

Balancen
Det endte forrige lørdag med, at Per Bjerregaard blev valgt til DBU’s bestyrelse som den anden af Superligaens to repræsentanter. Dermed brød han, ifølge Østergaard og Jensen, en aftale om, at 4-banden skulle holde sig uden for DBU og politiseren, og derfor forlod FCK-direktøren og vestjyden i protest banden. Østergaards afskedsalut lød: »Jeg skulle have lyttet til de mennesker, der advarede mig mod at stole på Bjerregaard og samarbejde med ham. De fik beklageligvis ret.«
Uanset om Østergaard har ret, er ét så godt som sikkert: Den drevne taktiker Bjerregaard, der kender tankegangen og nyder respekt i de små klubber, som superligaen skal have med, hvis de skal have noget gennemført i DBU, var helt bevidst om risikoen for at sprænge 4-banden ved at gå ind i DBU. Og han må have vurderet, at den var betydningsløs i forhold til de personlige og fælles interesser.
»Jeg kan gøre større gavn ved at sidde i DBU’s bestyrelse end ved at sidde udenfor,« sagde Bjerregaard. Det var Østergaard for så vidt enig i – det var Brøndby-interesser, ikke de fælles, Bjerregaard bedre kunne tjene i DBU.

Magtspillet
Bjerregaard har tidligere kaldt det nytteløst at søge indflydelse gennem DBU, så længe Poul Hyldgaard sad enevældigt på en betonblok af et flertal fra amatør- og breddefodbolden. Østergaard har i denne ombæring hævdet, at Bjerregaard og hans gode ven Claus Rode er ude på at manøvrere DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen ud og Rode ind. Og så har Brøndby-bossen kig på DBU’s kontrakt med Parken som landsholdets hjemmebane. Parken ejes af FCK’s holdingselskab PSE, som i regnskabsåret, der sluttede 31.10. 2001, havde en lejeindtægt på 92 kr. pr. billet – i alt 19,9 mio. kr. Alt for meget, synes andre. DBU’s bestyrelse gransker problemet.
Alt andet lige har ’FC Østergaard’s køb af Parken medvirket til, at FCK i dag er Danmarks stærkeste klub økonomisk – sportsligt endnu efter Brøndby. Det passer ikke de blå-gule på Vestegnen.
Enhver kan se, at dette ikke har en dyt at gøre med den nye Superliga. Men det illustrerer virkeligheden i fodboldens forenings-Danmark, og giver et fingerpeg om, hvad det vil sige, når ’de’ taler om, at der ikke må gå politik i konkrete sager, hvad der altid gør, når magt og penge står på spil.
Ideelt set burde det være indlysende at få afskaffet det misfoster af et ’socialdemokratisk kompromis’ – kan alle ikke få det lige godt skal de have det lige dårligt – som den nuværende model fra 1995 er med 12 klubber, der mødes tre gange. Det giver 33 kampe – lige over den økonomisk nødvendige grænse på 32 kampe pr. sæson.
Det er blodig ironi, at det netop er Per Bjerregaard, som er bannerfører for den forkromede udgave af en gammel model. Den er meget lig den, han væltede i halvtolvte time i 1995 i samme forum, af frygt for at Brøndby ikke kom blandt de otte i det afsluttende, økonomisk vigtige slutspil om mesterskabet.

FAKTA

Den nye DM-turnering
Den nye turnering, der skal i gang fra sommeren 2003 får 2x12 liga-hold. De mødes ude og hjemme om efteråret. Efter placeringerne deles de i tre rækker af otte hold, der i foråret spiller om:
*Mesterskabet.
*Oprykning – fire pladser – til næste sæsons Superliga.
*Nedrykning – fire ned i den nye 1. division, der, ligesom den nye 2. division, får 16 hold, der spiller ’normalt’ ude og hjemme med fire op- og fire nedrykkere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her