Læsetid: 1 min.

Totalnat på bastionen

1. februar 2002

(2. sektion)

Med til et rigtigt technorave hører, at man ikke må gå hjem, før solen er stået op. Charlotte Amalies Bastion på Holmen lægger lørdag nat rum til det 15 timer lange Data-Luv Rave, der med start klokken 19 og forventet sluttidspunkt klokken 10 næste formiddag gør en totaloplevelse ud af en hel lang februarnat. Totaloplevelsen skyldes, at der hører meget mere med til Data-Luv end et musikanlæg.
Det gamle fæstningsværk bliver udsat for et program, der blandt andet byder på audio- og visuel kunst og installationer af remix-kunstnerne The Pleasant Teachings, abstrakte film fra odtv.dk, to bands og en lang række dj’s, heriblandt Mikkas & DJ Wax, DJ Daniel, Patrick Bateman, Inspektah Scratch og DJ Lab.
Arrangørerne garanterer alt fra lo-fi rockabilly og elektro house til hypnotiske grooves. Det koster 60 kr. at komme ind i ravenatten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her