Læsetid: 3 min.

Uhyrer, foren jer

Den computeranimerede ’Monster’s Inc.’ er en både morsom og rørende film om klædeskabets uhyrer, der slet ikke er så farlige, som vi går rundt og tror
8. februar 2002

(2. sektion)

Ny film
Hvad nu hvis uhyrerne i dit skab slet ikke er så farlige, som de giver sig ud for at være? Hvad nu hvis de bare går på arbejde som alle mulige andre, når du går i seng – at det er deres opgave at skræmme dig, og at de faktisk er mere bange for dig, end du er for dem?
Det er den smågeniale idé, som Disneys succesfulde,
autonome computeranimationsafdeling Pixar har baseret deres seneste spillefilm på. Og bedst som man troede, at Dreamworks og deres originale eventyr Shrek havde forvist ærkefjenden til andenpladsen tager Pixar revanche med den flotte og energiske Monster’s Inc., der anbefales til større børn og deres voksne.
Pixar og firmaets innovative chef og grundlægger
John Lasseter satte i sin tid standarden for computeranimation med de to Toy Story-film, der tilmed elegant illustrerede, at det er den gode historie med hjerte, som kommer først – selv i en verden skabt af computere og med alle muligheder for at blære sig teknisk og visuelt.

De nådesløse børn
Monster’s Inc. er skabt med samme mål for øje, og historien er både rørende og morsom. Filmen handler om den to meter høje – blå med lilla prikker og horn, superskræmmer – Sulley og hans ven og makker, lille, runde, grønne og énøjede Mike, der en dag bliver konfronteret med deres livs største skræk, et menneskebarn.
Sulley og Mike bor i Monstropolis og arbejder for firmaet Monster’s Inc., der holder byen og alle dens uhyrer med strøm takket være en hær af skræmmere med Sulley i spidsen, der høster skrig-energi, når de i skiftehold sørger for at børn verden over ikke får en rolig nats søvn.
Men en dag sker det utænkelige: En lille pige, Bøh, slipper gennem sin skabsdør og ind i Monstropolis og skaber her ravage blandt de mange uhyrer, der er overbevist om, at børn er smitsomme, nådesløse dræbere med det ene mål for øje at tampe uhyrerne.
Selvfølgelig er det Mike og Sulley, der må klare ærterne og få Bøh sendt tilbage til sit eget værelse. Det er bare ikke nemt for de to monstrøse størrelser at få bugt med den energiske, lille pige, der ikke er bange for uhyrerne og kun synes, at det er sjovt at rende rundt i Monstropolis.
Nemmere bliver det ikke af, at Sulley og Mike midt i al morskaben opdager en sammensværgelse af uhyrlige dimensioner, som truer Monstroplis’ selve eksistens.

Personligheder
Filmens clou er, at den sætter modsætningerne mellem pigen og monstrene så stort op og derefter vender rollerne på hovedet – handlingen tonser derudad og minder, når den er bedst, om en kvik, skarptslebet sitcom eller screwball-komedie, hvor replikker og visuelle gags fyger om ørene på publikum.
Ikke mindst har animatorerne fået uhyre megen morskab ud af al mekanikken og postyret omkring det at høste skrig-energi: Som f.eks. da et nedbøjet monster kommer tilbage fra børneværelserne og rystende og bævende fortæller om, at et af børnene næsten rørte ved ham. Eller da et andet monster entrer Monstropolis efter et skræmmejob uvidende om, at han har en uskyldigt udseende børnesok hængende på ryggen og derfor bliver tilbageholdt og dekontamineret af et dertil oprettet og temmeligt ublidt handlende specialkorps.
Instruktøren Pete Doctor – der var chefanimatior på Toy Story – er ikke bange for at give plads til de stille, eftertænksomme øjeblikke, så der tilmed er tid til at puste ud og nyde Pixar-gutternes eminente sans for visuelle detaljer og persontegning.
Sulley og Mike er ikke bare et par fjollede uhyrer, som falder over hinanden og giver os andre noget at grine ad – de er udstyret med et menneskes personlighed, hvilket kun gør dem så meget mere interessante at kigge på.
Jeg har set den danske version, og Peter Aude og Donald Andersen gør det bestemt ganske udmærket som stemmerne bag Sulley og Mike. Alligevel er jeg overbevist om, at et voksent publikum vil få mere ud af at se den originale version, hvor det er kapaciteterne John Goodman og Billy Crystal, der lægger stemmer til vore to helte.

*Monster’s Inc.. Instruktion: Pete Doctor. Manuskript: Dan Gerson og Jill Culton. Amerikansk. (Uhyrligt mange biografer i hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu